Et er, at de konservative er helt rundt på gulvet, har fået ny integrationsordfører og nu mener, at partiet skal fiske stemmer hos Dansk Folkeparti, og at man derfor fremsætter et aldeles udansk forslag om at forbyde en meget lille antal muslimske kvinder at gå med burka. Det kan man mene meget om, om signalpolitik og strategi, der løber løbsk og andet. Men at landets statsminister af den grund ser sig nødsaget eller presset til at nedsætte et særligt burkaudvalg, er langt mere alvorligt. Faktisk så tåbeligt, at selv Pia Kjærsgaard i går måtte himle med øjnene: »Hvor svært kan det være,« spurgte hun. Udvalget har fået til opgave at se på en begrænsning af brugen af burka. »Vi ønsker, at burkaen ikke stiller sig i vejen for, at samfundslivet i øvrigt udfolder sig de steder, hvor vi har brug for at se, hvem hinanden er: I paskontrollen, omkring færdsel og den slags,« udtaler statsminister Lars Løkke Rasmussen til Ritzaus Bureau.

Løkkes udvalg er naturligvis nedsat for at hjælpe de konservative ud af et slemt roderi med forslaget om et burkaforbud. Partiet, som i sin top har landets justitsminister, havde på forunderlig vis overset, at et sådan forbud sandsynligvis er i strid med Grundloven, og da Dansk Folkeparti sagde, at man da straks ville fremsætte beslutningsforslag om et sådant forbud i Folketinget, så måtte Lene Espersen og andre brave konservative slå bak og sige, at det kan man ikke stemme for sådan uden videre. Så Løkke Rasmussen måtte rykke ud med en hjælpende hånd og et særligt udvalg, som sagen placeres i - for en tid, mens der falder ro på. Udvalget kommer til at arbejde parallelt med et særligt hundeudvalg, som regeringen også har nedsat i sommerens løb til at se på, hvordan man kan forbyde de såkaldte kamphunde. Men roen lader vente på sig og noget tyder på, at statsministeren har opnået det modsatte. Borgerlige politikere, for hvem kvalmegrænsen er ved at være nået, står nu i kø for at undsige Løkkes udvalg og Lene Espersens populisme. Den konservative Charlotte Dyremose og Venstres Preben Rudiengaard og Eyvind Vesselbo siger fra, og her er hvad en af Venstres tænksomme veteraner Britta Schall Holberg i går simpelthen måtte ud med i en mail til Ritzaus Bureau: »Bunden er nået,« mener hun: »Mens hundredvis af mennesker bliver arbejdsløse. Mens mange landbrugsbedrifter og andre virksomheder i den grad er på knæene og fra dag til dag søger at overleve. Mens de unge ikke kan få praktikplads og alt for få får en uddannelse. Mens regeringen tager tilløb til en finanslov, der for første gang udviser et underskud, næsten af den størrelse, der fik Anker Jørgensens regering til at kollapse i 82, nedsætter regeringen en ‘burkakommission’,« skriver Schall Holberg. Mere spiddende kan det næsten ikke siges.

Med den interne Venstre-modstand har sagen taget en drejning og handler ikke længere blot om beklædning, men om statsministerens autoritet og evne til at håndtere vanskelige sager. Lige så ferm hans forgænger var til at vifte denne type sager af sig og lægge kursen fast, lige så meget klæber de tilsyneladende til Løkke Rasmussen. For går man i gang med for at øjeblik at tage hans begrundelse for at nedsætte burkaudvalget alvorligt som andet end en afledemanøvre, så siger han, at motivet nu er trafiksikkerhed og paskontrol. Det er altså ikke længere hensynet til undertrykte indvandrerkvinder, som var Naser Khaders udgangspunkt. Dermed kommer sagen til at handle om paskontrol, trafikalt udsyn, og at buschaufføren skal kunne se, at der er overensstemmelse mellem billedet på buskortet og den person, som ønsker adgang til bussen. I de situationer vil fastelavnsmasker, elefanthuer og meget andet også være uhensigtsmæssige - det giver sig selv.

For de borgerlige partier rammer sagen desuden ned i en ulmende diskussion om, hvor højt den personlige frihed skal vægtes. Siden 2001 er frihedstrangen blevet overskygget af andre hensyn på en lang række felter. Terrorlovgivning med forstærket overvågning og aflytning, indtrængen i private hjem uden dommerkendelse og hemmelige domstole er en ting. Noget andet er en tendens til at regulere menneskers helt private adfærd med forbud mod at gå med lommekniv, indgå arrangerede ægteskaber, at købe alkohol, hvis man er under 18, at forbyde rygning og fratage forældre hjælp, hvis de ikke sender deres børn i skole med en ordentlig madpakke og så videre.

I den række af indgreb i denpersonlige frihed, som alle sammen er begrundet i andre og fine hensyn, er forbud mod en bestemt type klædedragt kronen på værket. Forslaget opfattes af mange fornuftigt tænkende borgerlige som samfundets ultimative indtrængen i privatsfæren. Derfor ramte det også hårdt, da formand for politiforbundet tidligere på ugen advarede mod et forbud ud fra de politimæssige besværligheder og den konfrontation, der måtte opstå, når betjente skal ud og arrestere eller uddele bøder til de burkaklædte - ikke rare billeder at fremmane for liberale og konservative, som grundlæggende holder af retsstaten.

Denne artikel er anbefalet af: