»Man læser mange forfærdelige ting hver dag, men det er svært at forholde sig til ord på papir,« siger Julie Lorenzen, vinder af Informations kronikkonkurrence med reportagen »Håbløshedens holdeplads« fra et besøg i en palæstinensisk flygtningelejr i Libanon.
Emnet for kronikkonkurrencen var et møde, som »har ændret din opfattelse af verden,« og for Julie Lorenzen var besøget i flygtningelejren en ’øjenåbner’.
»Jeg ved ikke, om det ligefrem har ændret min livsbane - det lyder meget voldsomt - men det gjorde virkelig et stort indtryk og åbnede mine øjne for en verden, jeg ikke vidste særlig meget om, selv om jeg havde læst om den,« siger hun.
»Der er bare stor forskel på at læse om nogle mennesker, der bor i en lejr langt væk, og så faktisk at stå midt i lejren.«
Det største chok for Julie Lorenzen, der var i Libanon med en veninde for at interviewe unge libanesere til en bog, var flygtningelejrens udseende, fortæller hun. »Den ligner bare noget, der er løgn. Der er skudhuller alle vegne. Der er ikke asfalteret. Der stinker af tis og råd. Der ligger affaldsbunker alle vegne. Det gør også indtryk at se, at folk ikke har noget at lave, især ikke de unge mennesker, som bare står og hænger. Og der er ikke særlig meget, som tyder på, at fremtiden ændrer sig, fordi palæstinenserne bliver meget diskrimineret i Libanon. Der er 70 forskellige job, de ikke må have. Der er mange regler, som ekskluderer dem fra resten af samfundet, selv om mange især i den yngre generation, er født i Libanon. Jeg tror virkelig, at det store chok var med egne øjne at se det, jeg havde læst om, håbløsheden.« Julie Lorenzen var i Libanon i to måneder i 2008 og havde taget orlov fra journaliststudiet. Nu er hun uddannet og arbejder som journalist hos Dansk Røde Kors. Hun regner ikke ligefrem med at kunne ændre verden, men håber på at kunne puffe lidt til folks holdninger og måske åbne deres øjne.
Brug sanserne
»Måske kan man skabe en forståelse for nogle mennesker og situationer, som folk ikke kender til i forvejen, og på den måde sætte gang i dialog og debat. Mit håb var, at jeg kunne gøre de mennesker til andet end bare tal og numre. Hos Røde Kors hører jeg hver dag forfærdelige historier om krigens regler, der bliver overtrådt, og om mennesker, der bliver fordrevet. Men det kan være svært at få ind under huden, når man læser om, at 400.000 lever i den flygtningelejr, eller så og så mange procent er underernærede. Det er bare tal. Men hvert tal gemmer en person, som har en historie at fortælle« siger hun. Det handler om at bruge sine sanser.
»Det er nemmere, hvis man på en eller anden måde kan give et billede af, hvordan det er gennem sanser og følelser og lugte og så håbe på, at folk fanger de sanser, man sender ud, og fornemmer dem på egen krop.«
Læs Julie Lorenzens kronik og de øvrige fem finalekronikker på information.dk/kronikkonkurrence
Kommentarer