0,83 procent af Danmarks bruttonationalindkomst (BNI) skal gå til udviklingsbistand næste år. I hvert fald hvis det står til regeringen. For selv om Danmarks BNP falder næste år, er der ikke mindre behov for u-landsbistanden. Det fastslog finansminister Claus Hjort Frederiksen i går i et interview i Jyllands-Posten. Men forslaget om en højere procentsats møder ikke begejstring hos regeringens normale forligspartner, Dansk Folkeparti. Skatteordfører Kristian Thulesen Dahl kalder forslaget helt uforståeligt.
»Det er en prioritering til fordel for u-landene og til ugunst for de hjemlige problemer,« siger han til Jyllands-Posten.
Kristian Thulesen Dahl opfordrer i stedet regeringen til at henvende sig til EU for at få lande som Storbritannien og Frankrig til at give mere.
Svært uden DF
I år udgør u-landsbistanden 0,82 procent af Danmarks BNI’en, dvs. 15,2 milliarder kroner. Næste år vil BNP’en falde, og derfor er det den eneste udvej at forhøje procentsatsen, hvis det samlede beløb ikke skal blive mindre. Den strategi bakker Venstres udviklingsordfører Karsten Laurtizen op.
»Der er ikke ældre eller børn, der kommer til at lide nød, fordi vi giver lidt mere i bistand. Til gengæld kan jeg garantere, at vi for de penge vil redde nogle menneskeliv i Afrika,« siger han.
Karsten Lauritzen er indstillet på, at det kan blive svært at få opbakning til forslaget ved den kommende finanslovsforhandling, fordi Dansk Folkeparti ikke bakker op.
»Jeg håber, at nogle af de andre partier, som siger, at de gerne vil være med til at hæve udviklingsbistanden, vil melde sig på banen som alternativ til Dansk Folkeparti, hvis det skulle komme så vidt«.
Regeringen fremlægger sit forslag til næste års finanslov på tirsdag.
Kommentarer
Hvornår bliver konsekvensen af den danske u-landsbistand taget, og navnet ændret til “erhvervs-bistand”? Som Information har beskrevet gennem den sidste måned, er alt jo ikke i sin skønneste orden, bare bevillingen på finansloven er tilstrækkelig - pengene skal også fordeles, hvorved Ulla Tørnæs bliver blandet ind i sagen, på samme måde som Danidas vanskelligheder er ganske relevante.
Som sagerne er i øjeblikket, går store pengebeløb til danske virksomheder, som driver forretninger i u-lande. Disse projekter har dog kraftig ideologisk slagside, og burde i den grad kigges efter i sømmene. At man således ikke bare klarer problemet med en højere procentsats, det synes åbenlyst.
At Thulesen Dahl har andre motiver, det er jeg ganske sikker på. Føler mig overbevist om, at han synes en u-landsbistand på ca. 15 mia., er ca. 15 mia. for meget.