»Samfundet vil krakelere, hvis der ikke bliver gjort noget.«
Erhvervsmanden Asger Aamund
Danmark ender som en andenrangs velfærdsnation, hvis ikke snart politikerne vågner op og sætter gang i reformer. Ja, samfundet står ligefrem over for at ville krakelere, mener Asger Aamund. Han og cheføkonom i interesseorganisationen Dansk Industri (DI) Klaus Rasmussen ser overraskende meget sorte skyer i horisonten i gårsdagens Jyllands-Posten. DI mener, at der er en betydelig risiko for, at Danmark ender som et lavtlønsområde inden for 30-40 år. Tiden som et rigt land er med andre ord ved at rinde ud for det lille kongerige. Men heldigvis er der tid endnu til at vende skuden, hvis erhvervslivet får langt bedre vilkår … mener altså erhvervslivet. Man vil gerne have lavere skatter, flere penge til forskning, bedre uddannede medarbejdere og meget andet. Risikovillige penge til iværksættere for eksempel – ikke bankernes penge, men andres penge, forstås.
For Asger Aamund og resten af sortseerne i det for tiden lidt mindre pulserende erhvervsliv er der brug for at sætte et par ting på plads. De nordiske lande er sluppet langt blidere gennem finanskrisen. Financial Times skrev for nylig om fænomenet under overskriften »Et lysende eksempel«.
Skandinavien er ramt lige så hårdt som resten af verden, men den særlige nordiske samfundsmodel har betydet, at man hurtigere har kunnet trække sig ud af sumpen. Derfor vender internationale ledere blikket mod os – det fleksible arbejdsmarked, det høje beskyttelsesniveau, den udbyggede offentlige sektor er dele af forklaringen – ikke af problemet. At børnepasning, uddannelse, sundhedssektor og ældreforsorg er tilgængelig og gratis, er en forudsætning for en stabil arbejdskraft og en god konkurrenceevne. Det høje skattetryk burde i stedet glæde Asger Aamund og hans ligesindede blandt industriens dommedagsprofeter. På internationale ranglister figurerer Danmark øverst blandt verdens mest dynamiske, mest konkurrencedygtige og slagkraftige lande. Det er World Economic Forum, tidsskriftet Forbes og senest en undersøgelse fra World Competitiveness Center, der sætter Danmark højest. Aamund og dansk industri producerer og gør forretninger i et smørhul – i verdens bedste erhvervsklima.
Så hvad er det egentlige ærinde for industrien ved at hyle så højt og kræve reformer og male fanden på væggen? En nærliggende tanke er et ønske om at gøde jorden for den debat, som vil følge i kølvandet på regeringens arbejdsmarkedskommission, som offentliggøres om kort tid. Kommissionen har mildest talt mistet sin lydhørhed, efter at ledigheden i Danmark er begyndt at stige med stor hastighed. Så hvis erhvervslederne skal have skatterne ned, dagpengene beskåret og efterlønnen væk, så er det i den grad op ad bakke under den nuværende krise. Er det derfor, dommedagstrommen er blevet støvet af?
Kommentarer
Ja, det er da sært at erhvervslivet jamrer og piver over så hårdt de har det.
Skatten er tilsyneladende høj, men ud over de allerede nævnte goder som andre landes konkurrenter selv må rode med, f.eks. pasning af de ansattes børn, offentlig sygesikring osv., så er det da rigtigt at de har fået det ringere under den borgerlige regering.
De borgerlige partier har af uransalige årsager slagtet det gode efteruddannelsessystem, der hurtigt og fleksibelt skaffede erhvervslivet opdateret og motiveret arbejdskraft. De har amputeret de tekniske skoler så de er blevet rigtige “taber-steder” og så gymnasierne fyldes af unge der egentlig ville have bedre af at få en mere praktisk uddannelse. De højere læreanstalter udsultes, så den højtuddannede arbejdskraft også forringes.
Det er jo noget skidt, men værre er at Åmund og Co. tror at yderligere forringelser af folks levevilkår skaber bedre arbejdskraft… Sig mig engang, Asger, hvordan ville du selv reagere, hvis du blev straffet økonomisk og chikaneret for at være uden job?? Hvis du er heldig eller har forbindelser kan du få en tjans med at gå med aviser eller gøre rent på skolen. For en hundredemand i timen? Nej du har ikke råd til fradrag i skatten. Og du slipper ikke med det, for du har ikke fuld tid og skal stadig dokumentere over for din ven Hjorth Frederiksens kontrolorgan, at du søger 3 jobs om ugen? Ja, han er for længst sparket opad, men hans skygge hviler stadig over de udstødte.
Prøv at lege “den hemmelige millionær”, så kan du se det hele lidt fra neden.
Mærkeligt at midlet til at få arbejdsløse til at bestille noget er straf, mens de nålestribede skal have skattelettelser for at lette måsen…?
Der er altid grund til at være på vagt, når de meget rige og meget velstillede (og deres ideologiske håndlangere = cheføkonomer og den slags) udtaler sig om landets problemer og opstiller løsninger for alle os andre og hele samfundet. Det er altid de andre, der skal betale og deres egne ‘usle og yndelige’ vilkår, der skal forbedres.
På det vis er der intet nyt under solen.
Lise Pedersen, tak for dine gode indlæg. Du har fuldstændig ret i, at uddannelsessystemet har lidt under den borgerlige regering, og at det er ynkeligt at se Asger Aamund træde frem for at beklage og ynke over at hans egne ringe vilkår.
Og det i i kølvandet på, at regeringen har skaffet ham over 6 % i skattelettelser fra og med årsskiftet. Aldrig tidligere er så store skattelettelser blevet delt ud på en gang. MEN de er da også ufinansierede, så regningen sendes videre til næste generation. Den generation, der nu må kæmpe for at få entre på fx universiteterne, - for alle kan jo ikke få. Så når Aamund skal ha’ sine mange skattelettelser, ja, så finansieres disse delvis via besparelser på uddannelsesområdet.
Når det er sagt, så har Aamund ret i, at vi har et problem med vores undervisningssystem - helt fra vugge til grav. Undervisningsniveauet er ikke godt nok til at sikre det høje niveau, som vil være en forudsætning for at erhvervslivet bibeholder konkurrenceniveauet.
Asger Aamund har også ret i, at der på sigt vil blive problemer med rekrutering af arbejdskraft. Det skyldes, at andelen af ældre (over 60 år) er stærkt voksende. I dag udgør de ca. 30 % og forventes om nogle årtier at udgøre 40 %. Det vil på sigt være uholdbart. Hvis folk uddanner sig til de er 30 år - og dermed ikke er fuldt til rådighed på arbejdsmarkedet -, og folk går på pension som 60-årige, ja, så er der kun 40 % tilbage til at sikre alle andres levestandard. Tilmed er en del af disse 40 % ude af arbejdsmarkedet pga. barsel, sygdom e.l.
Jeg mener ikke, de unge skal presses yderligere. Derimod bliver man nødt til at se på tilbagetrækningsmønstret, eller alternativt acceptere en større indvandring. Ellers kan vi bruge hele tiden på at servicere enten de helt unge eller de gamle, og det tages fra den egentlige produktion, som i sidste ende gør, at vi har råd til alle de andre ting.
Men her kan også peges tilbage på erhvervslivet, her repræsenteret ved Asger Aamund. For hvor flittige er i egentlig til at ansætte og bibeholde den ældre arbejdskraft? Hvor gode er I til at videreudvikle og -uddanne denne arbejdskraft? Mange ældre føler sig ikke velkomne, trods de egentlig gerne ville tage et par år mere. Men det er selvfølgelig som respekteret arbejdskraft, og ikke som en arbejdskraftreserve man kan behandle efter forgodtbefindende.
Nogle arbejdspladser har gode seniorordninger, hvor de ældre kan gå ned i tid til fx en 4 dages arbejdsuge, og senere 3 dages arbejdsuge. Hvis erhvervslivet samtidig ville være gode til at sikre disse nogle gode opgaver, ville man nå langt.
Erhvervslivet kan således nå langt ved at kigge i egen barm. Men erhvervslivet er blevet hyklerisk forkælet de sidste mange og er blevet alt for vandt til bare at kræve ind uden at løfte en finger selv. Bare at kræve at arbejdskraften står til rådighed lige til at plukke, uanset hvordan den behandles.
Nogle arbejdspladser er gode til at sikre at arbejdsmægnde og arbejdskraft hænger sammen. Men alt for mange presser citronen så folk går ned med stress, med lange sygdomsperioder til følge, og ja, måske endende med en førtidspension. Og hvad gør mange arbejdspladser så ved det? Jo, næste! Næste, kalder de. Næste ledige arbejdskraft - uden at gøre en dyt for at hindre at disse alvorlige stress-situationer opstår. Og fremfor at kigge indad og tage ansvar for den del, hvormed I bidrager til disse mange sygedage, ja, så peger I på den stress-ramte og mener, det fuldstændigt er deres egen skyld. Det er et individuelt problem, lyder det igen og igen.
Asger Aamund piver også over uddannelsesniveauet. MEN hvordan er det lige, Erhverslivet selv har bidraget med lærerpladser? Hm, ja, det har lige netop været svært for mange at fin praktikpladser, lærerpladser mm., eller for fx universitetsstuderende at få relevante studiejobs frem for at sidde ved kassen i Netto, fordi Netto bedre kan li’ unge studerende, end kvinder med tørklæde e.l. Og så går de unge måske til en 5’er mindre i timen, hurra. Men glæden er kort!
Så Asger Aamund, du har på nogle områder ret, men I må sagt susende mig til at hanke op I jer selv og tage medansvar fremfor at lyde som forkælede hyklere.
Bent Winther, Det ville nok gøre artiklen bedre hvis du brugte alt den statistik der findes om Danmark i stedet for at udvælge det der passer ind i dit kram. Et citat såsom “At børnepasning, uddannelse, sundhedssektor og ældreforsorg er tilgængelig og gratis, er en forudsætning for en stabil arbejdskraft og en god konkurrenceevne.” diskvalificerer din artikler fuldstændigt. Hvis det KUN er lande med “gratis” børnepasning, uddannelse, sundhedssektor og ældreforsorg der har god konkurrenceevne, hvordan vil du så definerer konkurrenceevne i lande såsom Singapore, Kina, Sydkorea, USA, England, Schweiz, lichtenstein? Useriøst.
“På internationale ranglister figurerer Danmark øverst blandt verdens mest dynamiske, mest konkurrencedygtige og slagkraftige lande.”
- og på samme lister figurerer Danmark nederest i vækst, så danskerne bliver hvert år fattigere og fattigere set i forhold til omverden, så det er korrekt at Asger Aamund advare mod at Danmark står i stampe mens resten af verden fortsætter ud af vækst og velstands sporet. Søren
Vækstsporet er død sild:
http://www.theoildrum.com/node/5638
Selvfølgelig krakelerer samfundet ikke fordi den økonomiske boble brister. Der var tale om en boble og ikke en vase. Bobler siger “blob!” når de brister og så er de væk. Men det kan nu godt være den økonomiske boble sagde “bløb!”. Den var jo økonomisk.
Det lader til, at Informations højtuddannende skribenter og læsere ikke helt forstår, hvor Danmark er på vej hen. Her er nogle få eksempler:
1) En smed koster “med det hele” (løn, forsikringer, arbejdsmarkedsbidrag, AER/AES-bidrag, barsel.dk) ca. kr. 255 i timen. En smed i Estland koster ca. kr. 30 i timen.
En estisk smed må ikke arbejde i Danmark til estiske lønninger, hvorfor arbejdet flytter derud. “Smed” kan erstattes med en lang række andre faglærte og ufaglærte grupper.
