»Anders Fogh er en abe,« »Villy Søvndal er en ånds-amøbe« og »du er en forbenet og fanatisk kommunist« er blandt de benyttede udsagn på Internettets mange debatfora. Bølgerne går ofte højt, og den uformelle og til tider hårde tone, får nogle til at holde sig væk, mens det blot tænder andre endnu mere. Men de verbale søslag kan ikke undgås. For nettets debattører vil gå langt, for at vise andre hvem de er, forklarer professor i politisk kommunikation Jens Villiam Hoff fra Københavns Universitet
»Folk kan finde på at komme med de her hårde og direkte udtalelser, fordi det for dem ofte handler om, at de kan føle sig som en del af et eller andet fællesskab,« forklarer Jens Hoff, der har arbejdet med befolkningens brug af internettet.
Når debattørerne bruger timer og dage på at deltage i debatter, er det selvfølgelig fordi, at de har en generel interesse for emnet og at de gerne vil lære mere. Men det handler i høj grad også om identitetsskabelse. Specielt når kommentarerne begrænser sig til udsagn som f.eks. »Søren Espersen er en idiot«.
»De andre læsere får ikke noget ud af det, men det kan alligevel være brugbart nok for afsenderen. Det er det man specielt ser på Twitter, hvor det ikke handler om læringspræget dialog, men i meget højere grad om statements og selviscenesættelse,« forklarer Jens Hoff og påpeger, at folk ynder, at inderekte udtrykke, hvem de er, via debatten.
»Det er en identitetsopbygning i kraft af, at man går ind og støtter op om en bestemt sag på Facebook eller skriver på en politikers blog. Vi er konstant i gang med at definere og redefinere vores identitet. Og her spiller nettet en stor rolle.«
Hold gryden i kog
Information var den første danske avis, der tilbød læserne muligheden for at debattere direkte på avisens artikler på nettet. Hjemmesiden har i dag flere tusinde brugere. Et brugerniveau godt hjulpet på vej af en generel tendens i samfundet. Ifølge Danmarks Statistik benyttede kun ni procent af befolkningen i 2003 nettet til at deltage i diskussionsgrupper og andre fora. Det tal blev tredoblet til 27 procent i 2008. En udvikling, som landets aviser ikke har kunnet ignorere.
På Politiken har de f.eks. netop oprettet en ny stilling som debatredaktør på hjemmesiden. Denne tjans varetages af Kenneth Lund, der godt kender til de hårde indlæg i debatten.
»Jeg ser ikke den hårde tone på debatten som noget større problem, for langt de fleste kommentatorer holder sig inden for vores retningslinjer,« fortæller han om debatten på hjemmesiden, der er begrænset til udvalgte artikler.
»Faktisk lægger debatsystemet op til korte og klare udsagn, fordi brugerne kun har 400 tegn til rådighed pr. indlæg. Nogle gange kan den kontante og direkte tone faktisk holde ekstra gang i debatten,« siger Kenneth Lund, der dog nogle gange må fjerne enkelte indlæg, når andre brugere klager over dem.
På Ekstra Bladet er debatten ofte hårdere end på andre avisers hjemmesider. Men også her ser redaktør på avisens debatside Nationen! Thomas Haarder det som en fordel.
»Det er Ekstra Bladets stil at bruge friskere sprog end andre sider, og det smitter jo af på debatten. Vi har brugere, som er glade for at ytre sig kort, ikke er bange for at bruge skarpe vendinger og desuden kan tåle at få røg fra andre. Jeg ser absolut denne her hårde tone, som en klar gevinst,« understreger Thomas Haarder der ansvarlig for siden, der har over 80.000 registrerede brugere.
»På vores side er debatten mere ærlig, end på andre sider, og det giver i høj grad noget ekstra, at de her indlæg kommer. Det bliver ikke pakket ind, og sådan skal det også være. Råt for usødet.«
Dem, der ikke debatterer, men blot læser med, synes også, at det er sjovere at læse indlæg fra folk, der er ærlige, siger Thomas Haarder.
»Hellere gå lidt over kanten end holde sig til de forsigtige vendinger,« lyder parolen på Ekstra Bladet.
Den direkte og kontante tone er noget, der følger med, når debatten flytter på nettet. For sådan er det, når det ikke kun er professorer, lektorer og kendisser, der får lov at skrive, hvad de mener, siger Jakob Lindaa Jensen, der selv er lektor og har skrevet ph.d.-afhandling om debat på nettet.
»Disse debatfora er alternative talerør til dem, der ikke kan komme frem ad de etablerede kanaler. Aviserne har jo f.eks. ofte nogle højst besynderlige kriterier for, hvilke indlæg de bringer. Folk med væsentlig forstand på ting og væsentlig indsigt bliver ofte ikke taget som kronikører, fordi man vil have nogen, der er kendte, også selv om de bare skriver noget, de har flikket sammen på to timer, og som de i øvrigt får en masse penge for. Det præger i hvert fald de store morgenaviser,« siger Jakob Lindaa og understreger:
»På nettet kan man sige hvad som helst. Anything goes - sådan er normen.«
Typer af debattører
Teknikeren
Debattøren som er meget interesseret i debatmetode, struktur og samtaleformer, og som gør mere ud af at pointere logiske fejlslutninger og inkonsekvens end at bibringe løsninger. Denne debattør er lidt som en skolelærer, som alle frygter, men hvis blotte tilstedeværelse har en skærpende effekt på de andre debattørers argumentation. Er ganske ofte sprogrøgtere, som laver meget få fejl. Teknikeren er en matematisk orienteret person, altid en mand, som først og fremmest ser sproget som et semantisk system. Han arbejder typisk selv inden for it-branchen; er programmør, systemplanlægger eller lignende. Han er single, for hvordan skulle han ellers få tid til at være så meget på nettet. Aldersmæssigt ligger han mellem 25 og 40, bor i de store byers forstæder og er eksotisk i sine madvaner.
Humoristen
Dette er en debattør, som er med, fordi det er sjovt. En spasmager som ynder at påpege morsomme fejl eller formuleringer i artikler og indlæg, og som gerne vender tingene på hovedet for at få en anderledes vinkling. Bringer ofte debatten ’off-topic’ med sine indlæg. Humoristen skøjter lidt politisk og følger oftest valgvinden. Han, for det er næsten altid en han, har et fast, teknisk præget job, som giver tid til at gå på nettet og følge med i lidt af hvert. Da han ikke bruger sit sproglige talent meget i sit arbejde udfoldes det i stedet på nettet. Han er mellem 30 og 50 og bor i forstæderne. Hans mad- og tøjstil er dog ikke præget af humør. Vi taler om frikadeller, grøn salat og gamle cowboybukser.
Særinteressen
En glimtvis tilbagevendende debattør som besidder den særlige evne ikke at mene noget om alt – eller i al fald ikke ville dele alle holdninger med alle – og som følgelig kun kommer med indlæg i debatter inden for specifikke emner. Meget ofte er der tale om personer med en vis ekspertise inden for dette interessefelt, enten fagligt betinget eller grundet anden interesse, og de kan derfor ofte af andre debattører blive anvendt som ekspertvidner i
relaterede debatter. Er modsat humoristen meget opmærksom på at holde fokus i debatten. Der er her tale om personer med relativt lange, oftest naturvidenskabelige uddannelser; ingeniører, biologer mv., men der kan også snige sig en enkelt økonom eller jurist med i feltet. Også politisk er de forsigtige og ligger som oftest tæt på regeringsblokken, selv om nogle af dem kan være meget kritiske overfor bestemte politikker, som ligger inden for deres ekspertise. Da ekspertise tager tid at opbygge, er de ikke helt unge; oftest mellem 35 og 60. De bor over hele landet, men tit i de lidt større provinsbyer. De er også kræsne med deres mad, og når de går ud, er det på restauranter med god mad og vin.
Troll’en
The troll er ikke så meget en debattør, som det er en sabotør; en person som, oftest under falsk alias, plager enhver debat med grove og usaglige indlæg, personlige angreb på andre debattører, og deciderede ubehageligheder. En variant af troll’en er dem med særinteresser: En person, som bruger ganske meget tid, gerne på flere debatfora, på at dreje ethvert emne over på det særligt ønskede tema, for derefter at oversvømme debatten med grundløse beskyldninger og irrelevante indlæg, såkaldt ’flaming’. Trollen er ikke populær og bliver ganske ofte bortcensureret. Troll’en har ofte personlige problemer, og det skal gå ud over andre. Der er tale om personer, næsten altid mænd, med rigtig god tid; måske førtids- eller folkepensionister i hele aldersspekteret fra 25 til 70. Politisk er de lidt uberegnelige, men findes oftest langt ude på højrefløjen. De findes over hele landet, men bor oftest i de gamle arbejderkvarterer i storbyerne. De er til traditionel dansk mad; flæskesteg med brun sovs, sild og snaps
Kaffeklub-medlemmet
Kender de andre debattørers holdninger ud og ind. Debatterer i en jovial og sikker tone, hvor den ene debat tager den anden, så det enkelte emne let forsvinder i baggrunden. Det sociale aspekt ved debatten overstiger i høj grad muligheden for at overbevise andre debattører om, at man har ret. Er meget opmærksom på, at pli og den gode tone opretholdes. Normalt er langt de fleste deltagere i debatter på nettet mænd, men i kaffeklubberne er kvinderne godt med, hvilket rimer med, at der er flere kvinder end mænd, der har en Facebook-profil. Politisk befinder vi os i Bermuda-trekanten mellem Socialdemokraterne, de Radikale og SF – måske garneret med enkelte konservative af den centrumorienterede slags. Kaffeklubmedlemmerne er typisk mellem 30 og 50, har gode job fortrinsvis i den offentlige sektor, bor i storbyerne og går gerne ud og spiser sushi.
