Et større dagblad i hovedstaden skrev for ikke længe siden, at det offentlige selskab By&Havn med tidligere overborgmester Jens Kramer Mikkelsen ved roret havde lånt 13 milliarder. De mange penge skulle bruges til at bygge den kommende metrocityring, det hidtil største anlægsprojekt i København. 15 kilometer tunnel i 25 meters dybde under København og Frederiksberg til 15 milliarder. Oplysningen må have lunet hos ham og ligeledes tidligere skatteminister Carsten Koch, der er bestyrelsesformand. Desværre var oplysningen en smutter.
De milliarder er nok lånt, men også for længst brugt til den nuværende metro og til at byggemodne i Ørestaden, så der kunne sælges grunde til delvist at finansiere metroen. Og der er solgt. I 2006 var der ekstraordinært meget fart på grundsalget på Vestamager som overalt i hovedstaden. Men nu er låget lagt på. Hovedstaden har mange nye og flotte, men også tusindvis af tomme og ufærdige lejligheder, samt rigeligt med ledige kontorer. Og gælden på de 13 milliarder og den årlige trecifrede milliontilskrivning af renter lever i bedste velgående.

Tvivlsomt grundsalg

Hvorvidt salget af grunde igen bliver en farbar vej for at sikre de afgørende indtægter til at betale den nuværende metrogæld og de kommende investeringer på mere end fem milliarder til tusindvis af p-pladser i Ørestaden, er selskabets ledelse selv i tvivl om. Den tidligere transportminister Flemming Hansen, nu næstformand i By&Havn, har for to år siden oplyst til Folketinget, at selskabet vil være gældfrit i 2035, så borgerne ikke skulle træde til. Nu er gældfrihed blevet et fyord. Ønsket om grundsalg er en våd drøm, som gerne må gå i opfyldelse i en ikke fjern fremtid. Men ingen ved nu, hvornår gælden er betalt og af hvem.
Men tror man for en stund på, at salget af etagemeter i hovedstaden i løbet af få år vil komme op på et væsentligt bedre niveau end nu, og mange andre ting i erhvervslivet også snart vil gå godt igen, så er det endnu ikke sikkert, at By&Havn må smide håndklædet i ringet og gå tiggergang hos ejerne – Københavns Kommunes borgere og Transportministeriet. Indtil videre er der så blot tale tale om en optimistjolle i stormvejr uden GPS ramt af et metrobudget, der løb helt løbsk, og troen på det langvarige store grundsalg, hvor boblen til sidst måtte springe, men i stedet eksploderede.

Cityringens regning

De høje, skumtoppede bølger rejser et andet og muligvis endnu større spørgsmål, når det kommer til jagten på milliarder. Københavns politikere vil over en bred kam have mere metro, hvilket bakkes op af Folketinget minus Enhedslisten. Hvem ønsker ikke mere kollektiv trafik? Så efterlyses blot svaret på, hvem der tager regningen. Og om endnu en gældsbombe er ved at blive stykket sammen. Allerede nu er kreativiteten stor. Økonomien i de forskellige selskaber og kommunen er filtret ind i hinanden. By&Havn ville falde helt sammen, hvis man forsøgte at skille de to økonomisk ad.

Men i første omgang er det værd at bemærke, at tunnelerne under København blev boret i et hav af uholdbare forudsætninger og vakkelvorne løfter. Som start en enorm budgetoverskridelse i milliardklassen på at anlægge metroen. Rigsrevisionen sagde knap 140 procent. Med nye overskridelser blev det til 150 ifølge den anerkendte forsker i megaprojekter, professor Bent Flyvbjerg, University of Oxford. Skridt nummer to var, at væsentligt færre passagerer benytter metroen, end regnemaskinen hos metrodronning Anne-Grethe Foss for år tilbage kom frem til. I foråret berettede hun med glæde om »ny passagerrekord« i metroen. 47 millioner passagerer i 2008. For dernæst kækt at springe over, at hun tidligere sagde 70 – 80 millioner.

Det giver naturligvis passagerne fysisk bedre plads i metroen i i myldretiden, men betyder også en væsentlig reduktion i økonomien, da metroen skulle betales af grundsalg, grundskyld i Ørestaden og billetindtægter. Nu løber metroen lige rundt.

Ørestadsselskabet stod for at anlægge og drive de førerløse tog. I 2007 blev selskabet spaltet til Metroselskabet og By&Havn. Kramer Mikkelsen fik gælden med sig.

»Der ser ud som om, man forsøger at feje den ind under gulvtæppet, men den er så stor, at nogen vil falde over den,« sagde Flyvbjerg dengang.

Hul i kassen

Ifølge loven om selskaberne og ringen var statens store indskud i ’cityringsprojektet’ Københavns Havn til en værdi på fire milliarder. Den er nu en vigtig del af Kramers udviklingsselskab. Det formode voksende overskud fra den kan slet ikke undværes i forsøget på at betale den gamle metrogæld.
Københavns kommunes andel og indskud i ringen var især salget af Københavns Energi. I dag står to milliarder hos Anne-Grethe Foss i Metroselskabet, hvorfra cityringens fødsel og opvækst skal styres. Men den koster som minimum 15 milliarder, og denne gang er der væsentligt mere dyrt og især risikabelt borearbejde under København. Det forventes, at billetindtægten fra ringen vil blive på seks milliarder. Så selvom Frederiksberg kommune også er med, er der atter et større hul i kassen, når entreprenørernes regninger skal betales. Lånemarkedet venter igen. Milliardbeløbets størrelse er uvist, men denne gang er det diskret nævnt i loven, at ejerne skal fordele et muligt nyt indskud af milliarder mellem sig. Professor Bent Flyvbjerg har kaldt budgetlægningen i de to projekter for langt mere politisk end realistisk motiveret. Cityringens pris kan blive på 20 milliarder, når man ser på andre overskridelser. DR’s hovedsæde og koncerthus sprang med 50 procent. Prisen blev i alt fem milliarder.

En tavs topdirektør

Som politiker gik Kramer Mikkelsen i offensiven, når der blev stillet spørgsmål til politik og kommunens økonomi. Men med skiftet til direktør med ansvar for en af kommunens største og risikable gældsposter, lukker han nu blot persiennen ned. På Christiansborg mener SF, at transportministeren skal forklare økonomien i projekterne. Hjemvendt fra ferie er Lars Barfoed dog mere optaget af at præsentere nye store motorvejsprojekter.