Betegnelser som ‘cnn.com’, og ‘folketinget.dk’ kalder vi domænenavne. Men nu skal det lidt kedelige fænomen, som alle ubevidst forholder sig til, når vi sidder foran skærmen og lader os bugsere rundt på internettet, reformeres. Det sker fra næste år, hvor blandt andet det efter punktummet i adressefeltet udvides med tusindvis af muligheder.
Det ligner småting, men tag ikke fejl: Det handler om penge og storpolitik, og det kan ende i ballade.
Det er den selvejende amerikanske organisation ICANN, der fastsætter regler og regulerer alle de såkaldte generiske koder og landekoder verden rundt, og den autoriserer regeringer, virksomheder og organisationer til at bestyre domænenavne. Det er for eksempel generiske koder som ‘.com’, ‘.org’, ‘.net’ og landekoder som ‘.dk’, ‘.de’, og ‘.se’. I dag eksisterer der 20 generiske koder og 248 landekoder. ICANN vil for fremtiden tillade tusindvis af nye generiske koder, og man kunne forestille sig koder som ‘.books’, ‘.soccer’ og ‘.food’. Samtidig vil store virksomheder kunne købe et navn, som kan stå efter punktummet.
Flere alfabeter
Når disse ændringer føres ud i livet i foråret 2010, sker der også et markant brud med det monopol, det latinske alfabet har i domænenavne. Kinesisk, japansk, koreansk og arabisk vil blive introduceret. Rusland vil formentlig insistere på, at også det kyrilliske alfabet er med.
»Vi må konstatere, at det latinske alfabet bruges af et mindretal, og det afspejler sig politisk,« siger Per Kølle, administrerende direktør i DK Hostmaster, der administrerer alle domænenavne, som ender på .dk. Han tror, der vil blive slagsmål, og det handler nok så meget om politik og penge. Lande som Kina, Saudi-Arabien og Brasilien ser netbetegnelserne som del af et større spil om at hævde sig internationalt, og internettet spiller her en stor rolle. Per Kølle siger, at det i denne sammenhæng er USA mod resten af verden, for ICANN har tætte bånd til det amerikanske handelsministerium. ICANN skal ikke selv tjene penge, men bemyndiger andre organisationer til at administrere og tjene penge på de mange, mange domænenavne, der er i omløb. Internationale eksperter advarer om, at hvis der ikke skabes enighed, så vil store lande opbygge deres egen domænestruktur, og så hænger nettet ikke længere sammen.
Et ofte gentaget krav er, at FN overtager ICANN’s rolle, men det tror Per Kølle ikke på bliver virkelighed.
»Jeg tror, det er teatertorden. Der er indenrigspolitiske aspekter i dette her, mere end de har et ønske om, at det skal føres over til FN,« siger han, men tilføjer: »Under den forudsætning, at USA altså lytter.«
Når det storpolitiske slagsmål har lagt sig, så tårner der sig nye problemer op.
Store virksomheder fører lobbyarbejde over for ICANN, så ingen kan nærme sig deres domænenavne og varemærkenavne. Det bekymrer andre, som mener, det er et forsøg på at indskrænke ytringsfriheden på nettet. Vatikanet har forespurgt, hvad ICANN agter at foretage sig, hvis en tredjepart forsøger at købe tilføjelsen ‘.catholic’ eller ‘.god.’ Og hvad hvis nu Dansk Folkeparti købte domænenavnet ‘.danmark.’? Eller hvis den Nordsjællandske lokalitet ved navn Rom snuppede betegnelsen for næsen af den italienske hovedstad?
Kommentarer