Avantgarde-agitatoren
En politisk overbevist fakkelbærer og bevidst insisterende idealist, som oftest befinder sig ude på de politiske fløje. Er som oftest ikke så forhippet på at få overvundet andre med sine argumenter, som med at træne sin egen argumentation gennem modspil med andre debattører. Skriver ofte meget lange og omhyggelige indlæg. De lange indlæg kræver tid, så den typiske agitator er studerende, medlem af en politisk ungdomsorganisation og typisk en mand. Han bor i en af universitetsbyerne og kan findes på byens pizzabarer, hvor han tanker op. Skal det være fint, tager han kæresten på bøfhus eller etnisk restaurant.
Sådan gjorde vi
I samarbejde med Information.dk’s debatredaktion og professor Jens Hoff fra Københavns Universitet har vi beskrevet internettets forskellige typer af debattører. De er delt op i disse seks grupper: Avantgarde-agitatoren, humoristen, teknikeren, kaffeklub-medlemmet, særinteressen og the troll.
Denne artikel er den første i Informations sommerserie om debat på nettet. For det går ikke stille af sig, når holdninger mødes på nettet. I den kommende tid bringer vi en række portrætter af Information.dk’s mest berømte/berygtede debattører, der hver især er med til at opretholde den livlige debat på hjemmesiden.
Kommentarer
glimrende artikel.
Jeg har så været igennem nærmest alle artiklens ret præcise og morsomme karakteristikker af debatører.
Man skal nok ikke undervurdere værdien af at debatere anonymt og feks det at kunne skifte profilnanvn når man også selv kan se den er kørt for langt ud. Eller man bliver træt af den rolle man udspiller.
Feks var jeg på et tidspunkt træt af at (efter eget indtryk sæfølig ;-) være fornuftens stemme og den der altid prøvede at nuancere og argumentere logisk med fakta, links osv.
Det første til en periode som “extremistblogger” med blogs, argumenter og holdninger som jeg slet ikke personligt kan stå indefor.
Bloguniverset muliggjorde at jeg afprøvede det at være i offensiven med urimelig argumentation, urimelig optræden osv. Det var utroligt sjovt og de debatører som før var i offensiven kom nu i defensiven.
Men damn…. jeg brugte megen tid på det.
Har droppet at blogge netop pga tiden.
For mange tror jeg endda debat på nettet med skiftende profilnavne kan være en art terapeutisk forløb. For nogle er der så desværre ikke udvikling i forløbet. ;-)
Vil lige takke Information for det pt bedste danske kommentarsystem og debatsystem.
Jeg har været i de fleste danske debat fora og pt syns jeg de der tilbyder bedste system, moderatorer(som er meget vigtige) er Information.
Jeg deltager pt mest fordi det er spændende hvordan andre ser på verden og hvordan de får deres verdensbillede til at hænge sammen.
Desværre er det mit indtryk at det som her i artiklen kaldes Trolden (lad os dog sige det på dansk) - og som EB kalder “frisk” eller “råt for usødet” - fylder stadig mere i internetdebatter. Det er et problem af to grunde - dels fordi det gør debatten uinteressant for næsten alle andre (hvorfor dog spilde tid på en diskussion der er søbet ind i den slags…). Og fordi, som en afledt effekt af det første, så kommer troldene til i endnu højere grad at dominere det offentlige online-rum, hvilket har lidt samme effekt som rabiate højrefløjsradiostationer i USA. Pludselig får de 3% af befolkningen som er småskøre, arrige og politisk ekstreme mulighed for at iscenesætte sig selv, og præge den bredere diskurs.
Problemet er strukturelt. Fordi der netop er nogle grupper som har både mere tid og incitament til at debattere (jvf. troldene der rammende karakteriseres som førtidspensionister), og fordi net-debatter mangler den gatekeeper-funktion som avisernes trykte brevkasser har i form af redaktører, så oversvømmes debatten af en minoritet. Når debatniveauet og tonen falder så fravælges debatten af de som vil og kan noget andet og mere, hvilket yderligere forstærker troldenes dominans.