2) Når produktionen flytter til lavtlønsområder, så flytter kompetencen også derud. Hermed bliver det sværere og sværere at lave den højt besungne “innovation” i verdensklasse.
3) En kvadratmeter kontorarbejdsplads i Kina koster - afhængig af område - 10% af den tilsvarende danske pris.
4) Velfærd kræver velstand. Velstand skabes af eksporten. Denne er faldet 17%. Velstand skabes af folk i “deres bedste alder” - 30-45 år. Grundet demografien vil skatten - hvis efterlønsordninger mv. skal bibeholdes (hvorfor skal den egentlig det?) - stige. Derfor bliver det mindre og mindre attraktivt at blive i Danmark. De fleste entreprenører sidder også pt. og regner på sagen. At der indføres lagerskat på unoterede aktier (man skal betale skat af penge, før de er tjent, og man kan ikke fradrage omkostninger, hvis man lider tab) gør regnestykket endnu mere urimeligt.
Ingen af skribenterne nævner den reelle virkelighed som danske virksomheder - små, store og nystartede - alle står i.
Jeg tvivler på, at nogle af skribenterne har erfaring - eller i deres omgangskreds møder folk med erfaring - fra forretningsverdenen. Dette er trist, men desværre den mest kedelige effekt af den ekstremt store offentlige sektor - der er avlet generationer af mennesker, der ikke aner, hvor pengene kommer fra, og hvis eneste referenceramme er stillinger i den offentlige sektor.
Desværre er det disse mennesker, der har mest tid til at ytre sig og som er mest aktive i stemmeboksen. Herudover er de fleste moderne politikere helt uden erhvervserfaring (de må “prale” med deres studenterjobs), så heller ikke de forstår sagens sammenhæng.
Det gør Asger Aamund derimod. Lyt, læs og lær, kære gymnasielærere og cand.scient. pol’er.
For mig at se er det der er gået totalt galt i det her land er at VK-regeringen alt alt for sent indså mulighederne i den danske vindmølle-industri; forsøg med f.eks. bølgebrydning omdannet til energi, solvarme-paneler mm. - ja alt dette - lagde VK-regeringen i ruiner da den kom til i 2001/2002.
Hvis den havde fortsat i samme spor som SR-regeringen gjorde i 1990erne, ja så kunne vi have stået og sagt til Kina og Indien ‘lad nu være med at gøre de samme fejl-tagelser som vi gjorde’ - vi har en teknologi som virker. Og vi kunne også (som stat) have satset på eksport af plejehjem, børnehaver mm. - også til kineserne og inderne f.eks.
Og ja, virksomheder flytter ud der hvor det er billigst; ofte er det dog slet slet ikke der, hvor det er bedst. Manglende uddannelser, manglende evne til at sige fra, hvis der er noget, man ikke forstår mm. er et stort problem i både Kina, Indien og Viet Nam. Dertil kommer, at lønningerne er ved at gå op i både Kina, Indien og Viet Nam…
Interessant er det jo, at Asger Aamund render rundt og piver over efteruddannelses-niveauet her til lands. (og uddannelses-niveauet). I SR-regeringens tid i 1990erne fik arbejdsløse f.eks. omskoling (gratis eller næsten gratis), så de kunne uddanne sig til de brancher, hvor der var vækst og faldende ledighed. I dag har Asger Aamund sikkert siddet og sagt til sine venner i V og K, at de arbejdsløse bare skal ud i arbejde så hurtigt som muligt. Og ikke have al den uddannelse…. - det rammer ham selv og hans forretning nu…
Pengene kommer fra eksporten (måske) - og fra at vi i Danmark har en velfungerende offentlig sektor, som fungerer, sørger for at reparere folk, når de bliver syge eller får revet arme af i en maskine i en arbejds-ulykke, og for at folks børn bliver passet ordentligt og godt. Og at vi har en folkepension hert til lands….
