Opslag til denne artikel

Emneord:fjernsyn, integration
Organisationer:DR, Statens Museum for Kunst
Steder:Danmark, Irak, København, Libanon, New York, Nørrebro

»Bliv hjemme under finans,« står der med sort tusch henover væggen i det seks-otte kvadratmeter store betonhus, der udgør Top Records pladestudie. Huset ligger på toppen af en bygning i Københavns Nordvestkvarter, og er en af den slags huler, der kun kan være beboet af teenagedrenge. Ind ad en port. Op ad en trappe, forbi en thaibokseklub, foreningen Aktive Ældre og ungdomsklubben First Floor. Ind ad en tagdør, ud på taget og så er man der. Skrald ligger spredt udover et glasbord. Der er ingen vinduer og kun meget lidt luft slipper ind i det lille rum, hvor otte-ti Nørrebrodrenge sidder og griner af hinanden.

»Der kommer masser af luft ind der,« forsikre de og peger mod et hul på størrelse med en femmer i det ene hjørne af loftet. Det er her Flækkers Crew holder til - et hip hop-crew på fem drenge og deres venner. Det er deres rede.

Gennem de sidste måneder har to af gruppens medlemmer bevæget sig langt ud af komfortzonen. I en serie lavet til DR’s nye netkanal Pirat-Tv har Bilal Al-Malti - Biilo - og Achmed Ali Turki - ‘T’ - bevæget sig rundt i Københavnsområdet for at anmelde dansk kultur. Serien hedder Perlevenner, og selv om hverken tv-kanalen eller de to drenges show har fået nogen officiel lancering er Biilo og T blevet et kulthit på nettet.

»Vi får kommentarer hele tiden,« siger Biilo og smiler.

»Når vi går på gaden og alt mulig, forstår du… Vi er også de eneste perkere på dansk tv.«

Biilo er 18 år og ikke noget stort brød. Han er tætbarberet i siderne og har rødt, kort, krøllet hår oven på hovedet. En tyk sølvkæde hænger om halsen på ham og en matchende om håndleddet, skrighvide sneaks og en stor løs t-shirt. Hans forældre er fra Libanon, men han er født her på Nørrebro. Til daglig går han i gymnasiet, og T går på HF. Han er også født på Nørrebro på nogenlunde samme tid som Biilo. Han er mørkere og stammer fra Irak, men han har aldrig været der. T drømmer om at tage derned en gang, men ikke lige nu, hvor situationen er, som den er.

Et arabisk bordel

Biilo og T er hårde ved den danske nationalarv og gode smag. Som da de i et af Perlevenner-afsnittene skal til opera på Det Kongelige Teaters Gamle scene:

»Vi skal på Det Kongelige Teater. Det der slask der,« siger Biilo indledende i programmet og peger op mod Holberg ved hovedindgangen. Efter en rundvisning og 87 minutters opera er de ikke synderlig imponeret.

»Det var kedelig. Det var fandeme kedeligt. Det var overdrevet kedeligt,« siger han, da han igen står ude foran teateret. Han lægger tryk på ‘overdrevet’.

»Det er ikke noget, en perker kan bruge. Det kunne en araber aldrig finde på at gå ind at se.«

»Jeg tror ikke, vi er vant til at sidde stille så længe,« siger T og lader igen Biilo tager over:

»Jeg fik stress, forstår du? Jeg tænkte ‘luk mig ud her fra, mand’. Jeg fik stress. Jeg giver det nul stjerner.«

»Ja, minus nul,« siger T.

»Der var jo kun gamle - jeg anbefaler alle, ikke at gå ind at se det.«

Statens Museum for Kunst får samme omgang og kun en enkelt stjerne, mens en tur i Bakkens Hvile bliver bedre modtaget: »Det var ligesom at komme ind på et arabisk bordel. Jeg fik kuldegysninger over det hele.«

Men ellers er de to fyre ikke meget for den danske underholdningsbranche. Over to afsnit anmelder de dansk humor, og kun tv-serien Klovn synes at more Biilo og T.

»Det er ikke typisk dansk humor, for dansk humor er ikke grineren. Det der, det er grineren,« lyder Biilos dom og belønner serien med fire stjerner.

Derimod har de svært ved at se det sjove i Casper og Mandril-aftalen, der får halvanden stjerne (det halve fordi det er synd for dem, de har brugt så lang tid på det) og Olsen Banden, som også får bundkarakter:

»Olsens bande. Hm. Det er en dansk bande,« siger T og bliver afbrudt af Biilo:

»Ja, det er en lille bande på tre-stykker. Kom til Nørrebro, så skal de nok se bander. Det er sådan noget, Dronning Margrete ser - stol på mig.«

»Ja, det er noget hun flækker af grin over.«

Til gengæld er de to drenge vilde med kolonihaver, hvor de for første gang i deres liv smager rødgrød - hvilket godt nok ikke begejstrer dem. Vi følger også med dem på en smørrebrødsrestaurant, der får én stjerne og på loppemarkeder, hvor de undrer sig over, hvorfor der er så mange flag, og hvorfor folk har taget deres hunde med.

»Jeg ved ikke, hvorfor de har deres hunde med overalt. Måske er det en tradition. Der er godt nok ikke pitbull eller kamphunde - det er sådan nogle små pølsehunde, men de er søde.«

Ingen splittelse

Selv om de begge har levet hele deres liv i Danmark, har de aldrig undret sig over, hvorfor de ikke har stiftet bekendtskab med de nationalklenodier, de anmelder i Perlevenner, forklarer de, da jeg hiver dem ud på taget foran betonhuset.

Det er Biilo, der taler mest. Det går hurtigt i stakato, og han bruger ord som walla eller koran, når han virkelig skal understrege, at han mener, det han siger mens hver andensætning alsluttes med et ‘forstår du?’. T falder ind i samtalen som en sufflør en gang i mellem, men holder sig lidt i baggrunden.

»Arabere møder bare ikke de der ting, forstår du? Det gør arabere bare ikke. Når du bor på Nørrebro, har du ikke brug for det,« forklarer Biilo

»Det er ikke rutinen,« siger T, mens Biilo taler videre.

»Det er noget typisk dansk, og vores kultur er lidt anderledes en din og danskernes.«

- Men I har jo boet her hele jeres liv, så I er vel danskere?

»Jo, jo. Vi er jo født og opvokset her og har dansk statsborgerskab, men vi kommer jo fra forskellige steder i verden, så det skaber bare en anden kultur. Men vi føler os selvfølgelig som danskere - vi bor jo her. Men jeg tænker aldrig over om jeg er det ene eller det andet, forstår du?«

T: »Der er helt sikkert også en masse ting, du heller ikke har prøvet her på Nørrebro - det er jo også her i landet. Jeg føler mig dansk, for det er jo det jeg er.«

- Hvordan føler man sig dansk?

T: »Når jeg er i skole, er jeg dansker, og de fleste af mine klassekammerater danskere. Så er vi alle sammen danskere. Men når vi er her i Mjølner Parken, så er vi arabere, for det er alle andre. Men det betyder ikke noget for os. Det er ikke noget, vi nogen sinde tænker på.«

Biilo: »Ja, jeg føler mig mest dansk i skolen.«

- Hvorfor det?

»Fordi, der er ikke så mange perkere der. De er næsten alle sammen danskere, men det betyder ikke, at jeg føler mig udenfor - jeg føler mig bare normal, forstår du? Men når jeg er der, hvor jeg bor - i gården - så føler jeg mig fuldt arabisk. Fuldt ud, fuldt ud. Jeg bor jo i Mjølnerparken, og der er kun arabere.«

- Det lyder som en lidt splittet fornemmelse?

»Nej, nej - det er normalt, jo. Jeg er vant til det, jeg er født her, sådan er det her. Du skulle også prøve det en dag. Prøv at flytte ind i Mjølneparken og blive araber - du ville synes, det var fedt. Hvor er du fra?«

- Jylland - fra en gård langt ud på landet.

»Woooh, så er det her jo det vilde, vilde vesten - det er New York. Walla - så er du jo mere splittet end jeg er her, mand,« siger Biilo og griner.

Biilo og T er ret seriøse med deres musik. På næste fredag holder de realease-fest for deres andet Mixtape, som de kalder Hits from the Bronx vol. 2. De rapper kun på dansk og kun om den virkelighed, der omgiver dem på Nørrebro. Den er helt anderledes end det, der bliver fremstillet i medierne, forsikrer de.

»Vores rap er sådan en blandning af politisk rap og gangster rap, men vi har aldrig været i forbindelse med nogen bandekrig eller noget,« siger Biilo.

T: »Vi har aldrig mærket noget til den, men alligevel synes politiet, de skal gennemrode vores lommer, bare vi går på gaden og har en hætte over hovedet.«

Biilo: »Ja, det er den slags ting, der omgiver os. Det kunne man godt sende et par danskere ud at anmelde.«

Perlevenner kan ses på www.dr.dk/pirattv

Flækkers Crew kan opleves på MySpace, hvor Biilo og T har deres egne numre liggende

Denne artikel er anbefalet af: