Om dagen rødstrømpe, der kæmper for ligestilling mellem kønnene. Om natten kvinde, der længes efter at underkaste sig en mand. Det skisma satte den unge programmedarbejder på DR, Maria Marcus, i gang med at skrive bogen Den Frygtelige Sandhed – en brugsbog om kvinder og masokisme. Bogen udkom i 1974 midt i den seksuelle frigørelses storhedstid, men den åbnede alligevel for en verden omgærdet af tabuer og tavshed.

»Jeg kunne ikke få det til at passe sammen. Jeg var jo rødstrømpe, samtidig med at jeg havde den her trang til underkastelse seksuelt, men jeg fandt ud af, at der kan være stor afstand mellem ens seksualitet og ens bevidste holdninger, fordi seksualiteten bliver grundlagt meget tidligere,« forklarer hun.

Bogen blev startskuddet til sadomasochisternes forening SMil, og for Maria Marcus blev det startskuddet til en lang karriere som forfatter og psykoterapeut med seksualiteten som omdrejningspunkt.

Som gammel rødstrømpe ærgrer det hende, at feminisme og nypuritanisme i dag bliver kædet sammen.

»Der er vitterligt feminister, der gør sig til dommere over andre menneskers seksualitet, men det er ikke sådan, jeg forstår feminisme. Der er ingen tvivl om, at pornografien viser et totalt forældet og indskrænket kvindebillede, men så må vi lære børnene i skolen at afkode billeder og forstå, hvad de betyder. Gerne også billederne i damebladene – der kan være mindst lige så skadelige for kvinders selvværd, for se bare, hvor tynde og glatte og perfekte vi skal være,« lyder det fra Maria Marcus.

Generaliserende udtryk

Selv om hun om nogen er fortaler for seksuelt frisind, så er hun ikke meget for udtrykket.

»Jeg ved snart ikke, hvad frisind betyder længere. Det, jeg oplever i min terapi og på mine kurser, er nogle nysgerrige mennesker, der gerne vil udforske deres seksualitet, men ikke nødvendigvis i frisindets navn. Der er noget underligt generaliserende ved ordet frisind, som om det skulle være det samme for os alle sammen. Det handler jo om den enkelte: Hvor har jeg mine begrænsninger, er de nødvendige, hvor stammer de fra, hvad har jeg set, oplevet og lært,« siger Maria Marcus.

Når snakken går om, at nu er det seksuelle frisind gået for vidt, så handler det for Maria Marcus mest om det enkelte menneskes begrænsninger.

»Da jeg udgav min selvbiografi, skrev Bettina Heltberg om den i Politiken: ’Godt det ikke er mig, der har været sammen med så mange mænd!’« fortæller Maria Marcus med et smil på læben.

»Men al den gamle skam og angst omkring seksualitet fylder stadig meget, samtidig med at der er et pres for, at vi skal have lyst hele tiden, være frække og kaste os ud i al mulig kinky sex,« siger Maria Marcus.

Det seksuelle frisind er ikke gået for vidt, men det har også en bagside, mener Maria Marcus:

»Det er da en stor fordel, at der brydes nogle tabuer. At kvinder finder ud af, hvordan de kan få orgasme, eller at de unge tilsyneladende ved en masse om sex. Men bagsiden af det seksuelle frisind er, at sex og lyst bliver til et krav eller en pligt. Frisindet bliver til et spørgsmål om præstation: Nu skal vi prøve det hele. Men hvad hvis det bare er nogle nye normer at leve op til og slet ikke noget, vi har lyst til?«

Grænsen for det seksuelle frisind går hos den enkelte person, og i modsætning til, hvad pornoblade, husmoderstriptease og diverse sexprogrammer kunne tyde på, så er det ifølge Maria Marcus ikke så nemt at overskride ens egne grænser.

»Der sker jo ikke noget ved at udfordre sine egne grænser. Man kan da altid prøve at gå med på sin partners fantasier og f.eks. tage et par stilethæle på og sige frække ting. Men hvis det bliver ved med at føles forkert, så skal man sige nej, det er ikke mig.«

Angsten for frisind

Angsten for frisindet hersker også – især blandt forældre til sexdebuterende teenagere. Maria Marcus mener altid, at forældre har været bange for, at deres børn skulle have sex. Før handlede det om graviditet eller kønssygdomme, mens ængstelsen i dag går på, at de unge slet ikke er parate. Men den seksuelle debutalder er ikke steget i mange år, påpeger Maria Marcus:

»De unge prøver nok flere ting af end før i tiden, fordi de simpelthen ser så meget sex alle vegne – på nettet, i porno og i reklamer. Det kan da godt være, at de dyrker analsex eller hvad de nu finder på, men det er jo ikke farligt i sig selv. Så har de prøvet det og kan vurdere, om de kunne lide det. Selvfølgelig skal man ikke lade sig presse, men sådan har det jo altid været. Vi må lære vores børn at sætte grænser, og når vi har gjort det, så har jeg meget tillid til, at de unge nok skal finde ud af det,« lyder det fra Marcus, der har to voksne døtre og et barnebarn.

Målbart frisind

Den klassiske indvending mod al den sex er: Hvad sker der så med kærligheden? Men nogle gange er den der, nogle gange er den der ikke, er Maria Marcus kontante reaktion.

»Det da vidunderligt, når kærligheden er der, men det er den ikke altid, selvom vi har sex sammen. Det er ikke altid, at sex og kærlighed følges ad. Kærlighed kan sagtens starte med sex. Og modsat kan man udmærket godt elske hinanden højt og så alligevel ikke kunne sammen seksuelt,« siger Marcus, der ikke er bekymret for, at al snakken om sex gør det hele kærlighedsløst. Problemet er, hvis sex bliver til tal, resultater og præstation.

»Det meste sex, vi ser omkring os, er jo en ydre form for sex. Det handler meget sjældent om, hvad der egentlig sker inden i os, når vi har sex. Det, vi bliver præsenteret for, er meget instrumentelt og måleligt. Det handler om: Hvor længe kan man, hvor mange har man bollet, og hvor hurtigt kan man få orgasme. Det handler sjældent om, hvad der egentlig er så fantastisk ved sex, og det er da langt mere interessant, end det vi har udråbt som det seksuelle frisind. Selve oplevelsen og den seksuelle energi, den snakker vi sjældent om,« siger Maria Marcus, der i 1999 skrev bogen

Det Erotiske Isbjerg, der blandt andet handler om tantrasex.
»Der var en kvinde, der spurgte mig: Hvis man ikke får orgasme, hvorfor så overhovedet have sex? Det synes jeg er en mærkelig resultatorienteret holdning. I tantrasex er det lige modsat – dér er det slet ikke målet at få udløsning, men at opleve den seksuelle energi som spiritualitet. Så langt behøver man jo ikke at gå, og det kan virke meget fjernt fra det såkaldte vestlige frisind, hvor sex er på linie med at stå på ski – sjovt, fysisk og til at overskue. Men for mig er sex ikke på den måde målbart, det foregår ligesom på en helt anden frekvens,« fortæller Maria Marcus.

Alderspolitiet

Frisind handler også om omverdenens opfattelse og ens egen selvtillid.

»Hvis du har haft forældre, der elskede dig, så tror jeg, at man er godt på vej, og det har jeg haft,« fortæller Maria Marcus, der er vokset op med et par kærlige forældre med en borgerlig moral – i hvert fald overfor deres datter – som dog altid fik lov til at have sine egne meninger. Og det har give hende mod til at leve sit liv uafhængigt af de herskende normer.

»Nu er det blevet trendy for kvinder at være sammen med yngre mænd, men jeg har efterlevet det i mange, mange år efterhånden. Min første mand var fire år yngre end mig, min mand nummer to var sytten år yngre end mig, og da jeg nu har været fraskilt i en årrække med langvarige kæresteforhold, så er aldersforskellen bare vokset og vokset,« siger den lille vævre dame med den fine hvide hud.
Rekorden er 35 år.

»Jeg har lært mig selv, at alder ikke skal være min stopklods. Hvis manden heller ikke har noget problem, så skal jeg ikke forhindre mig selv i at have et forhold til ham,« siger hun. Men mange kvinder stopper sig selv, fordi de ikke tør tro på, at en mand kan være forelsket i en, der er så meget ældre.

»Men det kan faktisk lade sig gøre - så jeg nægter at rette mig efter alderspolitiet,« siger hun grinende og smager på et af sine yndlingsord.

»Alderspolitiet handler dels om, hvordan omverdenen ser på et forhold med stor aldersforskel, men også om ens egen tro på, at man er god nok uanset alder. Jeg hører mange allerede i 50’erne sige, at nu må det vel være nok, nu er det løb kørt… men det er da synd. Man må lære at se bort fra det alderstal, for det bremser ens sanser og appetit på livet, og spærrer for mødet med andre mennesker – ikke bare i ens sexliv, men i det hele taget,« siger Maria Marcus, der ikke har tænkt sig at holde op med sine årlige sommerkurser om sex og kærlighed foreløbig.

Serie: Frisind

Frisindet spiller en central rolle i den danske mentalitet. Vi betragter os selv som en fordomsfri nation med højt til loftet og plads til alle. Vi tolererer andre livsstile, holdninger og religioner. Eller gør vi?

En mentalitetsændring truer det danske frisind, og moralsk fordømmelse af afvigere er ved at vinde indpas, mener eksperter. Er frisindet på retur? Information undersøger i den kommende tid spørgsmålet gennem reportager, klummer og interview.

Deltag i debatten. Hvad oplever du? Er det danske frisind på retur – eller lever det i bedste velgående? Bidrag på www.information.dk/frisind

Blå bog: Maria Marcus
Er uddannet mag.art. i sammenlignende litteratur fra Købehavns Universitet i 1953.

Udgav sin første bog i 1956 om maleren Paul Klee, har siden udgivet flere romaner og debatbøger primært om psykologi, seksualitet og kvinder.

Har arbejdet som programmedarbejder i Danmarks Radio fra 1962-79.