I Tyskland og i USA f.eks. er store koncerner ved at gå under, (og konkurs - nogle er faktisk gået det), da de netop selv skal betale pension og social-bidrag bl.a. til retten til at deres medarbejdere kan komme på sygehuset. I Danmark betales dette over fælles-kassen.
Asger Aamunds egentlige bidrag og motiv er at tale ‘reformer’ - hermed mener han sådan set nedskæringer; de nedskæringer Dansk Industri så brændende ønsker sig; nedskæring af dag-pengene, måske til kontant-hjælps-niveau, nedskæring af dagpenge-perioden fra 4 år til 2½ år, (eller endnu kortere), afskaffelse af efter-lønsordningen, og meget meget mere…
Ikke mindst skatterne ned - og hvorfor? Jo, fordi udenlandske erhvervsledere ikke forstår hvorfor de skal betale så meget skat i Danmark (jeg går ud fra de her mener firmabosser fra USA?) I stedet for at jamre og klage sig burde Aamund og andre altså fortælle de her bosser, ledere og medarbejdere, at i Danmark er det billigere end i USA at få sine børn passet, hvis man kommer på sygehuset, er det gratis, at gå til læge er også gratis mm. Se, det ville være perspektivtigt i stedet for bare at jamre og klage sig.
Mht. uddannelses-niveauet er det sådan, at hvis man i USA f.eks. er skolelærer, pædagog, sygeplejerske, eller socialrådgiver går man på universitetet (college) først; dernæst tager man graduate studies og dernæst post-graduate studies. En lærer i USA vil altså have gået på et universitet; det har en dansk lærer jo ikke.
Pointen i det her, at man kan ikke bare tælle op hvor mange der har gået på universitet, og så sige, at de her mennesker, de er højt-uddannede; opgørelserne i USA og Danmark er forskellige…
Hvad Asger i virkelighed piver over er at når en Dansk smed med alt koster ham ~255 kr/h mens en Estisk koster ham 30 kr./h, så går han glip af 225 kr/h gevinst på sin egen bankkonto…
Samtidigt ignorerer det helt at Danmark er på vej væk fra et produktionsland i hvilket smede er et standardjob til et service-, design- og udviklingsland der udliciterer smedearbejdet til Estland, mens det kreative styrende arbejde er her.
“Jag tycker så synd om överklassen
Dom får alltid dra dom tyngsta lassen”
(C. Vreeswijk)
Den dagen du hører en kapitalist som er fornøyd med skattene, andres arbeidsinnsats eller i det hele tatt NOE, ja da vet du at du har høy feber og hallusinerer.
Jeg synes Asger Aamund skal gå ind i politik i stedet for at kaste penge efter alle mulige dilettantiske strå-mænd , cirkus-klovne og døtre .
Princippet er stadig “En mand, en stemme”,
ikke “En krone, en stemme” ..
Asger og alle de andre ny-liberale vil så gerne bestemme hvordan samfundet skal indrettes, men sjovt nok kan de tilsyneladende ikke skaffe de fornødne underskrifter..
I stedet står de og hyler ude på sidelinjen, helt ansvarsfrit, når ikke lige de begår vælgerbedrag og kaprer “medarbejdere” fra eksisterende “virksomhedder” i fabrikken på Slotsholmen ..
Det er dybt komiskt, hvis ikke lige det var fordi der lyttes til dem ..
@ Thomas Holm
1) Nej, du tager fejl: Den forbedrede indtjening ved reducerede enhedsomkostninger gør, at virksomheder får større konkurrencekraft (eller bevarer den eksisterende) og hermed kan finansiere udvikling og vækst.
2) Nej, du tager (denne gang: desværre) igen fejl: Den kompetence, der ligger viden om produktion, er altafgørende for at kunne designe og udvikle nye produkter i høj kvalitet. Se blot hvad outsourcing af produktionen af komponenter til automotive har givet af løft i kinesisk erhvervsliv i både kvalitet og kreativitet.
Og ja, i et samfund hvor den enkle produktions-måde hersker, er det sådan at al indtjening direkte går til at forbedre virksomhedens udvikling og vækst. I et samfund hvori den kapitalistiske produktions-måde hersker, ser aktionærerne udelukkende på, hvordan de får mest mulig profit på hurtigst muligt tid. Og det gør de her korporationer altså ved at outsource fremstilling til f.eks. Kina.
I den seneste James Bond film (Quantum of Solace) er der en interessant scene, hvori skurkenes organisation åbenbart hjælper de her korporationer med diverse kup i forskellige lande, bl.a. i Haiti, hvor en præst hævede mindstelønnen fra 38 cents om dagen til en dollar om dagen. Ikke meget, men åbenbart nok til at nogle globale korporationer blev så sure over, at deres indtjening gik ned.
Og forklar så venligst hvorfor Dandy (Cadbury Sweets) har lukket al produktion i Danmark, inkl. design, research & development - hvis det var sådan at denne virksomhed kunne bevare sin konkurrence-kraft.
Dertil kommer, at på finans-markederne spiller man om f.eks. Cadbury’s indtjening. Hvis den er f.eks. 2% over forventet niveau, ja så stiger aktien, er den 5% under niveau, ja så falder aktien. Og de mennesker, der satser på at Cadbury’s indtjening f.eks. bliver 2% under eller 5% over niveau, ja de har altså jo selv en interesse i at det bliver sådan, fordi ellers vil de tabe penge, mange penge.
Kinesernes kompetence inden for om produktion handler udelukkende om en eneste ting: fremstilling af kopier af alt muligt. Der er stort set næsten ingen kreativitet eller kvalitet i Kina - medmindre man da mener at det at skabe kopier af noget er kreatitvt?
Innovation f.eks. - at tænke fuldstændig nyt, bryde med etablerede traditioner er kineserne altså ikke i stand til - lige nu. (det kan være det kommer) - se f.eks. formen på en stol og spørge om en stol kunne se anderledes ud….
Mon ikke Asger Aabenmund sku’ stikke piben ind og så koncentrere sig om at få rettet sine egne virksomheder op, istedet for at brokke sig til samfundet?
Klip fra epn.dk
Asger Aamund med underskud på 345 mio. kr.
Asger Aamund fik dundrende underskud
Asger Aamund-formue svinder
- og her er al klynkeriet:
http://epn.dk/samfund/article1771974.ece
Nej, det er ikke nemt at være iværksætter.
Vanskelighederne begynder allerede når man lærer hvor svært det er at gennemskue hvad der skal til for at opnå et patent eller en designbeskyttelse, hvis man ikke lige har råd til at overlade denne første del af processen til Patent- og Varemærkestyrelsen - mod betaling.
Konkret skal man igennem flere forskellige databaser, som er mere eller mindre rodet opbygget og når det er gjort får man at vide at man stadig ikke kan være helt sikker på at alle sten er vendt, da Patent- og Varemærkestyrelsen har adgang til nogle databaser som ikke sådan lige er til at gå til for mening mand. Men at styrelsen kan gøre det for dig - mod betaling.
Man ender op med en fornemmelse af at hele patentsystemet kunne forbedres væsentligt, hvis det fik samme opmærksomhed i EU, som i sin tid krumme agurker. Når det ikke sker, kunne det skyldes at Patent- og Varemærkestyrelsen er underlagt den liberalistiske tankegang Asger Aamund er fortaler for, dvs. en delvist indtægtsdækket virksomhed, der så tilfældigvis også huser en masse (offentlige) arbejdspladser som jo også skal tilgodeses.
Men hvad er i grunden vigtigst: At iværksætterne har nem og billig adgang til at oprette nye patenter eller at Patent- og Varemærkestyrelsen tjener penge og sikrer sine egne arbejdspladser?
