De fleste af verdens store oliefelter har nu passeret toppunktet for deres pro-duktion, og det betyder, at verden risikerer at styre imod en katastrofal energikrise, som helt kan ødelægge mulighederne for at realisere et nyt globalt økonomisk opsving, advarer en førende energiøkonom.

Højere oliepriser som følge af hurtig stigning i efterspørgslen og en stagnation eller sågar tilbagegang i udbuddet kan hindre alle chancer for genopretning, siger dr. Fatih Birol, cheføkonom for det ansete Internationale Energiagentur (IEA) i Paris, som har til opgave at vurdere OECD-landenes fremtidige energiforsyning.

I et interview med The Independent pointerer Dr. Birol, at offentligheden og mange regeringer helt synes at ignorere det faktum, at den olie, som den moderne civilisation er afhængig af, svinder langt hurtigere ind end hidtil forudset. Og at den globale produktion allerede forventes at toppe om cirka ti år - eller mindst et årti tidligere, end de fleste regeringer havde anslået.

I den første detaljerede vurdering af over 800 olie-felter i verden, dækkende tre fjerdedele af verdens re- server, konstateres det nu, at de fleste af de største oliefelter allerede har toppet, og at hastigheden i oliepro- duktionens fald nu er oppe på næsten det dobbelte af det tempo, man havde beregnet for blot to år siden. Oven i dette skal lægges problemet med kronisk underinvestering i de olieproducerende lande - et forhold, som vil medføre et såkaldt ‘olie-crunch’ (crunch = ‘kritisk øjeblik’, red.) inden for de næste fem år, hvilket kan gøre ethvert håb om genrejsning oven på den nuværende globale økonomiske afmatning til skamme, siger han.

I en skarp advarsel til de vestlige nationer understreger dr. Birol, at markedsstyrken for de meget få olieproducerende lande, der endnu har betydelige reserver af olie - de fleste i Mellemøsten - vil stige med stor hast, når en oliekrise sætter ind på den anden side af 2010.

»En skønne dag vil vi løbe tør for olie. Det bliver hverken i dag eller i morgen, men en dag sker det, og vi er nødt til at forlade olien, før den forlader os. Vi er nødt til at forberede os på dén dag,« siger dr. Birol.

»Jo før vi begynder på det, desto bedre, eftersom hele vores økonomiske og sociale system er baseret på olie. At ændre på dette vil tage lang tid og koste mange penge, så derfor bør vi tage problemet meget alvorligt,« siger han.

Der er nu en reel risiko for en oliekrise allerede i 2011, når efterspørgslen forventes at tage til, da der ikke er blevet gjort tilstrækkeligt for at opbygge nye forsyninger af olie, der kan kompensere for den hurtige nedgang i eksisterende felter.

IEA anslår, at nedgangen i olieproduktionen for eksisterende felter nu forløber med 6,7 procent om året - i 2007 lød det tilsvarende skøn på 3,7 procent.

»Vi ser en stramning af markederne. Folk på gaden vil komme til at opleve det i form af højere priser, meget højere, end det vi ser nu. Det vil få konsekvenser for økonomien, helt afgjort. Især hvis stramningen allerede sker inden for de næste par år,« siger dr. Birol.

»Det vil ramme desto hårdere, fordi den globale økonomi fortsat vil være meget skrøbelig og meget sårbar. Mange mennesker tror, at der vil komme opsving og ny vækst inden for et par år, men det vil kun blive en langsom bedring og et skrøbeligt opsving, og vi må imødese risikoen for, at opsvinget helt bliver kvalt af højere oliepriser,« siger han til The Independent.

Åbenlyst uholdbart’

I sin allerførste vurdering af verdens store oliefelter konkluderede IEA, at det globale energisystem stod ved en korsvej, og at olieforbruget på længere sigt var »åbenlyst uholdbart«, idet den forventede efterspørgsel snart ville blive langt større end udbuddet.

Olieproduktionen har allerede toppet i ikke-OPEC-lande, og æraen med billig olie er kommet til en ende, advarede man.

I mellemtiden har olieproduktion nu toppet i de fleste områder, hvilket betyder, at der skal findes andre forsyningskilder for at opfylde den eksisterende efterspørgsel.

Selv hvis efterspørgslen holder sig stabil, vil verden være nødt til at finde, hvad der svarer til fire nye Saudi-Arabien’er - og seks nye Saudi-Arabien’er, hvis produktionen skal holde trit med den forventede stigning i efterspørgslen fra nu af og indtil 2030, siger dr. Birol.

»Det er en stor udfordring i forhold til geologi, investeringer og geopolitik. Så vi står over for en stor risiko, som hovedsagelig hænger sammen med hastigheden i produktionsfaldet i de eksisterende oliefelter,« siger han.

»Mange regeringer er nu ved at blive stadig mere bevidste om, at den billige og nemme olies tid er omme. Jeg er dog ikke specielt optimistisk med hensyn til, om regeringerne har forstået, hvilke vanskeligheder vi står over for i fremtidens olieforsyning,« siger han.

Miljøaktivister frygter, at efterhånden som de konventionelle oliereserver svinder hen, vil regeringerne føle sig nødsaget til at gribe til endnu mere beskidte alternativer, såsom de massive reserver af tjæresand i Alberta, Canada, hvilket vil være enormt skadeligt for miljøet, da den mængde energi, som er nødvendig for udvinde en tønde tjæresandsolie, langt overgår den, der skal til for at udvinde samme kvantum råolie.

»Bare fordi olien er ved at rinde hurtigere ud, end vi kollektivt har antaget, betyder det ikke, at presset fra klimaændringerne er aftaget,« siger Jeremy Leggett, en tidligere olieindustri-konsulent og nuværende grøn iværksætter hos selskabet Solar Century.

»Shell og andre ønsker at gå over til tjære og at udvinde olie fra kul. Men disse processer er meget kulstof-intensive og vil forværre klimaproblemerne, siger dr. Leggett.

»Hvad vi derimod er nødt til at gøre, er at fremskynde anvendelse af vedvarende energikilder, højne energi-effektiviteten og finde alternative transportmuligheder. Det er vi alligevel nødt til at gøre under alle omstændigheder af hensyn til den globale opvarmning, men den forestående energikrise gør det endnu mere bydende,« siger han.

© The Independent og Information. Oversat af Niels Ivar Larsen