»Se! Der kommer et spøgelse,« hvisker en munter teenagedreng lidt for højt til sine venner, da jeg passerer ham i Amagercentret.

»Sådan en har jeg aldrig set før,« fortsætter han.

»Det har jeg, men den var sort,« svarer hans kammerat, mens de alle vender sig synkront efter mig.

Jeg har burka på i dag, og drengene i indkøbscentret er ikke de første i København, der bemærker den. Jeg er nemlig et sjældent syn i Danmark, så folk glor og fotograferer mig i ét væk.

Ifølge integrationskonsulenten Manu Sareen er der måske slet ingen, der går med burka i Danmark, og hvis der er, drejer det sig om så få, at de formentlig kan tælles på én hånd. Samme melding lyder fra en seniorforsker fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.

Det er i langt højere grad tørklædet, der er populært blandt muslimske kvinder i Danmark, og så er der et meget lille antal, der går i den såkaldte niqab, den klædedragt, drengen formentlig har set. Den er sort, men med udsyn for øjnene.

Alligevel mener både de Konservative, Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne og ifølge meningsmålinger et flertal af de danske vælgere, at den blå burka med net for øjnene skal forbydes i det offentlige rum. Den er kvindeundertrykkende, den er et sikkerhedsproblem og sidst men ikke mindst, så er den »udansk«, som Naser Khader formulerer det.

Det sidste har han jo sådan set ret i, eftersom jeg måske er den eneste i hele Danmark, der går i den.

Ikke desto mindre har Khaders forslag om at forbyde min nye klædedragt skabt en usandsynlig stor opmærksomhed omkring denne lyseblå flagrende sag.

Det store scoop

Kvinder, der rent faktisk går i burka, fylder forsvindende lidt i debatten om forbuddet - måske fordi de ikke findes - men alligevel bliver der skrevet side op og side ned om dem i dagspressen, og TV-Avisen fylder glædeligt hele indslag med arrige debattører, der mener det ene og det andet om burkaen.

Jeg havde da heller ikke gået på gaden i burka i mere end fem minutter, før jeg blev passet op af en journalist. Han var fra P1. Præsenterede sig lidt akavet for min kollega, der gik ved siden af, og undlod at give mig hånden, før han vidste, at jeg var en ‘falsk’ burkakvinde.

Journalisten havde set mig gå forbi en café, hvor han netop sad og interviewede et par personer om burkaforbuddet. Så de blev helt begejstrede over, at jeg gik forbi, netop som de sad og talte om burkaer og kvinderne i dem.

Interessen for min burkabeklædning var så stor, at jeg, selv om jeg ikke går i burka til daglig, blev inviteret med i hans interview. De andre deltagere syntes, det var en fremragende idé at gå med burka, og den ene ville faktisk gerne selv opleve det. For man kan ikke udtale sig om det, medmindre man ved, hvordan verden ser ud gennem en burka.

Den ser dog nogenlunde ud, som den plejer, kunne jeg meddele. Og selv med en burka på, vil jeg nødigt forholde mig til, hvordan andre kvinder må have det bag den.

Da jeg er færdig med P1, tager jeg metroen mod Amager. Der er ikke mange, der taler til mig. Måske tror de ikke, jeg kan tale dansk, tænker jeg. Næste gang, der er en, som henvender sig, er det i hvert fald igen en nysgerrig journalist. Hun er fra P1’s Orientering, og hun ved en masse om burkaer og Afghanistan.

Det er varmt i dag, og burkaen strammer lidt om hovedet, men den sikret mig mange minutters berømmelse. Jeg er måske den første burkaklædte i burkadebatten, og det er naturligvis et scoop.

Alt det, de ikke ser

Senere på dagen slår jeg et smut forbi Nørrebro. Med sit multietniske ry burde det vel være her, jeg finder mit rette element i min mundering, tænker jeg.

Men nej. Som jeg krydser en fodgængerovergang, hører jeg nogen bag mig tale højlydt til hinanden:

»Der kan du se, de går jo i dem.«

»Det skulle altså bare ikke være tilladt,« siger en kvinde. Jeg burde have afsløret mig selv for at afkræfte deres tese, men gjorde det ikke. Til gengæld spørger jeg en dreng, der hedder Mohamed, hvorfor han peger på mig og kalder min burka »overdrevet.«

»Det er da bare overdrevet. Tørklæder er fint, men det dér er total overdrevet,« svarer han.

Interessen for den virker i hvert fald overdrevet - også på Nørrebro. Det er ikke særlig sjovt at blive gloet sådan på. Men ellers føler jeg mig hverken mere eller mindre undertrykt i den. Jeg har jo selv valgt det.

Da en mand sidst på dagen i Irma nidstirrer mig demonstrativt og ryster på hovedet, giver jeg ham fingeren og rækker tunge. Han kan bare ikke se det.

Det er en af de fordele, jeg kommer til at savne ved det stykke lavendelblå stof, der tillægges så mange meninger, værdier, symboler, fordomme og holdninger.

Sagen kort

Dagen før de konservatives sommergruppemøde proklamerede partiets nybagte integrationsordfører, Naser Khader, at han vil fremsætte et lovforslag, der gør det forbudt at bære den muslimske heldragt, burkaen, i Danmark. Over halvdelen af danskerne bakker ifølge en meningsmåling op om det konservative forslag. Venstres Søren Pind vurderer imidlertid, at et forbud mod burkaen strider mod Grundloven, og det er én af grundene til, at Venstre er imod forslaget. De konservative har dog opbakning fra Socialdemokraterne og fra Dansk Folkeparti, der har bebudet, at det vil fremsætte et lovforslag om et burka-forbud, hvis ikke konservative gør det. Statsminister Lars Løkke Rasmussen meddelte i går, at han vil nedsætte et hurtigtarbejdende udvalg, der skal begrænse brugen af burkaer. Venstre er fortsat imod et generelt forbud.
Sagt om burka-forbud:

’Man kan vist ikke tale om en tendens i Danmark. Måske hvis man søgte med lys og lygte, ville man kunne finde et tocifret antal burkaer i Danmark, men det er en meget lille spirende tendens.’
’Tørklædet fik så meget vind i sejlene, fordi det kunne bruges som tegn på modstand, og det samme vil vi se med burkaen. Burkaen vil blive en måde at markere, at man vil ikke finde sig i grænser for ens påklædning, blot fordi den er knyttet til religion og livsform.’
Lene Kofoed Rasmussen, kultursociolog

’Selvfølgelig er det tragisk,
at en kvinde skal dække sig til, fordi hun ikke må virke
fristende over for mænd, men et forbud mod burka vil kun øge offerrollen og bitterheden blandt indvandrere, der endnu engang bliver udsat for hetz.’
Sosun Sendi, kvindeforkæmper i kvindeorganisationen Q Freedom

’Jeg synes personligt, at burkaen er provokerende, og ville helst leve i et samfund, hvor ingen kvinder gik i burka. Men så længe der ikke er tale om, at en kvinde bliver tvunget til at iklæde sig en burka må det være hendes ret, uanset om det provokerer andre borgere og politikere’.
Jacob Mchangama, chefjurist i den borgerligt-liberale tænketank Cepos

’Vi synes, det er en god idé, fordi man skal kunne se folks øjne og ansigt, når man kommunikerer med hinanden. Det er også et trafiksikkerhedshensyn. Når man kører bil, skal man kunne se til alle sider.’
Brian Mikkelsen, justitsminister

Denne artikel er anbefalet af: