I sidste uge, for 14 år siden, samtidig med massakren i Srebrenica, skete en anden stor etnisk udrensning. Den mest omfattende under de krige, der rystede Jugoslavien i 1990’erne.

Først i august 1995 gik kroatiske styrker til angreb offensiv mod de serbisk dominerede områder i Krajina. Oulja (‘Stormen’) kaldte de deres offensiv. Resultatet blev over 2.000 dræbte civile, 1.800 savnede og knap 250.000 mennesker drevet på flugt - alt dette i løbet af 72 timer. Lige siden er denne forbrydelse hvert år blevet fejret i Kroatien som en storslået militær bedrift, hvorimod man i det Serbien, som modtog flygtningene, markerer tragedien som en sorgens dag.

Kroaterne, der fik bistand fra amerikanske militære eksperter og NATO, angreb med 200.000 soldater. Krajina-serberne havde på dette tidspunkt blot 14.000 mand under våben.

De gode og de onde

Jeg skriver dette, fordi det undrer mig, at ingen medier i Danmark hverken tv, radio eller aviser - nogensinde - finder det passende at nævne disse ugerninger på årsdagen!

Derimod bliver Srebrenica igen og igen nævnt i alle aviser og tv-stationer landet over. Grunden er den, at serberne nu engang er blevet placeret i skurkerollerne, og vel stod serbere bag overgreb, hvilket ikke bør glemmes, men urimelig er den totale tavshed om Krajina, hvor serberne var ofre.

Jeg tvivler på, at denne systematiske undladelse er en simpel forglemmelse. Det er et resultat af en beslutning, som blev truffet allerede i 1991, da Vesten erklærede serberne for de onde og de andre for ofrene - uanset omstændighederne. Med denne kritik af en skævvredet dansk og vestlig mediedækning vil jeg naturligvis ikke retfærdiggøre de forbrydelser, som serbere vitterligt begik. Men jeg vil dog understrege, at Serbien - modsat Kroatien - har arresteret og udleveret over 100 mistænkte til Krigsforbryderdomstolen i Haag, og at man ikke i Serbien fejrer de krigsforbrydelser, som serbere og bosniske serbere har begået, hvorimod man i Kroatien fortsat stolt højtideligholder de kroatiske krigsforbrydelser, 14 år efter at de skete. Næsten ingen Krajina-serbere har vovet at vende tilbage til deres gamle Hjemstavn af frygt for overgreb fra kroaterne.

Fordrejet mediedækning

De uskyldige ofre i Krajina, som overvejende var gamle mennesker, der ikke formåede at flygte fra de kroatiske styrker, der nedbrændte 22.000 huse og plyndrede alt, hvad folk efterlod, fortjener at blive husket, også i Danmark, ligesom de muslimske og de kroatiske civile ofre.

Kroaterne siger, at de havde ret til at ‘befri’ deres land med alle midler, men var alle de 250.000 serbere - som alle havde dybe rødder i Krajina - virkelig skyldige? Er et civilt offer ikke altid et civilt offer og dermed et offer for en forbrydelse?

Men den fordrejede mediedækning stopper ikke her. Hvordan kan det være, at Information ikke finder anledning til at nævne de to mord, som blev begået i Kosovo den 6. august, da to ældre serbere blev skudt i deres hus? 1.000 civile serbere er ifølge de serbiske blevet dræbt i Kosovo, siden NATO belejrede provinsen, og ikke et eneste af disse mord er blevet opklaret eller har ført til arrestationer af mistænkte!

Selv vor egen Hans Hækkerup blev truet på livet, da han som særlig repræsentant for FN’s generalsekretær lod sine styrker anholde nogle formodede drabsmænd. Også denne episode valgte Information at fortie.