Kunsten at kurtisere en kvinde gennem en lukket dør

Er man, som den unge kasakhstanske sømand Asa, på udkik efter en mage, bør man nok undlade at tale stolpe op og stolpe ned om kæmpeblæksprutter - hvor højdramatiske ens møde med disse fascinerende skabninger så end var, og hvor meget vi(l)døjet entusiasme man så end investerer i fortællingen. Måske Asa (som spilles sympatisk af Askhat Kuchinchirekov) har svært ved at ramme tonen som følge af, at han befinder sig så fjernt fra sit vante element. Ved filmens begyndelse er han just blevet hjemsendt fra den russiske flåde, og Tulpan udspiller sig på en knastør steppe et sted i Kasakhstan. Her logerer Asa hos sin søster og svoger, som er fårehyrde, og deres livlige og højlydte børneflok.

I og med at Tulpan (som er navnet på Asas potentielle partner) blandt andet handler om kasakhstanske vielsesritualer, er det grumme svært ikke at lade tankerne vandre mod Sacha Baron Cohens kontroversielle mockumentary Borat. Her forsøgte den utiltalende titelperson på lidet romantisk vis at indfange sin hjertenskær, silikonebrystbomben Pamela Anderson, i en såkaldt brudesæk.

Hvis måden, sammensplejsningerne foregår på i Tulpan, ikke forekommer decideret moderne, repræsenterer de i hvert fald en klar forbedring i forhold til Cohens grovkornede løjer. Vi ser, hvordan Asa må gøre kur til Tulpan gennem hendes forældre, som ikke synes nemme at imponere. Selv befinder pigen sig bag et forhæng, og siden forskanser hun sig bag en dør, som Asa så må forsøge at lirke op med søde ord.

Forsvindingspunkt

Næstefter Asas beretninger om de frygtindgydende kæmpeblæksprutter er filmens humoristiske højdepunkt bejlerens ven Bonis forsøg på at sætte ham i et bedre lys ud fra ‘alt er relativt’-princippet. Tulpan finder angiveligt Asas ører lovlig store, og Boni holder derfor et bryllupsbillede af den britiske prins Charles op ved siden af Asas hoved. Når han kunne få fat på så smuk en kvinde som prinsesse Diana med ører af den størrelse … Der er ikke så lidt på spil for Asa, fordi han ikke kan få sin egen fåreflok, før han er blevet gift. Og Tulpan er tilmed den eneste kvinde i miles omkreds, som ikke er afsat.

Den flade og yderst sparsomt befolkede steppe spiller en essentiel rolle. Det, at man her kan se rigtig, rigtig langt, betyder formentlig i Asas tilfælde, at han med forstemmende klarhed kan se det overraskelsesløse, landlige liv, han har i vente. Hvis altså ikke han tager den udvej, den mindre traditionelt sindede Boni - der er glad for Boney M og pornografiske billeder - tilbyder ham, nemlig tanken om et liv i storbyen, hvor der ifølge Boni er damer nok.

Den debuterende spillefilminstruktør Sergey Dvortsevoy har et skarpt blik for landskabets intimiderende skønhed, som når han i et totalbillede viser en hvid hund ligge på den lysebrune steppe under sorte tordenskyer.

På landskabets nåde

Faktisk får de firbenede næsten ligeså meget skærmtid som de tobenede. Dvortsevoys kamera dvæler ved hunde, der bjæffer og æsler, der skryder, indtil det får en næsten poetisk klang. Det er derfor kun passende, at filmens mest mindeværdige motiv er en bandageret kamel, der ligger i en ramponeret motorcykels sidevogn.

I en film om håb og drømme, giver det øget intensitet, at menneskene synes at eksistere på det barske landskabs nåde. Det øger også intensiteten i magtkampen mellem Asa og hans noget bryske svoger, der i et lille komisk snapshot verfer en kattekilling væk fra sit knæ, som var den en flue.

Det er dog Samal Yeslyamova, der i rollen som Asas søster tegner sig for filmens mest gribende scene, hvor hun tvinger en jakke ned over sin brors ryg, da han efter endnu et skænderi med svogeren demonstrativt vil lægge sig til at sove på den forblæste steppe.