Dansk Folkepartis formand, Pia Kjærsgaard, efterlyser et opgør med den kulturelle elite, der laver kunst, som er »noget værre pjat«. Hun kritiserer ved samme lejlighed den konservative kulturminister Carina Christensen for at være alt for passiv.
»Og spørger du mig, så burde man fra statens side rydde op i det her. Riv dem da ud af den forestillingsverden, der får dem til at tro, at de her ting skulle være kunst,« siger hun til Politiken og henviser blandt andet til Bjørn Nør- gaards parterede hest fra 1970.
Men næstformand i Statens Kunstfonds bestyrelse, Nils Gunder Hansen, afviser kritikken:
»Med hensyn til kunststøtten i Danmark har vi et armslængdeprincip, hvor det er de kunstkyndige, der bestemmer, hvem der skal støttes, og ikke politikerne,« siger han.
I Statens Kunstfond er det det såkaldt kunstkyndige udvalg inden for de enkelte kunstområder, som løbende afgør, hvem der skal have arbejdslegater, mens de livs- varige ydelser afgøres af repræsentantskabet i Statens Kunstfond. Her sidder der både repræsentanter for kunstnernes organisationer og de politiske partier.
Netop de livsvarige ydelser bliver angrebet af Pia Kjærsgaard:
»Jeg er inderligt imod, at velbetalte kunstnere skal leve på Statens Kunstfond. Det er simpelthen under al kritik, at de kan lukrere på, at vi har sådan en opfindelse,« siger hun til Politiken.
Men det forstår Nils Gunder Hansen ikke:
»Jeg forstår ikke hendes modvilje mod de livsvarige ydelser, for Dansk Folkeparti bakker jo op om nationalstaten og kærligheden til fædrelandet. De livsvarige ydelser er udtryk for, at man hædrer nogle, der i særlig grad har gjort en indsats for dansk kunst,« siger han.
Meget vred
Pia Kjærsgaards angreb kommer i forlængelse af en debat i Weekendavisen, hvor sociologen Henrik Dahl i en anmeldelse af Birgitte Hes- selaas bog Det dramatiske gennembrud gik til angreb på Statens Kunstfond. Fonden skaber ifølge Dahl et system, hvor kritikken stivner, fordi markedsmekanismerne sættes ud af kraft. Samtidig karakteriserede han hele skabelsen af Statens Kunsfond som en hyldest til »modernismen« og opsummerede det som: »Romaner, der ikke handler om noget. Billeder, der ingenting forestiller. Digte, der ikke er til at forstå. Musik, der lyder af helvede til«.
Henrik Dahl vil dog ikke erklære sig enig med Dansk Folkepartis formand:
»Pia Kjærsgaard er meget vred og føler, at det her har nogle meget store konsekvenser. Hun synes, det er for galt. Der er forskel. Jeg keder mig bare over nogle ting, jeg synes er banale,« siger han.
Han angriber dog samtidigt Statens Kunstfond for at bidrage til at ophøje dele af kunsten til statskunst.
»Jeg tror ikke, at der er nogle kunstretninger, der kan tåle at blive ophøjet til statskunst. Statskunst er blevet sådan en religion for de dannede mellemlag, hvor man støtter sådan et halvreligiøst projekt, hvor man går på museum om søndagen og forholder sig helt andægtigt til det,« siger Henrik Dahl og fortsætter:
»Man skal kalde en spade for en spade. Det bliver fremstillet, som om kunsten har alle mulige andre funktioner. At der er nogle erkendelsesmæssige gevinster, som ikke er der. Man skal kalde tingene ved det rette navn. Subsidier, statskunst eller verdslig religion ville være det rette navn,« siger han.
Henrik Dahl mener, at statsstøtten til kunsten får kritikken til at stivne. Han sammenligner den med landbrugsstøtteordningerne og efterlyser den fornyelse, som markedsmekanismerne normalt skaber.
»Jeg synes mere principielt, at det er et problem, at markedet bliver sat ud af spil. I de eksempler, jeg kender til, betyder det bare, at det bliver dyrere og dårligere. Når du sætter markedet ud af spil, om det så er ved produktion af skibe, landbrugsprodukter, billeder eller musik, så skåner du producenterne for kritik,« siger han, men erklærer sig dog samtidig for »kritisk tilhænger« af støtteordninger til eksempelvis dansk film eller talentpleje.
Nils Gunder Hansen afviser dog, at man kan lade markedsmekanismerne bestemme vilkårene for kunst- produktion:
»Pointen er, at vi har kunststøtten, fordi der er kunst, der ikke kan klare sig på markedet. Man kan ikke bruge markedet som en kvalitetssikring inden for kunst. Al erfaring viser, at den kunst, der har vist sig som det ypperste, ikke altid var særligt bredt anerkendt på sin egen tid,« siger han.
Kommentarer
Forskellen på kunst og de andre udfoldelsesformer, som er i samfundet, er at den er umulig at måle - med mindre vi snakker rene salgstal. Det handler om smag og tradition. Vores samfund har f.eks. ikke særlig udbredt tradition for at støtte f.eks. jazz og hiphop sammenlignet med klassisk musik. Forholdet er vel 1:100. Smagen - og hermed støtten - afgøres af de personer, som sidder i de enkelte udvalg.
Statsstøtten gør det muligt for kunstneren at tage flere chancer, at fordybe sig og finde ind til lige netop det, som er unikt for vedkommende. At det ind i mellem er de rene mislyde, som kommer ud af en sådan proces, er den risiko der altid er til stede, når nye veje skal udforskes.
Man kan således med rette indvende, hvorfor noget som lyder dårligt, skal støttes? Det bør det heller ikke isoleret set, men hvis man ser Kunstfonden i et større perspektiv, giver det mening.
Ideen med støtten må også være at kunstneren i en årrække bliver løftet økonomisk/kommercielt, således at hun/han får oparbejdet et cashflow, så den dag støtten ophører, at vedkommende kan leve af sin kunst.
“Netop de livsvarige ydelser bliver angrebet af Pia Kjærsgaard: Jeg er inderligt imod, at velbetalte kunstnere skal leve på Statens Kunstfond. Det er simpelthen under al kritik, at de kan lukrere på, at vi har sådan en opfindelse.”
15.358 kroner om året før skat er det beløb, som omkring et hundrede af vore “velbetalte kunstnere” lukrerer på. Ydelsen nedtrappes nemlig efter indtægt. Disse tjener så selv over 350.000 om året, og må vel selv opfatte selve beløbet nærmest som “café-penge”. Til gengæld er det en stor hæder, hvad der vel også er hovedsagen her.
At et hundrede kunstnere hædres for halvanden million årlig - til sammen - skal man da hedder Pia Kjærsgaard for at ville samle et populistisk folkeskrål imod. Og det kræver så også at Pia, med hjælp fra tanketomme journalister, omhyggeligt undgå at nævne beløbets størrelse.
Den megen snak om markedsmekanismer forplumrer vandene - for kunsten skal jo være sublim, det bliver den gennem intens, mangeårig indlevelse i og forfinelse af processer, mens markedsmekanismerne uundgåeligt nivellerer og forringer kvalitet for at sikre størst mulig profit af mindst muligt input.
Sebastian Gjerding:
”Spørgsmålet er dog ifølge sociologen Henrik Dahl, om kritikken forsvinder, når markedet bliver sat ud af spil”
Spørgsmålet er måske mere, om det overhovedet er interessant hvad Henrik Dahl siger?
I øvrigt er der en ganske interessant at denne sag har fået socialdemokraternes kulturordfører Mogens Jensen til at tale om at Pia K. bringer mindelser om nazitiden.
Det er utroligt forfriskende når en socialdemokratisk politiker for en gangs skyld har modet til at stå op imod VKOs politiske korrekthed, og tør kalde tingene ved deres rette navn.
Et af de største tabuer i dansk politik i øjeblikket er at knytte n-ordet sammen med Dansk Folkeparti, der får alt for let spil, når det handler om at spille rollen som et stuerent parti. Derfor en stor ros til Mogens Jensen!
Det var der mange oppositionspolitikere og journalister der kunne lære noget af…
Kilde:
http://politiken.dk/politik/article762311.ece
Ganske korrekt Per Thomsen
Der er for mange oppositionspolitikere som ikke går hårdt nok til DF og kalder dem hvad de vitterligt er. Måske skyldes det st netop N-ordet er besudlet af så bestialske forbrydelser mod menneskeheden at selv mange modstandere føler sig stødt af det. Derfor burde man måske bruge en mere korrekt betegnelse, nemlig Fascistiske nationalister.
“Jeg tror ikke, at der er nogle kunstretninger, der kan tåle at blive ophøjet til statskunst”, siger Henrik Dahl.
Det gik da meget godt for barok-kunsten, dengang det skete. Den er fortsat sublim.
Populisten Pia Kjærsgaard vil jeg slet ikke forholde mig til.
Hvorfor overhovedet have en kulturminister? Hvorfor ikke sige til kunstnerne; det der? …det må I sgu’ selv finde ud af. Hvis der ikke er et markede for din kunst, så må du leve et ’sex & Cash’-liv lidt li’som ham der Hugh McLeod foreslår:
http://www.gapingvoid.com/Moveable_Type/archives/0…
Så kunne Pia K. blive en glimrende kulturARVminister, og sørge for at der var penge i budgettet til Kronborg m.m. Hvis det har 50 år eller mere på bagen, så er det KulturARV og det skal staten nok tage sig af.
Statens Kunstfonds økonomi
“Statens Kunstfond har i 2009 i alt 90,6 mio. kr. til rådighed til arbejdsstipendier, arbejdslegater, rejselegater, indkøb, præmieringer, bestillingshonorarer, udsmykningsopgaver, konkurrencer mv.:
* Udvalget for Kunst i det Offentlige Rum
11,3 mio. kr.
* Det Billedkunstneriske Indkøbs- og Legatudvalg
20,8 mio. kr.
* Litteraturudvalget
15,8 mio. kr.
* Tonekunstudvalget for Klassisk Musik
6,6 mio. kr.
* Tonekunstudvalget for Rytmisk Musik
6,6 mio. kr.
* Kunsthåndværk- og Designudvalget
12,2 mio. kr.
* Arkitekturudvalget
8,3 mio. kr.
* Film- og Scenekunstudvalget
7,4 mio. kr.
til fællesudgifter - for alle udvalg 1,6 mio. kr.
herunder legater til efterladte efter kunstnere 0,6 mio. kr.
Livsvarige ydelser
til kunstnerydelser 25,0 mio. kr.
til enkeydelser 1,3 mio. kr.
Der har vi det så sort på hvidt: 90,6 mio kr. om året.
Lad os så se på Folketinget samlede bevilgede udgifter for 2009:
678,9 mio kr.
Ja det er da vist nogle dyre kunstnere, der sidder derinde på borgen og modtager “livsvarige ydelser”. Hvad produceres der egentlig for de penge hvert år.
Ja de lukker konstant lort ud, men fremstiller det ikke på glas eller dåse. Nej vi får det konstant lige i fjæset. Hver eneste dag den ene såkaldt politiker efter den anden, der råber: “Se mig, se mig”!! eller: “Se mit parti, se mit parti”!!!!
Sådan en omgang råben og skrigen kan jeg godt selv klare , især for en løn på 560 mio. kr. om året (det var cirka lønnen sidste gang, jeg så for en folketingspolitiker). Naturligvis er dette blot lønnen. Oveni kommer transporttillæg og boliggodtgørelse mv.
Nej, det går jo ikke at politikerne skal tvinges til at flytte med deres arbejde ligesom alle andre dødelige i dette land.
Wiliam: Ja det er oj også et synspunkt. Men hvis ikke man støtter den nye kunst så vil der snart ikke være mere ‘kulturarv’ at tage vare på. Det der er kulturarv idag var nyt friskt og mærkeligt dengang det frembragtes.
Hvis man som DF er bekymret for den danske nationale identitet er det underligt at man er i mod kunststøtte . som er med til at holdt liv i den danske identitet. Men DF ønsker sig måske blot et dansk ‘frilandsmuseum’ med lykkelige rundkindede blonde dansk bønderkarle og -piger?
Jeg vil klone pia Kjærsgfaard. putte klonerne i sprit og udstille dem verden over, som et eksempler dansk kulturlevn, der har overskredet holdbarheddatoen. samtidig med jeg vil lave et a/v-mash-up af Pia Kjærsgaard fra perioden 1980-2010, der skal projectseres over spritbeholderne med klonerne i.
Og til Pia K. Vi ses på grillen, til en gang kunstdebat over ketchup og syltet agurker.
Næstformand i Statens Kunstfonds bestyrelse, Nils Gunder Hansen:
»Al erfaring viser, at den kunst, der har vist sig som det ypperste, ikke altid var særligt bredt anerkendt på sin egen tid,«
Siden hvornår har kunsten været “bredt anerkendt”? Kunst er for konger og folk der har råd til at opføre sig som sådan.
Hvis Gunner Hansen mener historien er den rette dommer, når det gælder kunstens sanddruelighed, så forstår jeg ikke han lader samtiden, i form Statens Kunstfond, gå ind og kortslutte den historiske proces?. Det giver simpelthen ikke mening og jeg er bange for at jeg, på det punkt, må erklære mig enig med Henrik Dahl.
Kunst er hvad DU synes er kunst. Hvis du kan lide det, så køb det - hvis du har råd.
Der vil altid være noget totalitært over en stat som støtter den kunst den finder nyttig.
Kunst er jo opdragende.
Intet er jo gratis, og opportunister vil naturligvis logre for magthaverne, hvad enten de sidder i folketinget eller kunstnernes egne organisationer, som jo er dem som fordeler midlerne.
Heri er der intet nyt.
Ej heller er der noget nyt i at systemet er ganske iorden, når kunstnere som logrer for de magthavere man sympatiserer med, for støtte.
Hyleriet når en politisk modstander, i dette tilfælde DF, vil bestemme hvilke kunstnere der skal have støtte, og hvilke der ikke skal, er da også ynkeligt.
Enten er det iorden at magthaverne støtter kunsten med folkets penge, eller også er det ikke.
Andet er hykleri.
I øvrigt blev jeg militærnægter før jeg stiftede bekendtskab med Bjørn Nørgaards hest i syltetøjsglas. Min holdning blev stort set formet af de oplysninger jeg fik fra bl.a. “de røde lejesvende” i DR-monopolet. Napalm i sort / hvid kan være ret meningsdannende. Kunstnerisk inspiration hentede jeg andre steder, men ikke hos hverken Bjørn Nørgaard, Christian Braad Thomsen eller Klavs Rifbjerg. Deres kvaliteter ufortalt.
Vi lever i en tid hvor “det frie valg” er på mode. Hvorfor så ikke også introducere det frie kunstvalg?
Pludselig ser jeg at det frie kunstvalg slet ikke harmonerer med kanon-tanken. Jeg melder mig hermed ud af diskussionen. Det bliver for broget.
Nej, Travis Malmzon, i et demokrati logrer kunstnerne ikke for magten, selvom staten støtter, for et demokrati har rent principielt ingen holdning, det har de borgere, der udgør demokratiet.
Kunst er iøvrigt aldeles ikke opdragende, men man skal selvfølgelig opdrages til at kunne sanse kunsten, intet kommer af sig selv. Det mentale arbejde skulker mange fra og bliver dårligere borgere, ligesom når folk - de samme som oftest, skulker fra deltagelse i demokratiet.
Du vred på Ludvig er, som skriver sjofle digte,/
men kun, fordi de på dit sjofle liv tager sigte.
Ludvig Holberg-1773
Pia har lært at man skal føje tungen efter pungen.
“Henrik Dahl vil dog ikke erklære sig enig med Dansk Folkepartis formand:
»Pia Kjærsgaard er meget vred og føler, at det her har nogle meget store konsekvenser. Hun synes, det er for galt. Der er forskel. Jeg keder mig bare over nogle ting, jeg synes er banale,« siger han.”
Ja, der er forskel på Pia Kjærsgaard og Henrik Dahl. Kjærsgaard er vred og bitter. Henrik Dahl er arrogant, men de er snævresynet begge to og de hader kunst med holdninger.
Pia K. påstår, at dem, der er imod hendes holdninger omkring… nåh ja ALT, er hadske!!! Og så kender hun ikke til dersens “nazzi-kunst”. (EB 5/8)
Mage til tåget kritik har konen ikke lukket ud længe, men det værste er, at der er folk, der køber den med lorten på dåse (selvom det er ganske mange årtier siden, dette var moderne)
PiaK er formand for et parti, der søger at udelukke dele af den befolkning, der udgør demokratiet i dette samfund gennem marginalisering og brug af syndebukkemotiver, så hvis ikke hendes generelle fremfærd er hadsk, så ved jeg ikke hvad det ord betyder.
Men lad os da i stedet hylde ham, der malede den første “brølende kronhjort” eller “de grædende børn”, for det var da noget så nyskabende.
Ikke noget med at provokere hr. og fru DK, slemme hr. Rifbjerg med den tykke mave, for de må ikke finde noget som helst inspiration til at tænke selv gennem den farlige moderne kunst…
@ Per Thomsen :
Hvis du tror det tyske nazipartis vigtigste projekt
var et “jøde-frit” Tyskland kan du godt tro om igen ..
Mange synes at tro det samme som du, hvorfor man ofte hører noget i denne retning :
” Dansk Folkeparti er da ikke nazier, for de kan godt lide Israel og vil ikke gasse jøder ” ..
Jeg vil mene at Pia K har nogenlunde samme opfattelse af hvad kunst er som en vis korporal ..
Så også på dette punkt er det svært at se forskellen på DNSFP og DNSAP ..
Og så er jeg i øvrigt træt af at mine skattekroner går til sure, smålige kællinger som Pia K .
Hun sku’ uj o arbede sku’ hun ..
“Pointen er, at vi har kunststøtten, fordi der er kunst, der ikke kan klare sig på markedet. Man kan ikke bruge markedet som en kvalitetssikring inden for kunst. ”
Spøjst argument for statsstøtte - man kunne erstatte ordet “kunst” med ordet “biler” - der er jo faktisk mange dejlige bilmærker, der er forsvundet, fordi de ikke kunne klare sig på markedet.
Man kunne også erstatte “kunst” med ordene “flyvemaskiner” eller ” fotografiapparater” eller “skrivemaskiner” eller “stenøkser” o s v.
Argumentet er simpelthen for uigennemtænkt og aldeles uholdbart - begrundelsen for statsstøtte skal være betydeligt stærkere, ellers bør den afskaffes - er der bedre argumenter, så lad os høre og blive klogere?
Jeg melder mig lige ind i diskussionen igen, for en kort bemærkning. Det er jo rent Erasmus Montanuslogik at sige at fordi DF ikke vil statsstøtte kunsten og Hitler heller ikke havde meget tilovers for såkaldt moderne kunst, så er begge nazister. Men selvfølgelig, hvis Pia K blot vil give statstøtte til nogle andre kunstnere, som efter hendes hoved bedre fortjener opmærksomhed end dem Statens Kunstfond har udvalgt, så har vi et problem. Men det er nu ikke det jeg hører. Det jeg hører er at hun vil have DIG til at bestemme hvad DU synes kunst er med DIN pengepung. Altså rendyrket liberalisme, hvilket er noget ganske andet end nazisme. Men det kan selvfølgelig være jeg hører forkert.
@ Peter Hansen
“Den megen snak om markedsmekanismer forplumrer vandene - for kunsten skal jo være sublim, det bliver den gennem intens, mangeårig indlevelse i og forfinelse af processer, mens markedsmekanismerne uundgåeligt nivellerer og forringer kvalitet for at sikre størst mulig profit af mindst muligt input.”
Så længe kunstnere har brugt flere år af sit liv på at placere sin afføring i dåser, grise i montre, fisk i blendere, så er de berettiget til kunststøtte. Mangeårig indlevelse har jo gjort at de kan producere hvad som helst og få statsstøtte.
Lad det enkelte menneske bestemme hvad der er kunst og lad det betale for det. Kort og godt, hvis borgerne ønsker at se fæces på dåse så betaler de ud af egen lomme indgangsbiletten til museet, galleriet hvor dette ‘objekt’ er udstillet.
Pia Kjærsgaard som kulturminister lyder som en glimrende ide. Venstresnoede typer som Rifbjerg, Carsten Jensen og hvad de hedder allesammen, har alt for længe haft for let spil og Carina Christensen har været i flyverskjul lige siden hendes udnævnelse.
Med Pia K. er vi sikret gang i sagerne og sang i gaderne.
KUNSTEN FOR KUNSTENS SKYLD, DET RENE KUNSTFORFALD. Således skrev Dansk Folkepart: “Vi kan se, hvad der efter krigen skete med kunsten, den såkaldte ismekunst…. En løssluppen stil, der bredte sig i malerkunst, skulptur, litteratur og musik, importeret fra sammenløbne internationale kliker…. Står Danmarks kunstnere i nær fremtid over for den store mulighed at skulle hjælpe med at gennemføre og befæste Danmark i det nye Europa, må de også forstå, at det er et ansvar, der lægges på deres skuldre…. Man behøver blot at beundre Thorvaldsens mesterværker og frastødes af Epsteins klodserier… og vedrørende et kunstværk som det willumske relief på Statens Museum for Kunst….” Hermed citat fra Dansk Folkeparti efteråret 1941, der ligesom Søren Espersen 2001 tog Valdemar Rørdam og ‘Danmark i tusind år’ til deres hjerte.
DFerne i denne tråd leverer glimrende argumenter for, at Pia Kjærsgaard ikke alene ikke har plads i kulturpolitikken, men heller ikke i politik.
Kunsten og kulturen er langt mere grundlæggende end dag-til-dag-politikken for vort samfund og vores civilisation; men i det lys er det da klart, at man ønsker det eftermæle, tidens kunstnere sætter over partiet og dets vælgere, udrenset.
Søren Kristensen
Det nye ved Kjærsgaards udmeldning er at det nu åbenbart skal være politikerne der skal afgøre hvem der skal have støtte, hvor det idag er ud fra en faglig/kvalitetmæssig vurdering foretaget af folk der har insigt i området, at støtten gives.
Det kommer sjældent bedre kvalitet ud af at lade diletanter være smagsdommere
At støtten fortrinsvis gives til såkaldt ‘venstresnoede kunstere’ er en påstand jeg gerne vil se dokumenteret
Om smagsdommeren hedder Peter Hansen eller Pia Kjærsgaard så rokker det ikke ved, at ingen af dem gavner borgerens forståelse af kunst og kultur.
Peter Hansen: “Kunsten og kulturen er langt mere grundlæggende end dag-til-dag-politikken for vort samfund og vores civilisation”.
Dette er vist et godt eksempel på at kunsteliten og deres støtter lever i en vanvittig virkelighed. I denne virkelighed producerer de et begreb, de kalder for “kunst”. Så klapper de hinanden på skulderen og griner over, at de endnu engang har fået penge af andre mennesker for at male et eller andet børnemaleri. Det er sgu næsten det eneste kunst, at de kan tørre politikere og vælgere af med at overbevise dem om, at de skal have penge, fordi de laver “kunst”. Respekt.
Hvor er det befriende at der findes folk som Pia K. og Henrik D. som sætter sig op mod den såkaldte kunstelite og deres støtter. Det er sjovt som i (kunsteliten og støtterne) tror at kunst er livsnødvendigt. Fat det: kunst er en omgang pis som i kun har overskud til fordi i ikke sulter.
Hvis der endelig skulle være offentlige kunststøtte, skulle alle kunne sende en ansøgning afsted, hvor der så blev trukket lod hvem der skal ha pengene. Tillykke du må gerne skide og pisse på gaden, fordi det er kunst. Tillykke du må gerne overmale hele Høje Tåstrup S-tog station med graffitti. Det vil give mere mening end nogen såkaldte kunsteksperter / politikere skal sidde og bestemme, hvem der skal have penge for at producere “kunst”.
PS Dertil er jeg ved at brække mig over støtte til teater, film, ballet og andet.
Det forstår jeg, Michael Thomsen, men du udtrykker dig nu heller ikke på en måde, som gør, at jeg har stor tiltro til, at du har gidet - eller måske evner - at sætte dig ind i og forstå kunsten. Det er synd for dig, for den er altså det fremmest, det inderligste, vor kultur frembringer. Og når vi alle er døde, er den også det eneste, eftertiden vil kunne sætte sig ind om os, for alt andet er jo - det ved vi fra vor tids fund fra tidligere perioder - tavst og åbent for fortolkning. Der skal så uendelig lidt til at indfri de basale livsfornødenheder, at menneskeheden i hele sin kende eksistens har udtrykt sig om sin omverden gennem kunstnerisk udtryk.
Nåh, er du for øvrigt det, Michael Thomsen, jeg er til gengæld ved at brække mig over støtte til hver eneste lille amatørforening indenfor sporten og de mange, mange penge, der kastes i den.
Peter Hansen: “Det forstår jeg, Michael Thomsen, men du udtrykker dig nu heller ikke på en måde, som gør, at jeg har stor tiltro til, at du har gidet - eller måske evner - at sætte dig ind i og forstå kunsten.”
Igen viser kunsteliten og deres støtter at “kunst” bla. er noget man skal have evner til før man kan forstå det. Come on, “kunst” handler bare om at få tiden til at gå på en nogenlunde inden du stiller skoene. Alt hvad et menneske laver er “kunst”, bare der er en der syntes det.
Og ja, det skal selvfølgelig diskuteres om amatørsport skal støttes på lige fod med kunststøtte. Men der er ingen tvivl om at jeg foretrækker at støtte sundhed frem for kunstelitens børnetegninger.
Jeg er selv storforbruger af “kunst”: sport, grafitti, film, musik osv. Ja og noget af det er statsstøttet og hvis det ikke var, så tror jeg nok jeg vil overleve.
Peter Hansen: “Det forstår jeg, Michael Thomsen, men du udtrykker dig nu heller ikke på en måde, som gør, at jeg har stor tiltro til, at du har gidet - eller måske evner - at sætte dig ind i og forstå kunsten.”
Igen viser kunsteliten og deres støtter at “kunst” bla. er noget man skal have evner til før man kan forstå det. Come on, “kunst” handler bare om at få tiden til at gå på en nogenlunde inden du stiller skoene. Alt hvad et menneske laver er “kunst”, bare der er en der syntes det.
Og ja, det skal selvfølgelig diskuteres om amatørsport skal støttes på lige fod med kunststøtte. Men der er ingen tvivl om at jeg foretrækker at støtte sundhed frem for kunstelitens børnetegninger.
Jeg er selv storforbruger af “kunst”: sport, grafitti, film, musik osv. Ja og noget af det er statsstøttet og hvis det ikke var, så tror jeg nok jeg vil overleve.
Kunst- og kulturchauvinisme er fællesbetegnelsen for de mennesker der mener at de qua deres uddannelse skal være ‘læremestre’ for resten af befolkningen.
Fordi man er kunsthistoriker er det ikke ensbetydende med, at man ‘forstår’ kunst og kultur meget bedre end mennesker der ikke er det. Jeg er enig med Michael Thomsen om, at kunsteliten påtager sig underfundige forestillinger om, hvorfor disse mennesker er berettiget til at optræde som smagsdommere og rygklappere i deres vurdering af hvad der er kunst og kultur.
Thomas: Der er ikke tale om om man ‘forstår’ kunst men blot om man kender området (Billedkunst f.eks.) at man ved hvad der foregår aktuelt og har en klar holdning og om du vil ‘kærlighed’ til området
Jeg tror ikke Pia kvalificerer sig på nogle af de punkter. Det er da underligt at indsigt nu skal være diskvalificerende men det er vel på linie med VKO’s generelle linie: ‘ud med folk der ved hvad de taler om og ind med dilletanterne og smagsdommerne’
Jamen, så synes jeg da, at vi skal begynde at styre militæret efter de kjærsgårdske principper.
Kunsthistorien er den samlede fortælling om udtryk for menneskets sansning af verden fra de tidligste tider og hele vejen igennem. Kunsten udtrykker selve værdispørgsmålet igennem alle tider ved sine fokuseringer og det aldrig besvarede spørgsmål: hvad vil det sige at være?
@ Ole Falstoft
Det er jeg helt og aldeles enig i. Det jeg taler om, er blot, at markedet og dermed borgerens opfattelse af kunst og kultur er bedst til at foretage en regulering af hvad der skal hænge på museernes, galleriernes og borgernes egne vægge.
Man kan sagtens være kunsthistoriker med besiddelse af viden, som måtte være interessant for andre, og kærlighed til ‘området’ uden at dette er ensbetydende med en ‘alliance’ med kulturministeriet og dets skattebetalte ressourcer.
@Thomas Ole Brask
Jeg er bange for du overser problemer omkring scope and scale, når du ukritisk oversætter amerikansk markedstænkning til danske forhold.
Grunden til vi støtter kunst, er at vi ønsker en selvstændig produktion af dansk kunst, men da f. eks. vores sprogområde er så lille, at end ikke de faste omkostninger i mange tilfælde vil kunne dækkes, så betyder det at ønsker vi en dansk produktion, så er offentlig støtte nøvdendig.
Tag f. eks. en bog. Tilrettelæggelse, sats og korrektur koster et beløb, der er uafhængigt af om bogen sælger 100, 1000 eller 10.000 eks.
En teaterforestilling koster et givet beløb til prøver, kulisser, kostumer osv., som er uafhængigt af om den vises en enkelt gang eller en hel sæson, og det samme med en film, eller en koncert osv.
I USA vil selv de smalleste ting kunne sælge i både 20-30.000 eks. eller vises for et tilsvarende publikum, men vores problem er, at dansk som sprog- og kulturområde kun interesserer den lille gruppe mennesker, der taler sproget, at det er alt for få til at kunne sikre en produktion og et udbud en rimelig brede og mangfoldighed.
Og det er nødvendigt blandt andet fordi generationerne jo skal have lov til at forholde sig til den kunst, der skabes, og at ting for at få blivende værdi skal findes af værdi af flere generationer, og det kan de kun, hvis de findes, hvilket de ikke vil ikke gøre, hvis det er samtiden, der skal regulere på et marked, hvor en rimelig brede ikke vil kunne tilvejebringes på grund af for høje gennemsnitsomkostninger.
Problemet er, at der er en vis inkubationstid. Ingen kan se forskel på en radisse og et bøgetræ det første stykke tid, og at overlade det hele til markedet vil blot betyde at alt, der ikke kan sælges her og nu med en umiddelbar profit vil blive rykket op med rode, forsvinde, eller aldrig blive lavet.
Det er næsten trivielt, men verden er fyldt med glemte kunstnere, der var store i deres samtid, men eftertiden ikke har kunnet holde i live, og at mange af vores højst skattede kunstnere idag, ikke kunne leve af deres kunst i deres samtid.
I så lille et sprogområde som det danske kan et marked ikke fungere og sikre en alsidig produktion pga. de høje gennemsnitsomkostninger (som følge af, at de faste omkostninger skal fordeles på et meget lille salg).
Så ønsker vi en produktion af dansk film i forskellige genre, af litteratur på dansk, skuespil, musik, billedkunst osv., og ønsker vi at uddanne unge talenter heri, så er statsstøtte uomgængeligt i et så lille land som Danmark.
Du kan stille problemet op på forskellige måder, og sige, at vi vi har en kunstnerisk egenproduktion her i landet, der et land på ti gange vores størrelse værdig hvad angår breden (hvilket er en nødvendighed, hvis vi skal bestå som selvstændigt sprog og kulturområde), eller sige at markedet ikke vil være stort nok til at kunne understøtte brede og uddannelse, fornyelse og tradition i så lille et land, resultatet bliver det samme. Statsstøtte er en nødvendighed her, som i alle andre små og mindre lande.
De absolutte (?) behov.
( og de relative goder )
Godt nok er alt jo relativt, men alligevel:
Hvis sigtet er et samfund hvor enhver (bla.a.) nyder efter (sine!) behov, kan det så give nogen mening at tale for/imod det at den og den får den konkrete sum penge/goder ved at sammenholde ( her: bedømme i forhold til ) den tildeling med hvor meget/lidt andre får tildelt ?
@Torben Petersen
Nu antager du også, at vi alle vil, at dansk sprog, historie og kultur skal overleve. Det er ikke noget jeg går og bekymre mig om.
Jeg syntes at det essentielle er, at kunsteliten og deres støtter mener, at der findes noget kunst som er det rigtige. Jeg har intet mod Klaus R, hverken som person eller kunster, men jeg syntes ikke han er berettiget til støtte (=anerkendelse) som kunster sammenlignet med alle mulige andre kunstere i andre kunstgenre. Ok, vi har et demokrati der bakker op omkring ordningen, og sådan er det. Og der har kunsteliten og deres støtter været gode til at overbevise politikere og vælgere om, at deres kunst er det rigtige og nødvendigefor et lille land som Danmark, og at markedsmæssig kunst fra fx USA er forkert og overfladisk. Det er gennemført arrogance. Jeg syntes netop det kunne være sjovt hvis det var tilfældigt og kortvarigt hvilke kunstformer, der blev støttet i Danmark og ikke kun det klassiske og moderne. Danmark kunne blive kendt for det absurde. Tænk hvis vi støttede en baby eller en mongol i at lave kunst. Det handler bare om at vi vedtage at det er kunst, fordi så er det kunst !!!!
Er det ikke herligt at en enkelt død hest i 1970 stadig kan forarge - endda i et land, hvor vi hvert år slår millioner af dyr ihjel…
Dét er da noget af et kunststykke.
@Michael Thomsem
- Nu antager du også, at vi alle vil, at dansk sprog, historie og kultur skal overleve, skriver du - og sandt nok, det antager jeg. Det har ligesom været den fremherskende holdning siden reformationen.
Det er også derfor vi gør som vi gør. Det er en stor industri vi har gang i. Skuespilskoler, ballet, opera, filmskoler, forfatterskoler, konservatorier, symfoniorkestre osv. osv. Så meget af det som fornuftigt eksisterer på markedsvilkår, men holdt vi os alene til markedsvilkår, så ville vi ikke have andet end Ragner Graasten, Cirkusrevyen, en håndfuld forfattere, musikere og malere.
Markedet i USA og interessen for det udenfor USA er så stor, at selv smalle kunstnere har mulighed for at skabe sig en niche. Det er ikke arrogant at påpege - det er en usentimental konstatering.
Det er som nævnt ikke noget nyt det her. Siden reformationen har produktionen af f. eks. bibelen og salmebøger, katekismer osv. og senere større værker om dansk flora og fauna, leksikaer osv. været statsstøttet.
Jeg kan se en masse heri, bare ikke arrogance. God kunst er ikke noget du her og nu er i stand til at vedtage, hvad er i længden, og i stand til at fastholde. Det er en proces vi hele tiden er flere generationer om.
Tillykke Michael Skaarup! det er ikke hver dag man kommer ud for at ens indlæg kommer på forsiden af Information (Den med at klone Pia K.) Det er så spørgsmålet hvilken kategori du tilhører?
H.m.
Nu skal man ( m/k ) jo være “lidt” forsigtig mht. at beskylde DF for: Snæversyn, konservatisme, og for i det hele taget at være blinde overfor verdens og historiens helt store tænkere og skabende ånder.
Fordi: Det jo mestensdels blot er vore hjemlige kulturradikalister DF “hakker” på ;-)
@ Torben Petersen
Jeg svarer dig senere. Den store tidsrøver er skrivningen af mit speciale.
Når Mogens Jensen, Per Thomsen, Jan Andersen og andre fra V-fløjen beskylder Dansk Folkeparti for at nære sympatier for nazismen, afdækker det en gang hykleri.
For hvem var det, der under og efter besættelsen lagde sig fladt ned for nazisterne og i taler manede til samarbejde med nazismen?
Det var socialdemokraterne Stauning og Buhl og den radikale Scavenius.
Og hvem var det der fra 1939 til 1941 var allierede med nazisterne?
Kommunisterne! Og stifteren af SF, den mangeårige stalinist Aksel Larsen, kritiserede i sin 1.maj-tale 1940 voldsomt England og Frankrig, ikke nazisterne.
Og har nogen nogensinde hørt om en radikal modstandsbevægelse?
DF’s nazistiske sympatier er et postulat.
Socialdemokraters, radikales og kommunisters samarbejde med nazismen er dokumenteret.
Hvordan kan man spilde tid på mennesker der ikke kan samle et eneste positivt syn på andre.
I mine øjne må den part af pressen havde et liv i armod, og Læseren trang til daglige bank.
Man kan da ikke i fuld alvor tage en rejekælling alvorligt.
Hørt på torvet : ” 10 fremmede for en ti’r ”
Humor tak, det er hvad slige mennesker skal behandles med.
Jeg vil lige påpege, at der ovehovedet er tale om klovnene som muligt regerings-parti, skal tilskrives “stockholm-syndromet.”
For dem der ikke skulle være bekendt med begrebet, så er det øjeblikket hvor mennesket med barmhjertighed tilskriver forbryderen den samme evne.