At universitetsforlaget på Yale har kapituleret over for trusler, der ikke engang er fremsat, er kun den seneste, men muligvis den værste episode, i den snigende overgivelse til religiøs ekstremisme - navnlig muslimsk religiøs ekstremisme - som er ved at sprede sig i vores kultur. En bog med titlen The Cartoons That Shook The World af dansk fødte Jytte Klausen, som er professor i komparativ politik ved Brandeis University, fortæller historien om den misliebige og forhåndsplanlagte kampagne, som blev sat i værk i slutningen af 2005, efter at den danske avis Jyllands-Posten havde bragt en række karikaturer af profeten Muhammed (der igen var en reaktion på en dansk forfatters problemer med at få udgivet en illustreret børnebog om Muhammed på grund af frygt for, at også den ville krænke.) Da hysteriet omsider blev afblæst af dem, der havde beflittet sig på at mane det frem, var måske så mange som 200 mennesker verden over blevet fuldstændig meningsløst dræbt.
Yale University Press erklærede i sidste uge, at man stadig agter at udgive bogen. Blot ikke med de 12 karikaturer, som lå til grund for striden. Ikke tilfredse hermed vil man også fjerne de øvrige illustrationer af profetlignende personer, herunder en gravering af Gustave Doré, der viser den scene i Dantes Inferno, hvor Mohammed får skåret sine indvolde op i helvede. Samme stanzer hos Dante er også skildret af William Blake, Sandro Botticelli, Salvador Dalí og Auguste Rodin, så der vil skulle en omfattende mængde kunstnerisk censur til i fremtiden, hvis denne udgivelse skal sætte præcedens.
Direkte ansvar
Nu var den oprindelige hensigt med at begrænse muslimers afbildninger af Muhammed (for islamiske fatwaer, det må vi ikke glemme, har ingen ‘retskraft’ over for ikke-trosfæller) den såre beundringsværdige at hindre afgudsdyrkelse. Man frygtede, at folk ville finde på at tilbede manden i stedet for den Gud, hvis budbringer han var. Af samme grund regnes det for uhøfligt at omtale muslimer som ‘muhamedanere’. Ikke desto mindre rummer islamisk kunst talrige eksempler - navnlig i Iran - på afbildninger af profeten, og selv om det dante’ske eksempel unægtelig er et temmelig foruroligende udslag kristen sadisme og sekterisme, har der aldrig tidligere været muslimske protester over dets afbildning i vestlig kunst. Hvis dette nogensinde vil ændre sig, hvad man meget vel kan forestille sig, har Yale nu udformet det argument, som galleridirektører kan gribe til for at retfærdiggøre udelukkelse og aflåsning af sådanne billeder. Ifølge Yale-logikken ville fremvisning af dem nemlig kunne resultere i vold - og ikke nok med det: Det ville være dem, som fremviste billederne, som var de direkte ansvarlige for volden.
Den 13. august skrev New York Times om universitetsforlagets kapitulation. Avisen citerede forlagsdirektør John Donatich for, at han normalt ikke »slår øjnene ned« over for kontroversielle udgivelser, men »når jeg skal vælge mellem det og at få blod på mine hænder, kan der ikke være tvivl i mit sind«.
Donatich er min ven og var engang min forlægger, så jeg skrev straks til ham og spurgte, hvordan i al verden han kunne mene, at blodet ville være på forlæggerens hænder, hvis nogen bombede en boghandel, der solgte Jytte Klausens bog? Hans svar var blot at henvise til den officielle erklæring fra forlagets presseafdeling. Heri kunne jeg læse, at Yale havde rådført sig med en lang række eksperter, før man traf beslutningen, og at »de alle var enige om, at Yale University Press’ eventuelle genoptryk af karikaturerne ville indebære en alvor risiko for at anstifte til vold.«
At anstifte noget
Så her er endnu en deprimerende nyhed: Hverken »eksperter i efterretningstjenesterne, i national sikkerhed, lovhåndhævelse, diplomatiet eller de førende forskere inden for islamiske studier og Mellemøsten-forhold«, som angiveligt blev konsulteret - og ej heller talspersonerne for forlaget på et af USA’s fornemmeste universiteter - forstår betydningen af det enkle og nyttige ord: at anstifte. Hvis man anstifter noget, betyder det, at man ønsker og har til hensigt, at det skal ske. Er det optøjer, har man ved at anstifte dem, selv forårsaget dem. Er det mord, har man ved at anstifte det, selv bistået med at arrangere det. Ingen alternativ anvendelse af ordet er angivet i nogen ordbog, med mulig undtagelse af bibetydningen at provokere. Og trods alt findes der da også dem, der mener, at de kvinder, som ikke bærer slør selv har ‘provokeret’ dem, som voldtager eller vansirer dem … Det er så den logik, som Yale nu har gjort til sin egen.
Taget deres skyld
Det var slemt nok under den oprindelige Muhammed-krise, da de fleste nyhedsmedier - og det tilmed i ‘billedets tidsalder’ - afviste at bringe karikaturerne af ren og skær frygt. Nu har råddenskaben ætset sig endnu et skræmmende lag dybere. Nu er vi nødt til at sige, at den ravage, som vi frygter, vil være vores egen fejl, ja sågar vores eget ansvar. Dette må være den værste form for masochisme, og den indbærer en omvending af vor sprogbrugs hævdvundne betydninger foruden af vore hidtil vedtagne forståelse af begrebet om moralsk ansvar. Forrige gang dette skete, linkede jeg min klumme til de danske karikaturer, så læserne selv kunne se dem, og det gør jeg også denne gang. Det skete der så ikke noget ved, men det kan selvfølgelig ikke udelukkes, at en eller anden morderisk teokrat beslutter sig for at føle sig krænket og vil handle derefter denne gang. Jeg vil i så fald kategorisk benægte, at det er noget, jeg har anstiftet og på forhånd slå fast, at han og han alene er ansvarlig for alt eventuelt blod på nogen af sine hænder. Han bliver dermed et ansvar for vores politi og sikkerhedstjenester, som virker for at forsvare en forfatning, vi aldrig ville have opnået, hvis vi ikke havde været rede til udgyde blod - vort eget og andres - for at få den indført. Det er en forfatning, som forbyder enhver form for forhåndscensur af pressefriheden. Hvor skammeligt, at det universitet, som den amerikanske revolutionshelt Nathan Hale i sin tid læste ved, nu af forebyggelsesgrunde har hejst det hvide flag og hændervridende har taget potentielle morderes og tyranners skyld på sig selv.
© New York Times Syndicate og Information
Oversat af Niels Ivar Larsen
Kommentarer
Amerikanerne har ikke lyst til at træde i Jyllands Postens og danskernes fodspor. Forstå det hvem der kan…
Rystende læsning.
Nu er også amerikanere blevet hundeangste for de muslimske fundamentalister.
Det er faneme uhyggeligt.
Selvcensur er dog den værste form for censur.
Jeg savner Jens Jørgen Thorsens Jesus. Og tænk hvis salig JJT havde afbildet Muhammed.
Så havde der sgu været brand i mere end blot lidt ambassader.
Yale = tøsedrenge.
Hvem har modet i vores samfund?
Med venlig hilsen Lennart
@ Per Thomsen
Prøv at forestille dig Jens Jørgen Thorsen portrættere Muhammed.
Han vil sikkert sige at Muhammed var en fin fyr, med masser af vildskab og begær.
Og det ville sikkert fornærme mange.
Så længe man kan grine af religion er det ikke så farligt.
Med venlig hilsen Lennart
Lennart Kampmann:
.”Prøv at forestille dig Jens Jørgen Thorsen portrættere Muhammed.”
Det kan jeg ikke. Så langt rækker min fantasi slet ikke.
Jens Jørgen Thorsen er et anstændigt og intelligent menneske, og han kunne aldrig finde på at lave et billigt stunt, hvor han sparker på nogen der i forvejen er trængte og udsatte.
Når Thorsen provokerer har han hjernen og hjertet med sig. Han har aldrig leflet for den indre svinehund.
@ Per Thomsen
Jens Jørgen Thorsen kunne godt se det latterlige i kristen religion. Mon ikke hans skarpe sind kunne se det tåbelige i at forbyde billeder af profeten??
Du nævner selv at han var anstændig og intelligent. Han var heller ikke naiv eller dum.
Forklar mig lige den principielle forskel på at afbilde Jesus med erektion og så en muhammedtegning.
Med venlig hilsen Lennart
Lennart Kampmann:
“Forklar mig lige den principielle forskel på at afbilde Jesus med erektion og så en muhammedtegning.”
Jens Jørgen Thorsen har altid gjort grin med magthaverne og de mægtige.
Jyllands Posten og Kurt Westergaard mobber de afmægtige og de svage.
Der er al verden til forskel…
Og Imamer og andre er ikke magthavere?
Når man gør grin med Jesus og katolicismen tramper JJT da netop på en lang række afmægtige og svage, selvom målet er Paven
Muhammedtegningerne peger på det tåbelige som imamer fastholder.
Er kristne magtfulde og muslimer afmægtige????
Med venlig hilsen Lennart
Forhåbentligt finder damen et andet forlag - det er sgu da grotesk ikke at ville trykke de illustrationer sagen handler om.
salig Jens Jørgen Thorsen ville med sikkerhed have lavet en tegning af Muhammed med ståpik - og dermed påkaldt sig Thomsen religiøst funderede vrede og fordømmelse - derom kan der ikke herske den mindste tvivl
Henning Ristinge:
“Selvfølgelig skal de tegneinger gengives i en bog om emnet - ellers hører alt sgu da op.”
Den skal såmænd nok også blive udgivet af et eller andet dansk forlag. Om ikke andet så vil Naser Khader og trykkefihedsselskabet med sikkerhed udgive bogen. Og den skal såmænd også nok blive solgt i cirka 30 eksemplarer.
Men Jyllands Posten, Henning Ristinges og alle de andre stolte værdikæmpere kan godt glemme alt om at eksportere den danske værdikamp til udlandet.
I udlandet er Gerge W. Bushs neokonservative korstog bare so much yesterday.
Per Thomsen
Men Jyllands Posten, Henning Ristinges og alle de andre stolte værdikæmpere kan godt glemme alt om at eksportere den danske værdikamp til udlandet.
Exportere den danske værdikamp… til udlandet? Udlandet har langt værre problemer med islamister end danmark har. Næh det er nok snarere omvendt, at danmark er ved at importere udlandets værdikamp, hvilket ikke er første gang.
Per Thomsen
Hvorfor er det så lige, at amerikanerne ikke gider at trykke Kurt Westergards åndsvage tegning?
Sikkert fordi tegningerne er en provokation, og USA har andet at lave for tiden, end bare at provokere uden andet formål.
@ thomsen
Det er gansk udførligt refereret i artiklen, hvorfor. Og det er vist ikke ugidelighed der er årsagen, men frygt for vold fra en vis gruppe, som af andre ihærdigt fremhæver som fredselskende og problem fri, forfulgt og alt hvad der ellers kan opdrives af superlativer.
@ Hans Hansen
Per Thomsen har fuldstændig ret her. Det forholder sig ikke således, at Danmark og blandt andre Holland, får noget nævneværdigt ud af deres blinde og allerede forældede patriotiske værdikamp. Hvis blot dette var tilfældet kunne man legitimerer det.
Det har i mange år været en kendt faktor at usa er rollemodel for europa hvad angår politik, og som direkte følge heraf, er en del europæiske lande blevet signifikant mere højreorienteret over de sidste otte år. Og fred være med det. Vi skal trods alt ligne hinanden mest muligt når vi nu påstår at have de samme værdier, være allierede osv..
Men Hansen du overser det forhold at konjukturerne i europa altid vil være bagud ift. usa og derfor vil europa altid risikere at begå de samme fejl - ligesom tilfældet er nu.
Langt om længe er det nu gået op for liberalisterne at deres håndtering af problemet muslimerne både har været uhensigtsmæssig og har haft bivirkninger. Derfor forsøges nu en anden tilgang. En tilgang der først rammer DK om nogle år og selvom denne tilgang heller ikke kan garanteres som værende vejen frem, må vi jo bare håbe det bedste. Det ved vi måske om et par år. Men lad os nu blive enige om at det er spild af tid at skulle lære på den hårde måde hver gang hvis man i stedet kan lære af historien.
Og hvem påstår med hånden på hjertet at ytringsfriheden er blevet større af muhammedtegningerne? Det bevis vil jeg gerne se ført..
Det er ikke et spørgsål om at gøre ytringsfriheden større damien, men derimod - at bevare den.
@ Damian Dolowski
Det drejer sig om at bevare en af grundstenene i vores samfundsmodel, retten til at ytre sig. At forveksle det med simpel patriotisme fortæller mig blot at det for dig måske ikke er særligt værdifuldt.
Forresten:
I USA er en liberalist noget frygteligt venstreorienteret noget.
Med venlig hilsen Lennart
Det er jo idioti på et højere niveau.
Ytringsfrihed handler om, at tillade de ytringer/billeder, man hader mest. Er man ikke i stand til at acceptere det, går man ikke ind for ytringsfrihed.
At holde kæft har aldrig bragt samfundet videre.
Jyllandspostens konkurrence, arrangeret af Bilderberg deltager og zionist Flemming Rose, var en unødvendig og respektløs provokation, som intet havde med trykfrihed at gøre.
Meget tyder på, at det var et bestillingsjob med henblik på at give opbakning til Danmarks deltagelse i krigene.
Yale har valgt ikke at publicere tegningerne, da tegningerne ikke passer den nuværende amerikanske agenda.
Hr. Cornelius skriver: Meget tyder på, at det var et bestillingsjob med henblik på at give opbakning til Danmarks deltagelse i krigene.
WJ: …og hvordan skulle det lige virke i praksis eftersom de to ting intet har med hinanden at gøre?
William Jansen:
“… og hvordan skulle det lige virke i praksis eftersom de to ting intet har med hinanden at gøre?”
De to ting har meget med hinanden at gøre. Begrundelsen for at invadere Irak og begrundelsen for at trykke tegningerne i Jyllands Posten var i begge tilfælde en imaginær trussel fra alverdens muslimer. Derfor har de to ting i høj grad noget med hinanden at gøre.
“der igen var en reaktion på en dansk forfatters problemer med at få udgivet en illustreret børnebog om Muhammed på grund af frygt for, at også den ville krænke.”
Der kan ske mærkelige ting når man italesætter problemer der ikke findes - som “forbud mod burkaer”, eller netop som Kaare Bluitgen, der hævdede at have svært ved at finde en illustrator, til sin børnebog.
Bogen blev udgivet i 2006 uden problemer, så vidt jeg ved.
At nogle infantile bladfolk i deres kulturelle overmod fandt det for godt at sætte støvlehælen i øjet på verdens muslimer, ved at karrikere Profeten, og i ytringsfrihedens navn mente, at man bare skulle finde sig i spot, hån og latterliggørelse, som en særlig “Dansk” værdi, det siger mere om deres følelse af “white supremacy” end om noget som helst andet.
At Rasmussen II ikke havde begreb om konfliktløsning, eller smidighed, eller diplomatisk tæft, var sådan set det eneste der blev bevist i denne sag.
Og hvordan var det lige det endte for kræmmernationen Danmark - jo, da erhverslivet så milliardindtægter forsvinde, på grund af “Muhammed-krisen”, måtte Rasmussen II alligevel på banen og forklare sig, så freden og exportindtægterne blev genoprettet.
Men man må da sige at hvis Danmark ikke var på verdenskortet, så kom vi det - med ikke for det gode.
Tillykke med den værdikamp - men amerikanerne er ikke så dumme at de hopper med på den vogn - de ved godt at de er forhadte i forvejen.
@ Mosbak
Hvor har du ret. Kunne du ikke lige opstille en liste over de initiativer Damark bør tage for, at vi kan være os selv bekendt overfor de mulimske lande samt resten af verden?
Hvad skal strafniveauet være for bespottelse af profeten fx.?
Mosbak og Thomsen har kapituleret både fysisk og åndeligt for længe siden, så nu fedter de rundt som gratister og brokker sig over, at andre kæmper for at bevare deres ytringsfrihed.
Kim Vibe
Ja vi fik da vist de muslimske masser, og resten af verden hvad ytringsfrihed er - for mig ligner det mest en pyrrhussejr.
Asger Pedersen
Unødvendigt - nogle ting er uoprettelige.
Jeg gentager at så længe man kan grine af religion er den ikke farlig.
Religion er en overbevisning, der er komplet ubeviselig i denne verden. En massepsykose blandt villige. Nogle gange fremstående i venlig og samfundsgavnende form, andre gange despotisk og farlig.
Med venlig hilsen Lennart
Personligt bespotter jeg sjældent hverken Muhammed, Stalin, Hitler, Franco, Begin, Pia Kjærsgaard eller Anders Fogh.
Det er slet ikke nødvendigt.
Ethvert fornuftigt menneske kan jo se, at disse totalitære personer er far out.
Og de der ikke er fornuftige - nå, ja, der er så ikke noget at gøre alligevel. Her lades alt håb ude.
@ Henning Ristinge
“Det er ikke et spørgsål om at gøre ytringsfriheden større damien, men derimod - at bevare den.”
Min pointe var om ytringsfriheden bliver bevaret ved at udfordre selve denne frihed? Ytringsfriheden havde det jo udemærket inden, så forstår egentlig ikke det store behov for at presse denne frihed længere end hvad godt er. Alle former for frihed må pr. definition være tildels begrænsede, ellers underminerer friheden sig selv. Der er jo masser af eksempler på begrænsning i ytringsfriheden i vores lovgivning i form af ansvar overfor domstolene. Det er jo ikke det samme som censur og at ytringsfriheden forsvinder..
I øvrigt drejer det sig ikke om hvorvidt de har FRIHEDEN til at trykke tegningerne - det står i vores forfatning at de har denne rettighed. Spørgsmålet er nærmere om hvorvidt det ud fra en politisk/strategisk betragtning ville være det mest optimale for samfundet.
Kom nu ind i kampen!
Det nye er jo ikke, at vi tegner Muhammed med bomber, Dronningen på Lokum, Jesus på horehus eller Anders Fogh med nazioverskæg.
Det nye er, at muslimer mener at kunne tillade sig at påtvinge kristne, ateister, buddhister og hinduister og alle sekulære samfund de samme forbud, som de selv skal leve efter ifølge koranen.
Hvis man viser bare skyggen af eftergivenhed på det punkt, så har man ikke bare fejlet i kampen for ytringsfriheden, så har man ikke forstået en dyt af de sidste tre hundrede års kamp mellem sekularisme og religion.
Kim Vibe
Det var bare ikke den problemstilling der var udgangspunktet - det var alene Kåre Bluitgen, der hævdede at han havde et problem med at finde en tegner - jamen så skulle han jo have annonceret efter een, der var jo tilsyneladende 12 der var villige.
Og resten af historien om vores heroiske kamp for ytringsfrihed standsede, da exportindtægterne svandt ind.
Hvis du spurgte AFR i dag, hvor han har fået en tyrkisk oppasser til at se sig over skulderen - kunne det jo godt være at han havde handlet anderledes.
Jeg betvivler ikke lovligheden i de frembragte værker, alene fornuften.
Og derudover naturligvis håndteringen af sagen, herunder AFRs manglende imødekommenhed til at lytte til ambassadørerne - herregud, der er da intet der fremmer mellemfolkelig forståelse som samtale, og så kunne han jo med beklagelse fortælle dem, at vores Grundlov forhindrede ham i at tage affære, og så havde den ikke været længere.
Men ved arrogant at afvise deres henvendelse, ja så forværrede han krisen, tryk avler som bekendt modtryk.
Per Thomsen:
“Lennart Kampmann:
.”Prøv at forestille dig Jens Jørgen Thorsen portrættere Muhammed.”
Det kan jeg ikke. Så langt rækker min fantasi slet ikke.
Jens Jørgen Thorsen er et anstændigt og intelligent menneske, og han kunne aldrig finde på at lave et billigt stunt, hvor han sparker på nogen der i forvejen er trængte og udsatte.
Når Thorsen provokerer har han hjernen og hjertet med sig. Han har aldrig leflet for den indre svinehund.”
????
Bombetrussel efter Muhammed-maleri:
“…Til sidst i forløbet malede den kontroversielle kunstner foruden nogle køer ayatollah Khomeini, Jesus, muslimernes profet Muhammed og gud som en snotklat. Det sidste resulterede i, at en elev med libanesisk og muslimsk baggrund efter fællestimens afslutning flængede Thorsens maleri med en tapetsersaks og gik til angreb på Paul Cederdorff.”
http://www.sappho.dk/thorsen-og-bombetruslen.htm
Lasse Wörner
Ja, ja - vi ved godt at Jens Jørgen Thorsen er blevet DF’s yndlingsmaler, hvis han havde været levende i dag, ville han nok have takket nej til æren!