Jeg hørte for godt 1½ år siden på IMR en af verdens førende eksperter i ytringsfrihedsproblematikker, betegne netop denne udvikling som den største demokratiske udfordring for vores samfund i de kommende årtier. Spørgsmålet er hvad man kan gøre ved det.
Ha ha. Fin Artikel
Selv min livret har de sgu gættet rigtig.
Altså hvorfor minder denne artikel mig om Alt For Damernes beskrivelse af: Hvilken type er du. Eller: Hvilket job passer du bedst til.
Sæt 5 krydser, så er den der.
Artiklens afslutning “Sådan gjorde vi” lægger sig også i bedste stil op af Alt For Damernes ‘videnskabelige’ form.
Men det er selvfølgelig sommer ogagurketid. Tid til iscenesættelse.
Hm - leder efter min livret, tøj og alder. Er hverken mand eller til brun sovs. Så vupti, jeg må være et medlem af en kaffeklub af særinteresser.
Sådan kan man jo opleve artiklen så forskelligt. Selv får jeg en udpræget følelse af skitzofreni/hjemløshed, når jeg læser rollelisten. Jeg savner i øvrigt en kategori for kartoffelmos og homoseksuelle.
Hanne Christensen:
“Altså hvorfor minder denne artikel mig om Alt For Damernes beskrivelse af: Hvilken type er du. Eller: Hvilket job passer du bedst til.”
Helt enig. Jeg glæder mig til Søren Dalager Ditlevsens næste artikel, der naturligvis kun kan handle om de fem idealtyper der gælder for journalister.
Så bliver det jo interessant at se, hvilken kategori af journalister Søren Dalager Ditlevsen mener, at han selv tilhører…
Det er da en mærkelig artikel. Hvorfor skal deltagelse i web-debatter reduceres til identitetsprojekter og forbrugeradfærd?
Deltagelse i debatter bunder i lige så høj grad på, at folk har en politisk interesse og en ideologisk vinkel på virkeligheden, som de forsøger at fremme i debatten - nogle gange med gode argumenter og andre gange med mindre lødige.
Hvis man endelig vil bedrive videnskabelig plat på et fænomen, med en Henrik Dahl pseudosegmentering - så kunne man da i det mindste have taget “den politiske” med, som den altdominerende arketype i webdebatter.
”På vores side er debatten mere ærlig, end på andre sider, og det giver i høj grad noget ekstra..”
Set gennem de briller, så udvikler samfundet sig strålende i næsten alle henseender.
At kalde det for ”friskere, mere ærligt, ekstra gevinster og hellere gå over stregen”, det lyder som planket fra en rigtig god satire eller taget fra noget sort snak fra Christiansborg, hvor alt kan forsvares og være lige godt, bare man holder med samme fodboldhold.
Det er jo altid lidt stødende, når man føler sig overset.
Nå, men så kan man jo forsøge at identificere nogle andre.
Hey! Det er slet ikke Informations debattører det drejer sig om. Her har alle deres egen kasse. Ikke to er så ens, at de kan generaliseres.
Pyh ha, det lettede.
Bortset fra ”Troldene”, som sikkert er de samme alle andre steder, så tvivler jeg på, at nogen har lyst til at kravle ned i de her tilbudte kasser.
Der står i kassen under reklamen:
“I den kommende tid bringer vi en række portrætter af Information.dk’s mest berømte/berygtede debattører, der hver især er med til at opretholde den livlige debat på hjemmesiden.”
Gad vide om de har spurgt de pågældende debattører eller de bare har tænkt sig at tegne karikaturer af dem, a la den typologi, som Jens Hoff har konstrueret?
Måske skulle man gøre det samme med Infs journalister - komme dem ned i firkantede kategorier og tippe på om de nu har dårlige tænder eller sure underdrenge, om de er til sovs og kartofler eller sidder foran skærmen dagen lang og er til kaffeslabberads med veninderne?
Vibeke Nielsen
De er blevet spurgt, og jeg glæder mig til at se interviewene.
Så kan jeg jo næsten gætte mig til at de har spurgt dig, men enten ikke har spurgt Per Thomsen eller ikke fået et ja fra ham….
Mærkelig tendens med at putte folk i kasser på den måde. Så firkantet kan man sgu da ikke stille det op, og da slet ikke herinde.
Vibeke Nielsen
Jeg håber virkelig de har spurgt Per Thomsen, og at han har sagt ja. Jeg havde ikke rigtig lyst, og mener heller ikke at jeg ville kunne bidrage med noget interessant.
Per Thomsen
“Jeg glæder mig til Søren Dalager Ditlevsens næste artikel, der naturligvis kun kan handle om de fem idealtyper der gælder for journalister.”
At tænke sig:
MIG kunne da godt skive den artikel og MIG ville skrive den så sjovt at alle kunne grine og blive glade - men MIG ved at den vil blive slettet indefor 6 timer.
Så MIG vil nok ikke skrive den alligevel !
Ironi i debatspalterne er heller ikke moderators LIVRET for så kommer der nok så mange klager.
Angående artiklen, og interviews med debattører
Artiklen er ikke udtryk for en karakteristisk af Informations debatforum, men generelle tendenser i netdebat-kultur. De omtalte interviews med debattører fra dette forum er foretaget som klassiske avisinterviews og vil blive bragt i løbet af den kommende uge.
Af hensyn til deres diskretion vil vi fra redaktionens side ikke kommentere eventuelle debattører som ikke har ønsket at medvirke i serien.
Debatvært
Espen Fyhrie
Inger Sundsval
“Bortset fra ”Troldene”, som sikkert er de samme alle andre steder, så tvivler jeg på, at nogen har lyst til at kravle ned i de her tilbudte kasser.”
100 % enig.
Men vi debattører er blevet studeret og observeret - forstår du og nu bliver vi så skoset lidt fordi “de” i al venskabelighed vil se os vride os lidt på denne varme stegepande / debat-tråd !
Nu er trolls ikke begrænset til en bestemt politisk fløj.
Virker det ikke også en anelse livstilsekspert-agtigt og en måske en smule useriøst (det minder lidt om et program på DR) at komme med en vurdering af hvad de forskellige typer af debattører spiser.
Inger Sundsvald:
“Jeg håber virkelig de har spurgt Per Thomsen, og at han har sagt ja. Jeg havde ikke rigtig lyst, og mener heller ikke at jeg ville kunne bidrage med noget interessant.”
Jeg takkede pænt nej, ud fra de samme overvejelser, som du har gjort dig, Inger…
@Espen Fyhrie
sikke en god ide. Bliver sjov at læse.
Mange siger det og jeg tror på det: fremtidens aviser bliver (i høj grad) skrevet af læserne.
Frej Klem Thomsen:
”Når debatniveauet og tonen falder så fravælges debatten af de som vil og kan noget andet og mere, hvilket yderligere forstærker troldenes dominans (…) Spørgsmålet er hvad man kan gøre ved det.”
Man ansætter blot én, der hedder Espen Fyhrie, og udstyrer ham med et kæmpestort elektronisk viskelæder. Vanskeligere er det såmænd ikke.
Jeg synes at kvaliteten i dette forum er steget mærkbart, og at trolderierne er blevet drastisk reducerede.
Per Thomsen
Nå, det var ærgerligt…
I øvrigt mener jeg det kræver et vist mod at stille op til den slags - som jeg ikke selv har - men som jeg kun kan have respekt for.
Jeg er desuden også meget tilfreds med debatværten viskelæder…
det ville være interessant, hvis man også kunne fortælle, hvem der læser disse debatter, udover debattørerne? Læses de af politikere? Tager politikere bestik af dem? Kan man fornemme en folkestemmning og tilrettelægge sin politik efter dem? Kort sagt: tages de alvorligt? Eller er det bare slag i bolledejen?
Man opfordres fra forskellig side til at deltage og give sin mening til kende, men er det på disse netsider, man bedst gør det?
grete jørgensen
Jeg er sikker på at politikerne læser med. Om de tager sig af det, har jeg ingen anelse om.
Også ude i den store verden læser man med. Jeg har fået venlige e-mail via min hjemmeside, fra både Sverige, USA, Belgien m.v., og fra flere steder i Danmark. Det er interessant, og det er jeg rigtig glad for.
Men det er ikke vigtigt for mig, hvem der læser mine indlæg her på debatten. Jeg betragter det som en måde at få udvidet min horisont på, og lære noget om hvordan andre mennesker ser på verden. Desuden er det lidt hyggeligt, og af og til ret morsomt.
