Flere og flere offentligt ansatte vælger fuldtidsstillingen fra, selv om der er stor mangel på uddannet arbejdskraft inden for den offentlige sektor. Antallet af pædagoger i deltidsstillinger er eksempelvis steget med fem procent siden 2007, ifølge nye tal fra pædagogernes fagforening, BUPL.

Omkring halvdelen af alle offentligt ansatte pædagoger og sygeplejersker arbejder således langt under 37 timer, selv om der ved årsskiftet var 1.188 ubesatte pædagogstillinger og 1.051 frie job til sygeplejersker.

Antallet af offentligt ansatte i deltidsjob er steget, på trods af at man fra politisk side har forsøgt at få de offentlige medarbejdere til at blive flere timer på jobbet.

»Det ærgrer mig, for hvis bare halvdelen af de deltidsansatte pædagoger kom på fuld tid, så ville det generere omkring 1.200 fuldtidsstillinger,« siger Allan Baumann, medlem af BUPL’s forretningsudvalg.

Et af de fejlslagne forsøg var en del af trepartsaftalen mellem kommunerne, regeringen og fagforbund i 2007, hvor man gav alle sygeplejersker muligheden for at opgradere deres deltidsstillinger til fuldtidsstillinger.

Vil ikke arbejde mere

Ifølge Nina Wittendorf Pedersen, der er leder af daginstitutionen Højvang i Frederikssund, har de politiske tiltag ikke virket, fordi de ansatte ikke vil arbejde mere, end de gør.

»Man vælger fuldtidsjobbet fra, fordi man gerne vil have familieliv og arbejdsliv til at gå op i en højere enhed, ikke fordi muligheden for et fuldtidsjob ikke er der - for det er den.«

Karen Albertsen, der er seniorforsker ved Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, er enig med Nina Wittendorf Pedersen.

»De ansatte ønsker deltid på grund af familien, og man kan derfor hverken lokke med højere løn eller presse med andre goder. Der er ikke mere at hente hos dem,« konkluderer hun.

Ifølge Allan Baumann er det familien, der er den primære grund til, at de ansatte vælger de 37 timer fra, men det er i samspil med det store arbejdspres, der er på disse job.

»Vi hører i stigende grad, at man ikke kan holde til mere end deltid, fordi man som sygeplejerske, skolelærer og pædagog får flere opgaver, men mindre tid. Det gør, at hvis man har fuld tid, så er man så træt, at man ikke kan være til stede for ens familie.«

Karen Albertsen deler hans syn på problemet.

»Arbejdsmiljøet er blevet mere belastet i det offentlige, og det at gå ned i tid er en måde at klare det på,« siger hun.

Løsningen

Bent Hansen, der er formand for Danske Regioner, vil ikke afvise, at de mange deltidsjobbere fravælger fuldtid på grund af arbejdspres.

»Det kan være, fordi det er hårdt, men det kan også være, fordi de fleste ansatte er kvinder med andre prioriteter. Det er svært at sige, om vi har gjort nok for at komme problemet til livs,« siger han.

Michael Ziegler, der er formand for Løn- og Personaleudvalget i Kommunernes Landsforening står også uden en forklaring.

»Vi gør meget for det her, men det har ikke den effekt, vi ønsker. Man kan derfor spørge sig selv, om vores indsats har været god nok. Til efteråret vil vi evaluere og finde ud af, hvad der mere kan gøres.«

Mænd på banen

Ifølge Karen Albertsen skal der en helt anden strategi på banen.

»Man skal gøre noget for, at der kommer mere lighed mellem kønnene, så det også bliver muligt og legitimt, at det er mændene i hjemmet, der arbejder deltids, og kvinderne, der arbejder 37 timer,« forklarer hun med baggrund i, at 85 procent af de ansatte i de nævnte erhverv er kvinder.

Omvendt mener Michael Ziegler, at mændene skal ind i det offentlige.

»Det kunne være en løsning at få dem til at være sygeplejersker og pædagoger, fordi de er mere villige til at arbejde fuld tid.«