Niels Mosbak:
“Ja, ja - vi ved godt at Jens Jørgen Thorsen er blevet DF’s yndlingsmaler,”
Per Thomsen ved det ikke!
Det laver jo ikke om på, at det sekulariserede danske samfund i disse år udfordres af religiøse kræfter, der hovedsageligt, men ikke udelukkende, er af fundamentalistisk muslimsk oprindelse.
Håndteringen af denne udfordring er desværre ofte druknet i en stadig mere betændt debat om indvandring, men har principielt i sin kerne ikke noget med indvandring at gøre, men derimod med forholdet mellem stat og religion.
I det forhold har man længe ført en ulidelig eftergivenhedspolitik på flere områder, der i stigende grad med misforstået tolerence har presset religiøse dogmer ned over hovedet på det store relativt areligiøse flertal af befolkningen.
I dag er det dog heldigvis ved at stoppe her, men i visse andre europæiske lande er det jo gået fulstændigt over gevind med forbud mod sparegrise, Peter Plys og andre latterligheder.
Jeg er i princippet pisseligeglad med, hvad religiøse mennesker tror på og foretager sig, men hvis de tror, at de skal have nogensomhelst indflydelse på, hvordan jeg skal indrette mit eller mine børns liv, så stopper festen.
Og hvis der er nogen, der ikke kan få udgivet en bog af frygt for voldelige religiøse sanktioner, så er det sekulære demokratis grundværdier, vores frihedsrettigheder, truede.
På det punkt skal de ikke have spidsen af lillefingernegl. Det burde både højre- og venstrefløj kunne enes om.
Kim
Jeg har ikke set megen debat i medierne over at man af politisk korrekthed, ikke måtte kalde det svineinfluenza - i Danmark hedder det nu influenza A i de officielle medier.
Ikke desto mindre kalder vi det her i Grækenland ved rette navn - svineinfluenza - men vi har jo også tyrkiske naboer;-)
Jeg må erkende, at jeg ikke har set omdannelsen af den mere folkelige betegnelse svineinfluenza til det vel mere videnskabeligt lydende influenza A i det lys.
Jeg vil dog ikke helt udelukke, at idiotisk PC kan have noget med det at gøre.
Influenza har hele tiden været nogle gange A, nogle gange B. Det er mediedumhed, der får “A” til at betyde ny-og-meget-farlig.
Og lad os så tage en skefuld begrebsopklaring mere:
Som Per Thomsen siger, er det ikke svært at se en principiel forskel på hån og spot af islam og kristendom i Danmark. Muslimer er ikke globalt set afmægtige, nej, men i Danmark er de en ildeset, marginaliseret og generelt plaget minoritet, så ja, i dansk kontekst er det ene som at tisse på en hjemløs, det andet som at spænde ben for en tasketyv.
Hold nu op med at fremstille humanisterne i debatten løgnagtigt som om de ønsker eftergivenhed over for mægtige religiøse mørkemænd. Vi fordrejer jo ikke højrefløjens argumentation, vel? Den er gal nok som den er.
Du kan spørge Salman Rushdie, Kurt westergaard og Ayaan Hirsi Ali hvor afmægtige de er.
Religiøst funderet vold og overgreb på de basale demokratiske frihedsrettigheder er fuldstændigt uacceptable ligegyldigt om de kommer fra en minoritet eller ej.
Religiøst funderede krav om særbehandlig og ændring af andre folks lovlige adfærd er uacceptable i et sekulariseret samfund.
Humanismen er religionernes største modstander. Lad være med at fremstille dig selv som humanist, samtidig med at du lægger dig på ryggen overfor intolerante religiøse krav under dække af det stadig mere indholdsløse ord tolerance.
Det sjove ved disseher fejder er, at det ofte ikke er til at se hvilke indlæg, der er ironiske, og hvilke der ikke er.
Her må der være en 10-12 stykker. Resten må regnes til de sarkastiske.
Religiøse fundamentalister er rene psykopater, hverken mere eller mindre