Udviklingsministeren har jeg spurgt, men det er vist ikke noget der interesserer. Gad vide om det er noget der interesserer Asger Aamund, selv om han tilhører den del af befolkningen der har råd til at lade Patent- og Varemærkestyrelsen gøre det indledene arbejde?
Det jeg efterlyser er kort sagt et nemt og brugervenligt patentregister, hvor alle relevante oplysninger, tegninger m.v. er samlet ét sted og organiseret så almindelige mennesker kan hitte rundt i det. Så er jeg sådan set ligeglad om det er indtægtsdækket eller ej.
Det er en meget stor ulempe for Danmark , at den helt almindelige typiske danske lønmodtager er VERDENSREKORD-indehaver når det gælder hans/hendes samlede skatte og afgiftstryk.
Den typiske danske lønmodtager “bærer flere mennesker på sin ryg” end f eks den typiske tyske, franske , svenske eller hollandske lønmodtager.
Det fungerer p t nogenlunde OK, og Danmark er et dejligt land, men der er grund til at gå i tænkeboks og se lidt på. hvordan vi skal skrue os sammen fremover.
Vi skal nok gå senere på pension ( vi lever stadig længere og er mere sunde end før - det koster pensionskroner ) - og vi skal nok se at få sat fødselsraten lidt op - stor ekstra belønning til dem, der får barn nr 2 ( men ikke til nr 4, 5 ,7 o s v - altså ikke til “fødemaskinerne”).
Vi skal nok sørge for at så mange som overhovedte muligt får stoppet en uddannelse ned i halsen - vi kan ikke nøjes med de få elitestudenter.
Vi skal gøre det “in” at skabe værdier for sig selv og andre. Idag er det nærmest lidt suspekt eller grådigt.
Højere folkepensionsalder er en rigtig god idé. Der er noget særligt ved gamle mennesker og hvorfor skal de altid holdes udenfor?
Fødselsraten op? Tja, bum, bum. Verdens befolkning vokser nærmest eksplosivt. Men selvfølgelig, hvis de skal have blå øjne, lyst hår og en fornuftig børneopsparing, så…
Jeg kan ikke genkende at det skulle være “suspekt eller grådigt” at skabe værdier for sig selv eller andre, her til lands eller i andre lande og hvis det var, hvem ville så opdage det, vi taler jo næsten ikke sammen længere, fordi vi har så travlt med - ja, at skabe værdier?
Janteloven har ti år med en liberalisktisk regering, på godt og ondt, gjort op med for længst. Den lille misundelse er noget andet, den kommer man aldrig ud over, men positivt set kan den også være en drivkraft, så kaldes den bare inspiration. Idag er der jo nærmest ikke grænser for hvad man kan blive inspireret til at købe. Selv politiske holdninger, hvis bare de er ordentligt pakket ind.
Asger Aamund.
Asger Aamund ville oprindeligt have været skuespiller, og læste hos Søren Weiss. Men da han dumpede til Den kongelige Elevskoles optagelsesprøve, opgav han efter første forsøg.
Han tog så en HA ( 3 årig videregående uddannelse i erhvervsøkonomi) på Handelshøjskolen i København.
En uddannelse af de mindre, set med erhvervslivets øjne, den svarer til vor tids bachelorgrad. Enhver projektleder på et middelstort reklamebureau har en HA - hvis de da ikke har en HD (storebroderen) - fra samme højskole.
Hvordan A AA er blevet gjort til det store orakel i dansk erhvervsliv, ser jeg med undren på. Er det ikke ham selv der `brander´ denne titel ved at indsende utallige udtalelser om dette og hint, og sørge for at komme i populærpressen, sammen med sin `kendte´ kone og datter i en uendelighed.
A AA er bestyrelsesformand og storaktionær i Bavarian Nordic, et firma der forsker i Biotech-branchen. Ydermere et firma, der aldrig har tjent en eneste krone - aldrig fået en eneste ordre. De forsker, og bruger investorernes penge.
Ærgerligt, at han ikke blev rigtig skuespiller… eller er det ikke bare det, han i virkeligheden er?