Det er ganske vist: Fyn er fin

Der var engang en kinesisk studerende, der skulle forklare, hvorfor han havde valgt at studere i Danmark.

»Da jeg var barn, læste jeg H.C. Andersens eventyr hver dag. Jeg havde en bog under hovedpuden. Da jeg skulle vælge uddannelsessted, var jeg slet ikke i tvivl. Jeg valgte Danmark, fordi det lyder eventyrligt. Godt vejr, venlige mennesker og smukke landskaber,« sagde Feng Zhou om sit studievalg.

Og der rammer han sådan set meget godt ind, hvad det er, der er så fantastisk ved Danmark. Eller ved Fyn, nærmere bestemt.

Han læste nemlig på Syddansk Universitet i Odense, og hans eventyrlige billede af Danmark stammer direkte fra H.C. Andersens odenseansk-forankrede fortællinger.

Med andre ord havde den unge kineser forstået, hvad kun de færreste jyder og københavnere har: At Fyn er hjertet af Danmark, og at Odense er det sted i hjerte- kulen, hvorfra kærligheden flyder.

Lige siden Feng Zhou var knægt, har han læst eventyr og sukket efter at udleve dem. Trods store forventninger blev han ikke skuffet, da han efter sin lange rejse for første gang satte sine kineserben i den odenseanske muld. Det siger næsten det hele.

Smørhullet

Hvordan skulle den lille vidunderby også kunne andet end at imponere? Som portalen www.fyn.dk skriver: »Der sker mere, end du tror.« Mange er ellers af den fejl-opfattelse, at øen er 2.984 kvadratmeter intetsigende provins. Men den opfattelse vandrer hundredtusinder af danskere i mørke uden at anerkende Odenses rolle som landets sande centrum. Blommen i vores fælles æg. Perlen i den østers, vi kalder Danmark.

Odenseanere skal - som andre udsatte minoriteter - lægge øre til meget: »Det er en kedelig by«, »fynsk lyder ubegavet«, »det er bare det bump på motorvejen, der gør vejen til Århus længere.« Fordomme er der nok af.

Men måske bunder det i misundelse. For efter re- search og omkring 20 års feltarbejde må jeg dementere ethvert negativt udsagn om Odense og Fyn.

Der er rigeligt at give sig til, og øen emmer af alt, hvad du måtte drømme om. Desuden er der noget helt særligt ved Odense. Det er, som om solen skinner lidt mere, og som om fodboldspillerne er lidt bedre. Det er, som om folks sprog lyder lidt sejere, og som om alle er lidt mere charmerende.

Byen emmer af magi som følge af det trylleslør, der hænger i luften. Det er den syrlige duft af rygeost, der symfonisk blander sig med den dampende humle fra Albani Bryggeriernes skorsten. Det er den sødmefulde smag af hjemmelavet brunsviger, der betyder, at uanset hvor gamle og grimme fynboerne bliver, vedvarer deres lyst til at holde fødselsdag.

Mød fynboerne

Og så er der alle de dejlige mennesker. Fynboerne. Fuldblodsodenseaneren kender selv den mest kringlede smutvej igennem porte og parker, men er alligevel sikker på at møde én ven, skolekammerat eller kollega på sin vej. Der bor 187.839 fantastiske mennesker, og de kender næsten alle sammen hinanden. De er loyale, charmerende og åbensindede. Mere end man kan kræve af det moderne menneske næsten.

Og så ligger paradisøen kun en time og et kvarter i tog fra København. Lidt længere fra Århus. Ikke desto mindre har øen en unik position på Danmarkskortet, og byen er med sine særegne kvaliteter et besøg værd for alle danskere. Også selvom de måtte have været der før.

Som en af verdenshistoriens største forfattere (naturligvis en fynbo) H.C. Andersen forklarede: »Alle Mennesker sagde, at det var det Utroligste, de havde oplevet.«

Duoen Lasse og Mathilde understregede også de fynske kvaliteter i klassikeren Fyn er Fin. Og Lasse Helner synes stadig, Fyn er fin, om end han er noget mere lunken i sin ros i dag.

Både fynboer og politikere bør nemlig knibe sig selv i armen, vågne op og huske på, hvad der oprindeligt var det fine ved Fyn:

»Førhen var vi altid glade, når der kom fremmede til Fyn. De mindede os om alt det gode, og de var begejstrede. I dag er det nærmest blevet omvendt, og der er en frygt, som ikke er så fin,« siger han og henviser til, at de politiske vinde, der blæser over Fyn i dag, også kan få konsekvenser for den smukke natur.

Vi elsker vor ø(l)

Der findes to slags fynboer. Dem, der elsker Fyn, og dem, der ikke vil indrømme det. Min vurdering er, at der er flest af de første.

Faktisk synes en fynbo, jeg kender, at Fyn er så fin, at han for nylig fik øen tatoveret:

»Mest af alt er det en hyldest til min barndom. Men også til landskabet og Odense. Jeg er helt fynsk indeni,« forklarer Nicolaj Raarup-Petersen om, hvorfor han nu har Fyn både i hjertet og på armen.

Og det med at være helt fynsk indeni er også noget, som Albani Bryggerierne har forstået. Deres hjemmeside handler mere om Fyn end om øl, og deres slogan er: »Man bliver helt fynsk indeni.«

Noget tyder på, at det virker, for fynboerne er meget mere loyale over for deres øl, end århusianerne for eksempel er over for Ceres. Albani har en unik markedsposition, oplyser bryggeriet og fortsætter ufortrødent med at leve højt på, at alle fynboer elsker deres ø og deres øl.

Kineseren kunne vælge at studere i hele verden. Den lå for hans udvekslingsfødder.

Ikke så underligt valgte han Odense. Nej tak til Hawaii, nej tak til New York, nej tak til Barcelona. Ja tak til Fyn. Og hvorfor? - Fordi Fyn er fin. Punktum.