Dialogen med andre, de af og til overraskende synspunkter og ekspertviden har jeg glæde af. Og det kan foregå mens man laver alt muligt andet. Et klik på F5 opdaterer ”seneste kommentarer”, og man kan hægte sig på og give sit besyv med hvor man har lyst. Og så kan man bilde sig selv ind, at det betyder noget at man deltager i debatten ;-)
inger sundsval
jeg er enig med dig i, at det har sin charme at følge med i disse debatter - og af og til deltage i dem. Men hvorfor tror du at politikerne følger med i dem? Ved du et eller andet? Jeg er bare lidt nysgerrig, fordi jeg er i tvivl om, hvor debatten i grunden foregår i dagens Danmark? Netop i disse dage rejses der spørgsmål om avisernes håndtering af læserbreve, hvilket jeg synes er ret interessant. Vi ved jo ikke hvad der gemmer sig i de mange afviste læserbreve. Jeg synes det er spændende at der spørges til det. Hvilken forskel er der på et trykt læserbrev og en netdebat - andet end hurtigheden?
grete jørgensen skriver:
”Vi ved jo ikke hvad der gemmer sig i de mange afviste læserbreve”.
Nej, det ved vi ikke. Men et gæt er, at de kommer til syne netop her på debatten alligevel. Her er der ikke nogen restriktioner om hvad man må udtrykke, hvis det ellers overholder debatreglerne og holdes i en sober tone, som godt kan være en smule ”strid” alligevel.
Man kan finde ethvert emne i avisens arkiv, som er Danmarks mest alsidige, så vidt jeg kan vurdere.
Når jeg skriver at jeg er sikker på at politikerne læser med, så er det fordi både artikler og læserbreve her fra Information, bliver citeret flittigt af politikere, i Deadline, i Politiken m.v.
Den ‘debatkultur’, der er blomstret op på nettet er et højst interessant fænomen og bør studeres nærmere. Artiklen nævner da også et eksempel herpå, men der må være andre på banen, der kan bidrage med noget mere end stof på niveau med ugebladene og mande- og kvindemagasiner af diverse art.
Jeg er enig i de synspunkter, der er fremhævet vedrørende det problematiske i denne form for kategoriseringer. De bliver allesammen lidt nørdede og ingen er i virkeligheden helt normale. Men heldigvis er det således, at mange af debattørerne (her og på de lidt mere seriøse udenlandske debatsider) er helt normale mennesker, der har mere eller mindre velbegrundede synspunkter og meninger og som går ind for demokratisk dialog.
Det er såmænd det vigtigste, men vi savner noget forksning på den udvikling, der her er tale om.
grete jørgensen:
”Det ville være interessant, hvis man også kunne fortælle, hvem der læser disse debatter, udover debattørerne?”
Mit gæt er at debatterne bliver læst af personer der har lyst til at blive konfronteret med en flerhed af holdninger til en bestemt problemstilling.
Den danske presse er efterhånden totalt ensrettet, og når der sker en begivenhed i danmark eller ude i den store verden, bliver stand-up-kommenatorerne meget hurtigt enige om, hvad der er den rigtige og kurante holdning.
Henrik Qvortrup mener meget hurtigt det samme som Hans Engell, der mener det samme som Peter Mogensen, der mener nogenlunde det samme som Ralf Pittelkow, der sjovt nok synes det samme Erik Meier Carlsen osv. osv.
Det kan man blive noget så træt af, og derfor er det en befrielse, at der findes steder på internettet, hvor man kan opleve at magthavernes lurmærkede holdninger bliver udfordret på en kvalificeret måde.
I øvrigt synes jeg, at man ofte i dette forum oplever at kommentarerne har en højere kvalitet end den artikel de kommenterer, og her skal jeg for en ordens skyld understrege, at jeg naturligvis ikke i denne forbindelse hentyder til kommentarer forfattet af undertegnede.
Nu ikke så beskeden, Thomsen ;-)
i artiklen står der, at det bl.a. kan handle om selviscenesættelse eller identitetsskabelse, når man deltager i en netdebat.
Måske er det rigtigt, men kan det ikke også handle om, at samfundsinteresserede mennesker kan savne et mere offentlig sted at debattere end hjemme ved køkkenbordet?
Hvordan kommer man til orde - i den almindelige hverdag - som almindelig borger. Måske ER avisernes netdebatter det eneste sted?? Er der nogle holdninger til dét?
Sjovt med de Bourdieu inspirerede habitus modeller. At de ikke er 100% dækkende skal da ikke forbavse nogen og hvis ikke de er morsomme hvad er de så? Indrømmet - jeg misunder troldens kolonariske tæft. Sild og snaps, jeg blev helt sulten af at læste det, og kære venner, hvis nu en fordømt akademiker inhalere denne ret, og i stedet for Rød Ålborg, snupper en O.P. Anderson, bliver han så ikke ved med at være noget særligt - please?
@ Grete Jørgensen
Det kan det, og det gør det også i allerhøjeste grad. Forskellige avisers redaktioner har forskellige måder at fortolke det danske samfund og den omkringliggende verden på.
Det gør, at det ikke er alle kronikforslag og debatindlæg og læserbreve der kommer i avisernes trykte udgaver, nogen grundet pladsmangel naturligvis, simpelthen fordi de ikke er i overensstemmelse med den redaktionelle linje. Derfor giver avisernes netforums mulighed for en alsidighed der ikke af gode grunde kan være tilstede i avisernes trykte udgaver.
@Rasmus Nørlem Sørensen
“Det er da en mærkelig artikel. Hvorfor skal deltagelse i web-debatter reduceres til identitetsprojekter og forbrugeradfærd?”
Forsamlingshusene står tomme og medlemstalene daler i de politiske partier. Internettet, og specielt netavisernes debatfora og de politiske blogs, er i dag en vigtig base for politisk debat og engagement. I den forbindelse vil jeg godt tillade mig at blive en smule irriteret når jeg læser Peter Jensens indlæg:
@Peter Jensen
“For mange tror jeg endda debat på nettet med skiftende profilnavne kan være en art terapeutisk forløb. For nogle er der så desværre ikke udvikling i forløbet. ;-)”
Tyv tror hver man stjæler. Men hvis det er tilfældet, mener jeg, at det er både arrogant og misbrug af internettet og andre folks vilje og tid til politisk debat.
@Peter Jensen
“Det førte til en periode som ‘extremistblogger’ med blogs, argumenter og holdninger som jeg slet ikke personligt kan stå indefor.”
Det virker barnligt og uinspireret, at bruge så meget tid på at blogge om ting du ikke mener. Jeg undrer mig over hvilken kasse du mon burde havne i. Måske ‘Spaden’ der springer over i køen på posthuset, går i 1.g og godt kan lide figenpålæg.
*mand
“Diskussionerne på de danske avishjemmesider, såvel som i andre online fora, kan ofte være meget hårde og indimellem direkte ubehagelige. Det handler om selviscenesættelse, forklarer ekspert.”
“Men det handler i høj grad også om identitetsskabelse ( - - )”
To udsagn fra artiklen som næppe er hele sandheden - snarere bare en minimal brøkdel af sandheden om det “drive” der får personer til at debattere på avisernes læserbrevssider og elektroniske debatsider.
På dommedags-katastrofeuret er tiden 4 minutter i Tolv.
Har katastrofe-eksperterne ret i deres forudsigelser om en vandstands-stigning på - lad os sige måske 3 meter - så betyder det at der er præcis “4 minutter” til at Jensen og Olsen får afprøvet den “ytringsfrihed” som f.eks debatnettet tilbyder. Og så kortslutter Internettets ledninger i stigende havvands-masser.
Op igennem årene i det forrige århundrede var og er det stadig i mange aviser således at det kun er dem der er behørigt “inviteret” der har fået lov til at afprøve danskernes højtbesungne ytringsfrihed.
Det kan jeg give et eksempel på.
Da jeg omkring 1990-91 skrev kronikker til Politiken og Jyllands-posten og Ekstrabladet om emner som f.eks alternativ behandling og samtlige fordele incl. befolknings-sundhedsfordele ved at omlægge alt dansk landbrug til økologisk drift- blev disse kronikker naturligvis ikke offentliggjort.
Omend at mine kronikker var pertentligt iorden og 100 ok spiller jeg jo ikke med i det vennekreds-hykleri hvor de nævnte debat-redaktioner lader deres venner fra RUC og Universitetet m.v rende med laurbærene.
Som sådan har jeg konstateret at mine konklusioner og påstande fra mine kronikker efterhånden idag alligevel er blevet hvermandseje men med en forsinkelsesrate på 10 - 15 - 20 år alt efter emne.
Det er fandeme da for ringe.
De nævnte aviser kunne have offentliggjort mine kronikker og så havde vi været 10 - 20 år længere fremme på emnerne.
Når vandstandene stiger og Danmarks grundareal bliver reduceret til halvdelen af dets nuværende overflade så ryger også internettet og den civilisation vi kender i Danmark.
Og der er derfor at vi som er så “rige” at vi som ejer et Elfenbenstårn at betragte verden fra - dævleme da også skal udnytte muligheden for at ytre sig.
Her og nu.
Om “4 minutter” er det for sent.
Diverse debattørers begrundelser for at debattere er da sikkert meget forskellige som artiklen også er inde på.
Interessant er det dog om de ord man indtaster fra Computer-tastaturets elfenbensfarvede taster kommer til at gøre en forskel.
Spørgsmål som også Grete Jørgensen er inde på.
For mit eget vedkommende har jeg oplevelser fra papir-avisdebatter med potentielt 50.000 læsere at ord kan gøre forskel. Stor forskel.
Et af de bedste eksempler er fra ca. 1 1/2 år til 2 år siden og var en Papiravis-debat om ateisme - hvor jeg og en anden debattør “battlede” mod næsten satanistiske ateister og alligevel vandt vi debatten.
Men fy for satan - hvor var den debat led.
Så der er debatkampe derude der åbenbart betyder noget og gør en forskel.
Eksemplet er hedengangne Nyhedsavisen som nu kun eksisterer som Internetavis.
DF-segmentet havde besluttet at Nyhedsavisen skulle være deres kommunikationsplatform og batlede alt og alle ud fra Nyhedsavisens elektroniske debatsider.
DF-erne sejrede - men tabte alligevel -for idag betyder Nyhedsavisens elektroniske debat intet - INTET.
Ind imellem ser vi at DF-erne forsøger at overtage enhver debatplatform i Danmark - det være sig Politikens eller Informations.
Så debat må altså betyde noget.
Kampen om holdningerne og stemmerne.
Til kommune-eller Folketingsvalg m.m.
Om man kan gøre en positiv forskel på samfundsudviklingen ved at debattere vil vise sig i fremtiden.
Digesikrer man eksempelvis Danmarks kyster mod de vandmasser der vil komme eller vil klima-fuskerne råde politikerne til at fortsætte Business as usual ?
Skal vi have broen til Tyskland eller bygge diger istedet ?
Det er emner der er hotte og som burde debatteres nu hvor vi kan se at solen brager igennem og smelter ALT is på jorden.
Historisk set har vi altid kunnet sige vores mening - vores mening er dog bare aldrig blevet Hørt og Noteret og Respekteret - MEN Vi kan debattere nu - endnu et par minutters tid !
Så går vi i bådene !
Vel talt hr. Catlow.
Jeg synes astrologiens opdeling i 12 typer varieret med ‘huse’ og jeg ved ikke hvad alene ved sin mængde af typemuligheder mere ligner virkeligheden end artiklens kun seks typer.
Kommentarerne til artiklen er mange og udgør måske en lidt atypisk tråd ved meget godt at holde sig til emnet.
Når antallet af kommentarer stiger over en 7-8- stykker til næsten 100, hvor deltagerne indbyrdes diskuterer, måske langt fra udgangspunket, i hvert fald får lavet en egen tråd - er det godt nok tit vanskeligt at følge med og sortere, når det hele følger i en lang køre.
I nyhedsgrupperne kan man etablere nye tråde under hovedemnet, det var/er da ret smart? Hvorfor fravælger aviserne dette? Der er rigtig nok noget tiltalende ved, at man ikke skal klikke rundt når der kun er forholdsvis få kommentarer. Men når der er over et eller andet antal mister læseren orienteringen, og derved bliver kommentarmuligheden i og for sig værdiløs.
Jeg vælger derfor tit at sætte indlægget i min blog og lade Twingly og overskrift.dk sætte et link ved artiklen. Er der nogen der vil mig noget i den anledning, kan de jo skrive i min blog, og så bliver det ikke rodet sammen med 20 andre tråde. De som følger det link til min blog, som jeg sætter på facebook, vælger som regel at kommentere i facebook. Det er jo ok, men for debattens skyld ville jeg ønske, at de lagde indlægget i bloggen.
Man kan være een af de 100 som har skrevet en kommentar på avisens netsde. Man kan se, at ingen af de 99 andre forholder sig til det, man har skrevet. Det kan man så tage som en dom, opfordring til at skærpe synspunktet osv.
Forleden havde jeg skrevet en ret kort kommentar til Politikens interview med Pia Kjærsgaard. Det blev af redaktionen holdt tilbage en lille dags tid. jeg spurgte hvofor, men fik ikke andet svar, end at kommentaren blev bragt. Sært når man ser, at en af ens hovedpointer, nemlig kritikken af Pia Kjærsgaars fejl i opfattelsen af bibliotekspenge, er det alle hefter sig ved. Når et indlæg er blevet holdt tilbage, bør dette medføre en oplysning når det frigives. Det kan jo skyldes alt fra tekniske fejl til moralske overvejelser. I en sådan situation er det rart at have sin blog, hvor indlægget kan offentliggøres uden problemer.
At bruge debatfora til at lege med identiteter kan jo ikke afværges. Sådanne typer møder vi også i andre sammenhænge. Morsomt når de afslører bedraget. Er det et nyt bedrag, eller hvordan kender vi forskel?