Langsomt har en ubehagelig erkendelse sneget sig ind på mig: Jeg skal tilbage til København! Efter et halvt år på studieudveksling i Berlin har jeg vænnet mig til at bo i en international metropol, som på én gang er pulserende og behagelig, og hvor etnisk og kulturel diversitet blomstrer. København forekommer i sandhed provinsiel.

Heldigvis har politikerne i Københavns Kommune planer om, at København skal være en international metropol med et rigt byliv, hvor mennesker mødes på tværs af grænser.

I deres vision for bylivet i 2015 med navnet ‘Metropol for mennesker’ står der bl. a: »København vil have et mangfoldigt byliv, hvor alle har mulighed for at deltage uanset alder, social status, etnisk baggrund, økonomi eller handicap. Vi vil prioritere hverdagens byliv højt og skabe mulighed for det hemmelige, det skæve og det midlertidige.«

Det lyder som en fremragende vision for København.

Gratis aktiviteter

Nu kunne det jo godt være, at det kun er politikerne og så mig, som gerne så Københavns byliv udvikle sig. Ikke desto mindre har alle de danskere, jeg har haft på besøg, fundet, at Berlin har en helt fantastisk atmosfære, som København ikke kan leve op til. Lige fra mine kosmopolitiske universitetsuddannede venner, som er vant til at flyve verden rundt, til faster og onkel fra Ringsted på første tur til Berlin.

Men hvad giver denne særlige atmosfære i Berlin? Den er skabt af et hav af faktorer - f.eks. Berlins historie. Men den er også skabt af en række praktiske rammer, som gør det nemt for folk at mødes i byrummet. Et eksempel på det, som nemt kunne efterlignes i København, er udendørs bordtennisborde. Da jeg var seks år gammel lærte min far mig at spille bordtennis på skrivebordet i stuen med Shakespeare-samlingen som net, og siden har jeg været bordtennis-entusiast. Så det var fantastisk at komme til Berlin, hvor der er bordtennisborde i enhver park. Derudover er der et væld af pétanque-baner, basket-baner og faciliteter til alle mulige andre gratis udendørsaktiviteter.

Integrationsfremmende

Effekten er, at folk mødes på tværs af social klasse, hudfarve og alder. Sidste uge var jeg med i en bordtennisturnering i den lokale park, hvor mine medspillere var en pakistansk mand og hans datter, tre indfødte berlinere, en kenyansk mand. Under et spil med en bekendt en anden dag, kom en 75-årig mand forbi og spurgte, om han måtte spille med. Så fik vi et spil og en snak med ham.

Eksemplerne illustrerer, hvordan folk, som normalt ikke færdes i samme lag, kommer i kontakt med hinanden på en meget umiddelbar og givtig måde, fordi rammerne er til stede. Det er den billigste form for integrationsfremmende tiltag, man kan forestille sig. Ikke desto mindre er den effektiv. For et spil bærer næsten altid samtale med sig, samtale bærer forståelse og forståelse bærer integration og et velfungerende samfund af mennesker med forskellige baggrunde og historier.

Udvikle diversiteten

Så hvis Mærsk Mc-Kinney Møller mangler ideer til næste gave til København, foreslår jeg 100 offentlige bordtennisborde.

Men har København virkelig potentiale til at blive en by, hvor diversiteten blomster og mennesker mødes? Tyskernes forestilling om Danmark handler om et sødt, lille land med søde små beboere - et eventyrland. Men med i eventyrforestillingen ligger der også associationer om lukkethed, uforanderlighed og om fremmedfjendskhed. Selv om forestillingen nærmer sig det parodierende, indeholder den alligevel noget essentielt om danskernes selvforståelse. Vi holder af at tænke på Danmark som et lille, særligt land. Det bedste land i verden, med den bedste hovedstad. Men danskerne er også bange for, at det Danmark ændrer sig, og derfor er vi skeptiske overfor al for meget forandring og interaktion med folk, vi ikke kender. Hvis København skal blive en international metropol, nytter den holdning imidlertid ikke noget. Så skal diversiteten i stedet udvikles til fulde, for i en international metropol blomster diversiteten, diversiteten bringer udvikling og folk er stolte over diversiteten.

Der er selvfølgelig også ting, som berlinerne kan lære af københavnerne. F.eks. at holde op med at synkronisere alting og dermed ødelægge ellers udmærkede kulturprodukter fra ikke-tysktalende lande. Eller at indføre computeren i det kommunale bureaukrati, selv om det ville knække nakken på de mange stempel-forretninger i Berlin. Men alt det vil jeg overlade til en tysk studerende i København at opdage.

Rebekka Byberg er historiestuderende på Københavns Universitet