Rigspolitiet vil ikke garantere, at irakere ikke er blevet truet

En række irakere hævder, at de er blevet truet med fængsling og andre repressalier af den irakiske delegation, der er kommet til Danmark for at fastslå deres identitet. Rigspolitiet har - i strid med Udlændingeloven, mener eksperter - nægtet dem advokatbistand under afhøringerne, men har selv haft en repræsentant samt en tolk til stede.

I går kom det imidlertid frem, at Rigspolitiet ikke vil garantere, at de afhørte irakere ikke er blevet udsat for trusler.

»Jeg kan hverken be- eller afkræfte rygter om det ene eller det andet, der er foregået under afhøringerne. Vi ønsker ikke at udtale os om, hvad der er foregået under enkeltafhøringer eller om enkelte rygter i forbindelse med nogle af afhøringerne,« siger kommunikationsmedarbejder Niels-Otto Fisker.

Information havde ellers tidligere fået at vide fra Rigspolitiet, at man ville udtale sig om sagen fredag eftermiddag, efter der var blevet lagt en pressemeddelelse om delegationens afhøringer ud på ordensmagtens hjemmeside.

Men ligesom pressemeddelelsen kun kunne fortælle den nyhed, at 34 af de 35 asylansøgere er blevet identificeret som irakere, ønsker Rigspolitiet altså ikke at udtale sig om irakernes påstande om trusler, og Information kan ikke få lov at tale med de medarbejdere, der har været til stede under afhøringerne.

Bestyrker mistanken

Udmeldingen undrer ekspert i asylret Kim U. Kjær. Han har i Information kaldt Rigspolitiets beslutning om at nægte irakernes advokater adgang til afhøringerne for »lodret ulovlig« og er blandt andet blevet bakket op af professor ved Aarhus Universitet, Jens Vedsted-Hansen.

»Der har nu været adskillige hårdnakkede rygter fremme om, at delegationen skulle have truet nogle af irakerne. Hvis situationen er den, at der ikke er blevet fremsat trusler under afhøringerne, som Rigspolitiet jo har overværet, må det være i politiets klare interesse at gå ud og sige, at der ikke er foregået noget fordækt.« siger Kim U. Kjær og tilføjer:

»Det er klart, at man kan have sine bange anelser. Rigspolitiets manglende lyst til at oplyse, hvad der egentligt er foregået, kan vel kun bestyrke mistanken om, at der er sket uregelmæssigheder.«

I gårsdagens Information sagde Kim U. Kjær, at delegationens afhøringer kan betyde, at de danske myndigheder må beslutte, om de vil genoptage nogle af de afviste irakeres asylsager. Såfremt man ikke kan afkræfte påstandene om trusler, må man nemlig overveje, om irakerne kan være blevet udsat for nye farer ved en tilbagekomst til Irak.

Intet lys i mørket

Og den mulighed er kun blevet mere aktuel efter Rigspolitiets udmelding, mener juristen. For når flygtningeadvokaterne ikke kan udtale sig, da de blev nægtet adgang til afhøringerne, og Rigspolitiet ikke vil fortælle, hvad der er foregået, er der kun irakernes egne udsagn at holde sig til - samt det faktum, at den irakiske delegation krævede, at der ikke var advokater til stede under deres møde med asylansøgerne.

»Det vil kunne få indflydelse på vurderingen af en genoptagelsesbegæring. Lægges det til grund, at der under afhøringerne er fremsat reelle trusler om repressalier over for asylansøgerne eller deres familier, vil det kunne forrykke grundlaget for asylvurderingen. Om det så i sig selv vil være asylbegrundende, kan man ikke sige noget generelt om. Det må bero på en konkret vurdering i hver enkelt sag. Men udelukkes kan det bestemt ikke,« siger Kim U. Kjær og fortsætter:

»Det springende punkt er selvfølgelig at få afdækket, om den irakiske delegation rent faktisk har ført sig frem som hævdet af en række af de afhørte asylansøgere. Med en - mener jeg - ulovlig beslutning om at nægte advokater adgang til at overvære afhøringerne kan de i sagens natur ikke bidrage til at kaste lys over forløbet. Det kan derimod Rigspolitiet, men af uoplyste grunde vil de ikke. Så det tegner noget problematisk med at få afklaret, hvad der er op og ned i denne sag.«

Værst tænkelige situation

Den vurdering deler Claus Juul, der er juridisk konsulent i menneskerettighedsorganisationen Amnesty.

»Vi er havnet i en blindgyde. De afviste irakere kan ikke imod delegationens benægtelse bevise, at de er blevet truet. Men omvendt kan de danske myndigheder ikke med den sikkerhed, som vi normalt forudsætter, afvise påstandene, når der ikke har været bisiddere til stede, og hvis Rigspolitiet holder fast i, at de ikke vil udtale sig om, hvad der er foregået,« siger han og fortsætter:

»Det er den værst tænkelige situation. Vi behøver aldrig mere diskutere, om vi skal følge loven om, at der må være bisiddere til stede, når lande med en meget kort tradition for retssikkerhed foretager afhøringer på dansk grund.«

Om det betyder, at de afviste irakere nu kan regne med at få asyl i Danmark, tør Claus Juul imidlertid ikke sige.

»For det er selvfølgelig et vurderingsspørgsmål i hvert enkelt tilfælde. Og det er jo slet ikke alle irakerne, der hævder at være blevet truet,« siger han.

»Men vi står nu i en situation, hvor vi ingenting ved om, hvad der er foregået under afhøringerne. Derfor må vi tage irakernes påstande alvorligt. Vi kan ikke bare uden videre afvise dem, når det eneste, vi ved med sikkerhed, er, at den irakiske delegation har krævet, at der ikke måtte være advokater til stede. Og det trækker alt andet lige i retning af en genoptagelse af sagerne.«