Indtil nu har digitale 3D-film i Danmark begrænset sig til animerede eventyr for det meste af familien. Det ændrer splatterfilmen My Bloody Valentine for alvor på. Den er ikke for sarte sjæle, selv om den indimellem også er ret sjov, fordi den er så overdrevet. Gyserfans bør unde sig selv at opleve, hvad 3D også kan.

Ikke mindst hakker af den slags, man bruger i en mine, rager ganske ofte så langt ud af lærredet, at man får dem i hovedet og næsten bliver ramt af rigelige mænger blod og hjernemasse, mens filmens morder myrder sig vej gennem indbyggerne i en lille, canadisk mineby.

Patrick Lussiers underholdende My Bloody Valentine er baseret på en slasherfilm fra 1981 og følger stort set dens handling: En ung mand er skyld i en mineulykke, som gør minearbejderen Harry Warden så gal, at han slår en håndfuld af sine kolleger ihjel. Et år senere vender Warden tilbage, på valentinsdag, og myrder en række unge, før han forsvinder. Og det er bare filmens prolog.

Det er dog ikke på grund af den forudsigelige historie, man skal løse billet til My Bloody Valentine, men i stedet de overbevisende 3D-effekter, som er nogle af de bedste, jeg endnu har set på film, og så Patrick Lussiers sans for gode chok og et velanbragt hug med hakken.