»Vi leverer hårdtslående og afslørende journalistik. Bagmænd, svindlere og platugler bryder sig ikke om Ekstra Bladet,« skriver ledende chefredaktør Poul Madsen om Ekstra Bladet på avisens hjemmeside. I sagen om de afviste irakiske asylansøgere, der nægter at forlade Danmark, er det imidlertid Ekstra Bladet, der er svindlerne og platuglerne. Avisen beskylder de irakiske asylansøgere for at være utroværdige, men har selv et gigantisk troværdighedsproblem.

Senest gik det ud over Hazhar Mohammed Jaff, en irakisk folkeskolelærer af kurdisk afstamning, der har opholdt sig i Danmark de seneste otte år, men som ikke har fået asyl og nu står til tvangsudvisning til Irak. Fredag morgen kunne han se sig selv på forsiden af Ekstra Bladet flankeret af rukrikken »Ekstra Bladet fandt sandheden i Irak om Mohamad fra Brorsons Kirke: Han er ikke i fare.«

Som Information kunne påvise lørdag, hviler Ekstra Bladets afsløring på et enestående dilletantisk stykke journalistik og fortæller på ingen måde nogen sandhed. Avisen ignorerer alle ekspertkilder. I steder benyttes den lokale politimester som sandhedsvidne, hvilket for enhver med den mindste smule indsigt i flygtningeproblematikker er komplet absurd, da myndighederne i et land som Irak ofte vælger at ignorere diskrimination og forfølgelse, som de da også af og til selv deltager i.

Endnu værre er, at Ekstra Bladet øjensynligt har manipuleret med citater fra en kurdisk politiker, der hævdes at have udtalt, at han er »stensikker på«, at Hazhar ikke vil være i fare, hvis han vender tilbage til Irak. Selv fortæller politikeren til Information, at han er blevet fejlciteret. Han ser sig ikke i stand til at kunne udtale sig om Hazhars situation, men understreger, at det er farligt at opholde sig i den del af Irak, som Hazhar kommer fra. Og noget kunne tyde på, at Ekstra Bladet rigtignok har valgt at misforstå ham. I hvert fald har avisen lagt et tv-indslag ud på deres hjemmeside, hvor han bliver groft fejlciteret. Ifølge Ekstra Bladets undertekster fastslår han emfatisk, at alle er sikre i Irak. Men i virkeligheden lover han, at den svære situation i Kurdistan vil blive forbedret, hvis hans parti kommer til magten - hvilket de ikke gjorde.

Misinformeringen for ikke at sige løgnene fortsætter i lederen med den skadefro rubrik »Irakernes selvmål«. Her fremgår det, at avisen har bedt om sagsakterne fra fem-ti af de afviste irakere i Brorsons Kirke. »De kunne suverænt selv udvælge hvilke,« understreges det. Men efter Ekstra Bladets undersøgelser, må avisen konkludere, at der er forkert, når irakerne siger, de er i fare, hvis de bliver sendt tilbage. For som lederskribenten forklarer: »Irakernes egne håndpluggede sager holdt ikke vand i virkeligheden.«

Sagen er i realiteten, at Ekstra Bladet henvendte sig til støttegruppen Kirkeasyl og forklarede, at de ville rejse til det nordlige Irak - antageligvis fordi det centrale Irak er for farligt - hvorfor de ville have sager på personer fra det område. Det er altså ikke rigtigt, at irakerne frit kunne vælge, hvilke sager de ville vise til avisen. Dertil kommer, at meget få af irakerne ønskede at vise deres sager til Ekstra Bladet, da mange har oplevet, at de er blevet systematisk fejlciteret af avisen.

Derfor endte Ekstra Bladet med en enkelt sag og ikke de fem-ti, der tales om i lederen. Og ud fra den ene sag vælger avisen at generalisere. Hazhar Mohammed bliver til lejligheden kaldt Mohamad. Så er han befriet for sin særskilte individualitet og kan indsættes i rollen som den typiske iraker med den række attributter, han nu måtte have for læserne.

Det må være ydmygende for Ekstra Bladet, at historien om Hazhar Mohammed er, hvad avisens såkaldte gravergruppe, der har været på sagen i flere måneder, har været i stand til at levere. Dansk presses selvudråbte vagthund ligner mest af alt en dement gammel køter, der ramt af rabbies bider ondt omkring sig.

Den egentlige tragedie består dog i, at Ekstra Bladet roder rundt i en sag, som er så alvorlig, at deres makværk kan få katastrofale konsekvenser. Skidt være med, hvad de skriver om Anni og Erik og alle de andre.

Det er der ingen, der dør af. Men når det kommer til irakerne, kan det gå helt galt. For Hazhar Mohammed betyder sagen utvivlsomt, at han er i større fare i Irak end før. Ekstra Bladet har profileret ham både i spalterne og i hans hjemby som en mand, der har forfulgt kurdere, og man kan kun håbe, at sagen stik imod intentionen fører til, at han tildeles asyl i Danmark.

Men også resten af de afviste irakere går det ud over. Irakersagen er kompleks, og kendskabet til den er ikke stort i befolkningen. Det er journalistikkens opgave at arbejde sig tættest muligt på sandheden.

I stedet skubber Ekstra Bladet læserne længere ud i uvidenheden i deres kyniske forsøg på at stigmatisere en i forvejen plaget gruppe.