Opslag til denne artikel

Emneord:Kirkeasyl
Personer:Elisabeth Dons Christensen, Erik Norman Svendsen, Kjeld Holm
Organisationer:DR, Folkekirken
Steder:Århus, Danmark, København, Nørrebro, Odense

Præst i Brorsons Kirke Per Ramsdal kaldte i går politiets afhentning af de udviste irakere for en krænkelse af kirken som et fredhelligt rum.

Den udtalelse deler den danske præstestand. Nogle bakker op om præsten i Brorsons Kirke, mens andre bifalder politiaktionen, fordi de mener, at irakernes ophold i Brorsons Kirke involverede kirken i en politisk konflikt, som kirken ikke bør have del i.

Præst ved Bredballe Kirke Rolf Slot-Henriksen hører til den sidste gruppe. Han mener, at sagen om de afviste asylansøgere har haft negative konsekvenser for Den Danske Folkekirke.

»Folk ringer til mig og skælder ud, fordi der er rykket politi ind i kirken. De er vrede og vil melde sig ud af folkekirken. Der skal være plads til alle mennesker fra alle partier i kirken, og derfor nytter det ikke noget, at en præst står for en bestemt holdning. På det punkt lever præsterne på Nørrebro i en osteklokke,» siger han.

Rolf Slot-Henriken afviser, at kirken er blevet krænket, sådan som Per Ramsdal har udlagt det.

»Andre vil sige, at kirken er krænket, fordi der er nogen, der bor i den.«

Sognepræst i Vollsmose Kirke i Odense Tommy Hegner er til gengæld enig med Brorson-præsten. Han mener, at den menneskelige side vejer tungere end den lovmæssige.

»Det kan godt være, at man ikke kan give dem flygtningestatus efter de gældende regler. Men når de nu gør så meget for ikke at komme hjem, så kan jeg ikke forstå, at man ikke prøver at lytte til dem,« siger han.

Tommy Hegner undrer sig over, at der ikke er blevet vedtaget en særlov, der ville give de afviste asylansøgere ophold i Danmark.

»Der er tale om forældre, der har fået børn her i landet. De børn kender intet til det land, som de nu skal tilbage til. Hvis man sender de børn til deres hjemland, så sender man dem virkelig ud på dybt vand,« siger han.

Kirken som helle

Mens Per Ramsdal og Tommy Hegner ser politiets aktion som et overgreb mod kirken, afviser flere af de præster, Information har talt med, at kirken kan påberåbe sig en særstatus.

En af dem er biskop Elisabeth Dons Christensen. Hun understreger, at kirken også er nødt til at anerkende, at den indgår som en del af et samfund med love.

»En handling bliver hverken mere eller minde lovlig af at foregå i en kirke. I en retsstat er man nødt til at indse, at der er nogle lovlige beslutninger, som man må bøje sig for. Hvis man ikke anerkender det, må man tage skrammerne for det,« siger hun.

Carsten Christensen, der er præst i Tornbjerg Kirke på Fyn, mener heller ikke, at kirken er et ubetinget helle.

»Når vi holder gudstjeneste, er der tale om en fredhellig handling, som ikke må krænkes. I sådan en situation ville det være forkert, hvis politiet brød ind. Men det kirkelige rum er i sig selv ikke et frirum, som kan krænkes,« siger han.

Men den opfattelse af kirken kan Tommy Hegner ikke forstå.

»De udviste irakere opfattede den danske kirke som et fredeligt rum, hvor de kunne søge hjælp, når nu de ikke kunne få den andre steder. Den opfattelse har jeg også af den danske kirke. Det er et sted, hvor sådan en aktion ikke hører hjemme.«

Biskopper delt

Også landets biskopper er uenige om, hvorvidt politiaktionen var en krænkelse af kirkerummet.

»Der er ingen mennesker i Danmark, som skal kunne forbedre deres retsstilling ved at besætte en kirke - eller for den sags skyld et offentligt lokum. Det skal ikke kunne lade sig gøre,« siger biskop i Fyns Stift, Kresten Drejergaard, til DR Nyheder.

Biskoppen i Århus Stift er af den præcis modsatte holdning:

»Man burde have arbejdet sig frem til en mere fredelig løsning og taget sig den tid det tog,« siger Kjeld Holm til DR Nyheder.

Københavns Stifts biskop, Erik Norman Svendsen, anmodede i går præsten og menighedsrådet ved Brorsons Kirke om en redegørelse for forløbet natten til i går.

»Det har hele tiden stået klart, at myndighederne kunne gribe ind og anmode politiet om at hente de afviste asylansøgere. Det er det, der nu er sket,« skriver biskoppen.

Og Norman Svendsen er ked af, at forløbet med irakerne har udviklet sig, som det har.

»Personlig er jeg bedrøvet over, at de irakiske asylansøgeres lange lidelseshistorie fortsætter. Ikke mindst havde jeg håbet på humanitær opholdstilladelse til de irakiske børnefamilier, der har opholdt sig i landet i så mange år, at de nærmest er blevet danske,« siger han.