Offentligt ansatte er dagligt øjenvidner til uretfærdige sagsbehandlinger, overtrådte regler og sparerunder, der forringer den offentlige service. Alligevel har medarbejderne sjældent mod på at konfrontere ledelsen eller stå offentligt frem med anklagerne. Ytringsfriheden har nemlig trange kår i den offentlige sektor, lyder konklusionen på flere undersøgelser.

Senest påpeger en ny rapport fra Århus Kommune, at hver tredje medarbejder i kommunen har haft lyst til at kritisere interne arbejdsforhold, men ikke har gjort det af frygt for fyringer eller ‘kammeratlige samtaler’ med chefen.

»På papiret har man ret til at ytre sig, men vi oplever gang på gang, at virkeligheden ser anderledes ud. Ofte i forbindelse med sparerunder, hvor de ansatte hurtigt ser de negative konsekvenser, men alligevel ikke bruger deres ytringsfrihed, af frygt for at det kan koste dem jobbet,« siger Bente Sorgenfrey, formand for FTF, der er hovedorganisation for tjenestemands- og funktionærorganisationerne.

Den vurdering er Ingrid Stage, formand for Dansk Magisterforening, enig i. Hun mener desuden, at udviklingen går i den forkerte retning:

»Vi oplever, at det ikke går fremad, og at det bliver sværere og sværere for de ansatte at sige noget. Desuden ved mellemlederne alt for lidt om de rettigheder, man har i forhold til ytringsfrihed,« siger hun.

Frygter fyring

Undersøgelsen fra Århus Kommune bakkes op af flere tidligere undersøgelser. I 2007 viste en undersøgelse blandt medlemmerne af Dansk Magisterforening ligeledes, at 27 procent havde undladt at ytre sig af frygt for ansættelsesmæssige repressalier.

Året forinden lancerede FTF en anden undersøgelse foretaget blandt 2.700 af forbundets offentligt ansatte medlemmer. Den kortlagde, at omkring halvdelen af de ansatte mente, at det ville få negative konsekvenser for dem selv at udtale sig offentligt om forhold på arbejdspladsen.

»Ledelsen bryder sig ikke om det og kan finde på ubehagelige ting, hvis man ytrer sig kritisk. Dét er for mange ansatte nok til, at man tier stille,« lyder det fra professor i kommunal forvaltning Claus Haagen Jensen, der ikke mener, at de ansattes frygt er ubegrundet.

Han bakkes op af Tim Knudsen, professor i offentlig forvaltning ved Københavns Universitet, som understreger, at der er mange måder at ramme de ansatte på, når først ledelsen har set sig sur på dem:

»Du kan i første omgang blive forbigået under en forfremmelse, blive sat til at lave arbejde, ingen andre gider at lave - eller chikaneret på anden vis. Den slags sanktioner er jo umulig at spore, men det sker,« siger han.

‘Hold kæft og arbejd’

Hver anden socialrådgiver oplever, at de må gå på kompromis med lovgivningen. Det viser en rundspørge blandt 1.060 socialrådgivere, som Politiken foretog i juni.

Men ifølge undersøgelsen fra FTF kommer mange af disse lovbrud aldrig frem i lyset. For mens syv ud af ti ansatte havde oplevet kritisable forhold på arbejdspladsen, som de mente, at offentligheden burde have kendskab til, stod kun 13 procent i sidste ende frem med kritikken.

Bente Sorgenfrey mener, at ledelsen spiller en afgørende rolle i forhold til den manglende ytringsfrihed:

»Det er tit sådan, at de ansattes kritik bliver kørt op i en meget stor konflikt, fordi lederen oplever det som et personligt angreb. Hele ledelseskulturen står i vejen for en ordentlig dialog.«

Den vurdering giver Claus Haagen Jensen hende ret i. Selv kalder han ledelsesstilen for forældet:

»Det karakteristiske er, at man har udviklet en kultur, hvor det faktisk er dårlig tone, at man siger ledelsen imod. Det er en ‘hold kæft og arbejd’-kultur, der er en videreførelse af ældre, autoritære traditioner, hvor man ledede med kæft, trit og retning,« siger Claus Haagen Jensen.

Rammer effektiviteten

Selv om det i første omgang giver dårlige arbejdspladser og ødelægger medarbejdernes motivation i forhold til arbejdet, mener Bente Sorgenfrey, at de ansattes ret til at ytre sig er afgørende for kvaliteten i den offentlige sektor:

»Det går ud over den service og den velfærd, man leverer til borgerne, hvis de ansatte ikke har mulighed for at ytre sig. Der er helt sikkert flere steder en dårlig praksis, der kunne ændres, hvis de ansatte turde gøre opmærksom på det.«

Tim Knudsen ser også, at både ledelsen i det offentlige, men også samfundet som helhed ville få gavn af, at ytringsfriheden blandt offentlig ansatte blev styrket:

»De offentlige ansatte kan berige debatten med informationer, som meget få personer ellers har mulighed for at få kendskab til. Det er altså en interesse, der strækker sig ud over den enkelte arbejdsplads, fordi det i sidste ende skaber ineffektivitet i den offentlige sektor.«

Fakta: Mundkurv til offentligt ansatte

Folketingets ombudsmand har de seneste år taget en række sager om offentlige ansattes ytringsfrihed op, enten på opfordring eller efter eget initiativ. Her er et udpluk:

En chef i beredskabsstyrelsen har kritiseret det danske anti-terror-beredskab. Forsvarsminister Søren Gade udtaler i 2005, at kritikken måske kan få ’personlige konsekvenser’ for chefen.

En efterforskningsleder hos Rigspolitichefen fik i juni 2003 pålæg om ikke at udtale sig om interne forhold efter at have udtalt sig offentligt om manglende mandskab ved en efterforskning.

En sygeplejelærer fik en advarsel for at tilsidesætte sin loyalitetspligt, fordi hun i et opslag på skolen havde orienteret om baggrunden for, hvorfor hun ikke kom i betragtning som stillingen til skolens rektor. Ombudsmanden mente, advarslen var uberettiget.