Retfærdigt eller rystende?

Efter tre måneders helle i Brorsons kirke på Nørrebro, blev de sidste afviste irakiske asylansøgere natten til torsdag fjernet af politiet.

Debatten glødede i går imellem vantro danskere, der kaldte tvangshjemsendelsen kynisk, uværdig og udansk, mens mange andre bakkede op om aktionen og takkede politiet for at have opretholdt lov og orden og anholdt de irakiske asylansøgere, der skal tvangshjemsendes.

Men selv om mere end 20.000 demonstranter mødte op til demonstration imod tvangshjemsendelsen af irakerne i København i aftes, mener en række kommentatorer og eksperter, at rydningen af Brorsons Kirke er et resultat af en større folkelig opbakning til den stramme danske udlændingepolitik.

Johannes Andersen, samfundsforsker på Aalborg Universitet, mener, at den danske befolkning er delt i tre, når det gælder de afviste irakiske asylansøgeres hjemsendelse. »Nogle vil mene, at det er den korrekte løsning, og at de ikke skal særbehandles. Jeg tror, der er mange, der vil se den vej. Andre vil blive rystede over det, der er sket: Skulle det virkelig være nødvendigt at bruge så voldsomme kræfter til at løse så lille en opgave, og hvorfor skulle det gøres så brutalt? Den sidste del af befolkningen vil endnu engang blive bekræftet i, at den måde, man fører udlændingepolitik på, er gået rent over gevind. Men hovedparten vil være den første gruppe.«

Professor i statskundskab, Peter Munk Christiansen, mener, at mens Danmarks deltagelse i Irak-krigen delte befolkningen i to, så er der efterhånden relativt stor støtte til den hårde kurs mod indvandring, og det mener han ikke, at tvangshjemsendelsen af de afviste irakiske asylansøgere kommer til at ændre meget på.

»Jeg tror, det gav et gib i mange i morges: En ting er en relativ abstrakt diskussion om opholdstilladelser og integration, noget andet er en fysisk aktion i en kirke med børn løbende rundt omkring. Mange vil opfatte det som en udansk måde at gøre det på, og de fleste havde vel håbet på en mere fredelig løsning,« siger Peter Munk Christiansen og fortsætter:

»Men regeringens kalkule har vel været, at aktionen ikke ville koste noget i forhold til vælgerne. Måske snarere tvært imod, fordi ret mange har bakket op om, at irakerne skulle ud.«

Lighed skal bevares

Af samme årsag kalder Peter Goll, der er administrerende direktør i kommunikationsfirmaet Geelmuyden.Kiese, det en »mareridtssag« for de store partier at være for blødsødne, når det gælder udlændingepolitikken. At den stramme udlændingepolitik efterhånden er blevet en god folkelig sag, hænger for ham at se sammen med, at Danmark er et meget homogent land, hvor vi ikke er vant til de store forskelle.

»Vi bryder os ikke om, at der er nogen, der stikker for meget ud fra fællesskabet, for det truer orden og lighed i vores socialdemokratiske velfærdsforståelse. Derfor kommer sager som den her til værdimæssigt at betyde meget for folk, fordi det bliver et symbol på, at vi ønsker at bevare et samfund, som er meget homogent, og hvor vi har nogle regler, som skal overholdes,« mener Peter Goll og tilføjer:

»Men det giver omverdenen et billede af Danmark, som et af de vestlige lande, der har de strammeste regler på flygtningeområdet. På den måde er Danmark et andet land end for ti år siden.«

Dårlig sag

I maj viste en megafonundersøgelse, at 66 pct. af befolkningen mener, at irakerne skal sendes hjem. Tidligere konservativ politiker og chefredaktør for Ekstra Bladet, Hans Engell, mener ikke, at irakersagen har haft nær så stor gennemslagskraft som f.eks palæstinensersagen i 1992, hvor de protesterende asylansøgere opnåede opholdstilladelse.

»Jeg tror, at irakerne ramte helt forkert rent kommunikationsmæssigt, ved at vælge en talsmand, der er udvist for at begå kriminalitet. Man skulle have fokuseret på børnene, der ikke kender en anden virkelighed end den danske. Det tror jeg bedre, at befolkningen kunne forstå.«

Lektor i politisk kommunikation på Københavns Universitet Klaus Kjøller er enig i, at irakerne har haft en langt sværere sag - både rent politisk og i den danske befolkning.

»Ekstra Bladets historier om irakerne, der tager på charterferie i Irak og misbruger kontanthjælpen har svækket de irakiske asylansøgere. Det er blevet en dårlig sag, og aktionen har ikke appelleret så meget til den brede befolkning, som lignende aktioner før i tiden. Det kan godt være, at vi kan se og høre, at de er ulykkelige, men vi er blevet vant til historier om unge, børn eller syge, der skal smides ud af landet. Derfor er der opstået en træthed over for offerrollen,« mener Klaus Kjøller, der også ser en udvikling blandt den danske befolkning - imod mere tillid til, at det etablerede system gør det bedst muligt.