Opslag til denne artikel

Emneord:forskning , medicinalindustrien, p-piller
Organisationer:Bayer

Forskningsresultater afhænger af, hvem der betaler regningen.

Fredag beskrev Information det hidtil største studie af kvinders brug af p-piller, offentliggjort i British Medical Journal samme dag. De nye versioner af p-pillen, blandt andet mærker som Yasemin og Yaseminelle, giver omkring 60 procent større risiko for blodpropper i venerne end de gamle p-piller - de såkaldte 2.generationspiller.

Resultatet bakkes fuldstændig op af en uafhængig hollandsk undersøgelse, som blev offentliggjort i samme tidsskrift. P-pille-producenten Bayer Schering, der har patent på de nye såkaldte 4.generations-piller, Yasemin og Yaseminelle, har imidlertid finansieret sin egen undersøgelse af risikoen for blodpropper.

Den viser, at der ikke er nogen forskel på de nye og de gamle piller. Ifølge forskeren bag den hollandske undersøgelse, er det helt systematisk sådan, at forskning, der er finansieret af private firmaer, giver mere positive resultater end uafhængig forskning:

»Den største grund til afvigelserne i resultaterne skyldes, at de var sponserede af industrien,« siger han og forklarer, at der fra 1995 til begyndelsen af 2000 i alt kom 16 rapporter om blodpropper og p-piller.

12 af rapporterne viste, at 3. og 4. generation var værst, mens fire ikke kunne påvise en forskel. De fire var sponsoreret af medicinalindustrien, mens 11 af de 12 enten var offentligt støttet eller af fonde, fortæller Frits Rosendaal.

Købt af industrien

Øjvind Lidegaard, der står bag den danske undersøgelse, er enig:

»Vi må konstatere, at inden for p-pillestudierne er der en tendens til, at de firmafinansierede undersøgelser finder mindre risici og færre bivirkninger end de uafhængige,« siger han. På center for uafhængig forskning, Nordic Cochrane Center, kan direktør Peter Gøtsche sagtens få øje på årsagen til de forskellige resultater:

»Hvad firmaer siger om deres egne præparater har generelt ikke nogen stor sandhedsværdi,« siger Peter Gøtsche, der ikke er overrasket over, at Bayer Scherings resultater ifølge Informations oplysninger er markant anderledes end dem, offentligt ansatte er kommet frem til.

Ingen stor sandhed

Peter Gøtsche bakkes op af en anden hollandsk forsker, Van der Meer, der i 2007 har sammenlignet resultater på uafhængig sponsoreret forskning inden for de samme felter:

»Vi undersøgte 65 sponsorerede forsøg, og næsten alle resultaterne var positive. Men da der efterfølgende blev foretaget de samme kliniske forsøg af uafhængige forskere, viste halvdelen væsentligt anderledes resultater,« siger han. Undersøgelsen viste blandt andet, at industrien typisk fik markant indflydelse allerede under indsamling og kontrol med data, såvel som analysen, fortæller han.

Samme oplevelse har en dansk læge, der forsker i bivirkninger af medicin:

»Det er et klassisk markedsføringsredskab for medicinalindustrien at lave undersøgelser, der viser, at produktet ikke er farligt. Det er jo meget logisk, for firmaets interesse er at sælge medicin og beskytte sin markedsandel,« siger forskeren, som ønsker at være anonym for ikke at lægge sig ud med medicinalindustrien.

»Jeg mistænker ikke medicinalvirksomhederne for at lyve eller skjule data. Men de designer ofte deres undersøgelser, så de med stor sandsynlighed giver et bestemt ønsket resultat,« siger han.

Tvivlsindustrien

Peter Gøtsche understreger, at han ikke har kendskab til den konkrete sag, men bemærker et begreb, der hedder ‘tvivlsindustrien’:

»Tvivlsindustrien fungerer fantastisk godt over for politikere, fordi de vil sige, at så længe forskere er uenige, så kan vi ikke gøre noget,« siger Peter Gøtsche og uddyber problemet:

»Det er medicinalindustrien selv, der laver forsøg med lægemidler og dermed også bestemmer, hvad der skal offentliggøres, og det er et gigantisk problem. Den eneste rimelige vej frem er, at afprøvning af lægemidler skal foretages af offentligt ansatte akademikere. Det skal ikke være industriens egne folk. Det ville svare til, at tiltalte i en retssag selv skal vurdere bevisets styrke. Det ville alle mene er komplet absurd! Så hvorfor tillader vi sådan et system, når det drejer sig om liv og død, hvad retssager jo sjældent gør.«

Betydningen af overvægt

Den tyske forsker, professor Juergen Dinger, står bag Bayer Scherings rapport, som viser, at der ikke er øget risiko ved de nye p-piller.

Han afviser, at den firmafinansierede forskning skulle gå anderledes til værks end den uafhængige.

- Dit studie er betalt af Bayer Schering og viser et resultat, der er positivt over for virksomhedens præparater. Kan du forstå, hvis det ligner en interessekonflikt?

»Det er lidt unfair. Offentligheden kritiserer altid medicinalindustrien, fordi de ikke forsker nok, og så kritiserer medierne studierne, hvis de bliver betalt af industrien … «

- Jeg spørger til dine resultater, der er anderledes end den uafhængige forskning?

»Mit studie blev bestilt af europæiske myndigheder, og alle data blev givet videre til den amerikanske lægemiddelstyrelse, og endelig har uafhængige forskere vurderet vores forskning. Sponsoren havde ingen indflydelse overhovedet,« siger professor Juergen Dinger.

Fakta: Risici og p-piller

Omkring 100 millioner kvinder bruger p-piller på verdensplan. P-piller indeholder hormonerne østrogen og gestagen. Alle kvinder, der spiser piller forøger risici for blodpropper fire gange, men der er stadig tale om en relativt lille risiko. Gennem årerne er gestagenerne skiftet ud, mens østrogenindholdet er reduceret.

Ny forskning viser, at den sikreste p-pille var den såkaldte 2. generations p-pille, der blev markedsført i bl.a. Tyskland i starten af 1990’erne, fordi den havde et lavt indhold af gestaget Levonorgestrol . Alligevel har 2. generations p-pillen aldrig været på det danske marked.

Minipiller og hormonspiral er alternativer til p-pillen, der ikke forøger risici for blodpropper.

Kilde: Rigshospitalet

Denne artikel er anbefalet af: