Nej til protektionisme’ har det gentagne gange lydt fra statslederne for verdens rigeste lande.

Alligevel afholder kun få lande sig nu fra at bruge eksportstøtte, skat på udenlandske varer, toldmure, støtte til nationale kriseramte industrier, handelshindringer og andre tiltag fra den protektionistiske palet til at vise handlekraft i den økonomiske krise.

I første halvdel af 2009 er protektionismen på globalt plan steget med 18 procent, viser en ny undersøgelse fra den amerikanske tænketank Brookings Institution. Det får nu flere forskere til at advare om, at den stigende protektionisme kan kamme over og næste år udvikle sig til en regulær verdensomspændende handelskrig med alvorlige konsekvenser for økonomien og den i forvejen stigende arbejdsløshed.

»EU og USA har allerede gennemført flere tiltag, der strider mod deres egne tidligere løfter og de internationale handelspolitiske aftaler. Hvis store økonomier som dem og Kina skruer yderligere op for protektionismen - som meget desværre tyder på - bliver det helt katastrofalt for arbejdsstyrken,« lyder det fra Simon Evenett, der er professor i international økonomi på St. Gallen Universitetet i Schweiz og leder af databasen Global Trade Alert, som overvåger udviklingen i protektionisme.

Skruen uden ende

Når det kommer til protektionisme, er Ukraine den værste synder, men lige efter følger lande som USA, Kina, Indien samt Danmark, der som medlem af EU står bag en ny omfattende eksportstøtte til unionens mælke- og smørproducenter.

Ifølge Verdensbanken skævvrider eksportstøtten markedspriserne og sætter direkte økonomien tilbage i 41 udviklingslande.

På vegne af 23 af udviklingslandene kritiserede Brasilien i maj på et møde i Verdenshandelsorganisationen, WTO, EU for at sætte Doha-runden (løbende forhandlinger om fælles regler for verdenshandlen) over styr med eksportstøtten.

Samtidig gav Brasilien udtryk for, at de som svar kunne blive tvunget til at svare igen ved selv at introducere betydelige handelshindringer, der gør det dyrere for europæiske producenter at afsætte deres varer i landene. Og netop den type reaktion er grunden til, at forskerne nu løfter pegefingeren.

»Protektionisme betaler sig aldrig. For det tiltag, der måske i første omgang gavner et land, bliver altid fulgt op af en reaktion fra de lande, som gevinsten sker på bekostning af. Det er skruen uden ende, og indtil videre har man ikke én eneste gang registreret samlede økonomiske gevinster på det,« siger Simon Evenett.

Færre penge i kassen

Allerede den nuværende situation bekymrer forskerne, men de frygter, at protektionismen tager til næste år, så verdens rigeste lande kommer til at stå over for hinanden i en position, der bedst kan beskrives som en handelskrig.

»I 2010 vil man se en bølge af protektionisme skylle hen over verden,« har Chad Bown, der er professor i økonomi på det amerikanske Brandeis University og ansvarlig for undersøgelsen fra Brookings Institution, sagt til avisen Financial Times.

Bown henviser til, at de rigeste lande i andet kvartal af 2009 indledte 12 procent flere af de såkaldte handelsundersøgelser end på samme tid sidste år - undersøgelser, der fungerer som en form for legitimation i forhold til at iværksætte protektionistiske tiltag. Fra en handelsundersøgelse bliver iværksat, til ny protektionisme ser dagens lys går der, ifølge Chad Bown, typisk 12-14 måneder.

Også efterårets valg i Tyskland samt det amerikanske midtvejsvalg og det britiske parlamentsvalg næste år vil være med til at forstærke tendensen.

»Den stigende arbejdsløshed presser politikerne til protektionisme, for det er nemt at sælge til vælgerne. Det paradoksale er bare, at politikerne på den måde er med til at forstærke arbejdsløsheden, fordi det i sidste giver færre penge i kassen,« pointerer Simon Evenett.

Det er vanskeligt at sætte tal på, hvor stor skade verdensøkonomien vil lide, men Simon Evenett vurderer, at hvis de største lande først bliver protektionistiske på niveau med Ukraine, kan det samlede tab blive langt over 100 milliarder dollar.

Hvis skaderne på økonomien skal blive mindre, kræver det intelligente toppolitikere.

»En organisation som WTO kan ingenting stille op, for den kommer først ind i billedet, når protektionismen er en realitet. Derfor er det op til politikerne at holde hinanden fast på, at det ikke er vejen frem, og tage afstand fra dem, som alligevel fristes af det,« siger Simon Evenett.