Kvinderne tvinges i dag ud på arbejdsmarkedet, og det går både ud over dem selv, deres ægteskab og deres børn.

Det mener teolog Katrine Winkel Holm, som kalder nutidens ligestillingskamp for undertrykkende, fordi kvinderne bliver tvunget væk fra deres børn i et forsøg på at leve op til kravet om, at de skal have en karriere på linje med mændenes.

»Vores samfund er skruet sammen på en måde, så begge forældre er nødt til at arbejde fuldtid for at få det til at hænge sammen. Alligevel sidder vi og tæsker rundt i en debat, der handler om, at det største problem i verden er mangel på kvindekvoter. Det er ikke andet end luksuskvinders luksusproblemer,« siger hun.

Katrine Winkel Holm mener, at debatten om kønskvoter er udtryk for en utopi, der tager udgangspunkt i en drøm om 100 procent ligestilling mellem kønnene. Drømmen er aldrig blevet til virkelighed, men alligevel skal den mases ned over kvinderne, fordi det ikke gik, som feministerne håbede.

Men at kampen for ligestilling skulle være undertrykkende og til skade for børnene er en stor misforståelse, mener Rikke Andreassen, lektor ved Malmö Universitet .

»Hvis kvinder blev tvunget til at tage en bestyrelsespost, ville det være undertrykkende. Men det er jo ikke sådan, det foregår. Hvis der er noget, der er undertrykkende, så er det, at kvinder gang på gang støder hovedet mod et glasloft, når de gerne vil ind i en bestyrelse,« siger Rikke Andreassen.

Hun undrer sig over, at Katrine Winkel Holm tolker kvindekvoter som et udtryk for, at kvinder skal tvinges ind i bestyrelseslokalerne.

»Det handler om at gøre det muligt for kvinder at få en bestyrelsespost, og det kan kvoter være med til. Jeg vil da til enhver tid foretrække at udskifte min opvask med en bestyrelsespost,« siger Rikke Andreassen.

Mænd særbehandles

Den køber Katrine Winkel Holm ikke. Hun mener, at ønsket om kvoter er et udtryk for feministernes sidste desperate krampetrækninger. I stedet for at acceptere, at det ikke er alle kvinder, der vil gøre karriere, forsøger de at tvinge kvinderne ind i bestyrelserne ved at lovgive om det, siger hun.

Men kvoter har intet med tvang at gøre, påpeger journalist og forfatter Gretelise Holm. Det er en måde at give kvinder frit valg på.

»Ligestilling betyder jo ikke, at alle kvinder skal være chefer, politikere elle ministre. Ligestilling betyder, at de kvinder, der gerne vil være chefer, politikere eller ministre, skal kunne konkurrere på lige vilkår med mænd. Det kan de ikke, med mindre der kommer kvoter,« siger hun.

Gretelise Holm mener, at kvindekvoter vil opveje de usynlige kvoter, som eksisterer i dag.

»Alle vil benægte, at den positive særbhanling af mænd findes, men det gør den, og der findes talrige eksempler på det.

Når du f.eks. lader drenge og piger skrive navn på deres stile, bliver drengene vurderet højere, mens pigerne bliver vurderet højere, når stilene er anonyme. Det er den traditionsbundne positive særbehandling af mænd, men den er uformel og uofficiel og bliver meget tit benægtet,« siger Gretelise Holm.

Karriere vælges fra

Ifølge Katrine Winkel Holm er det ikke mændene, der bliver særbehandlet, men kvinderne selv, der fravælger karrieren. Hun mener derfor, det er en utopi at tro, at der først bliver ligestilling den dag, mænd og kvinder sidder i lige mange direktørstole og får det samme ind på lønkontoen. Den form for ligestilling vil ifølge Katrine Winkel Holm aldrig finde sted, så længe det er kvinderne, der føder børnene.

»Det skaber et naturligt løngab, når kvinder går på barsel. Sådan er det bare, og det er der ikke noget at gøre ved,« siger Katrine Winkel Holm.

Men jo, det er der, siger Rikke Andreassen.

Hun mener ikke, lønforskellen mellem mænd og kvinder er acceptabel.

»Kvinder og mænd skal have de samme muligheder og de samme vilkår« siger hun og understreger, at der stadig er en lang række punkter, hvor den danske ligestilling sakker bagud.

»Kvinder er fortsat svagt repræsenteret i kommunalpolitik, bestyrelser og lønstatistikker, ligesom mænd er svagt repræsenteret på barselsområdet. Det kan kvoter være med til at lave om på,« siger Rikke Andreassen.

Forfatter og webkonsulent Mette Bom betegner det også som fiktivt, at kvoterne og ligestillingsdebatten skulle virke undertrykkende på kvinder. Alligevel vil hun ikke afvise, at kvinder kan føle sig undertrykte.

Denne artikel er anbefalet af: