Absolut monarki på universiteterne

90 procent af de universitetsansatte mener ikke, de har nogen indflydelse på ledelsens beslutninger. Mens næsten alle i ledelsen synes, de inddrager de ansatte og studerende, viser en ny undersøgelse. Universiteternes ledelsesstruktur rummer en risiko for 'absolut monarki'

Der er langt til ledelsen på især de store danske universiteter. Knap 90 procent af de ansatte på universiteterne mener ikke, de har nogen indflydelse på den øverste ledelses beslutninger. Det viser en ny undersøgelse fra Capacent, der skal indgå som del af den igangværende evaluering af universitetsloven.

Jo tættere lederen er på, jo mere indflydelse oplever medarbejderne, de har. I gennemsnit er det dog kun halvdelen af de over 8.369 adspurgte, der mener, de har indflydelse på, hvad der sker på deres eget institut.

Ledelsen derimod synes, at de er meget lydhør over for de ansatte og studerende. 95 procent lytter til ansatte, mens kun 85 procent af cheferne lytter til de studerendes argumenter.

Formand for Danske Universiteter, Jens Oddershede, der repræsenterer universitetslederne i form af rektorer og bestyrelsesformænd, er ikke overrasket over, at der er så stor modstrid mellem ledelsens og de ansattes oplevelse af medindflydelse.

»Hvis ikke man som leder lyttede til medarbejderne, ville man have stemplet sig selv som en dårlig leder. På den anden side er det også naturligt, at de ansatte ikke føler, ledelsen lytter. Jeg tror, du vil kunne have lavet den samme undersøgelse før universitetsloven,« siger Jens Oddershede

Som medarbejdernes mand på Københavns Universitet er Leif Søndergaard, der er fællestillidsmand for Dansk Magisterforening, lodret uenig.

»Det er helt forfejlet, at universitetsloven ikke har haft nogen indflydelse på medarbejdernes oplevelse af medindflydelse. De beslutninger ledelsen tager, har slet ikke samme opbakning som før, fordi de ansatte ikke har været inddraget, og derfor heller ikke forstår baggrunden for beslutningerne. Og det er måske det allerstørste problem ved den nye ledelsesform: Loyaliteten forsvinder - og den er utrolig vigtig, fordi hele universitetets image afhænger af den,« siger Leif Søndergaard.

Enevælde

I undersøgelsen påpeger nogle af de interviewede ledere, at den nye ledelsesstruktur risikerer at føre til 'absolut monarki', fordi de ansatte ledere har rigtig meget magt.

Billedet af den nye magtfulde universitetskonge kan Jens Oddershede ikke kende fra virkelighedens ledelsesgange.

»Den leder, der begynder at opføre sig som Kong Krøsus, vil falde ved siden af. Der er jo ingen steder i det danske samfund, hvor du som chef kan fungere som enevældig konge,« siger Jens Oddershede. Information har i indtil flere artikler beskrevet eksempler på enevældig ledelse på universiteterne, hvor medarbejderne har klaget over, at det er alt for svært at slippe med dårlige ledere. Jens Oddershede mener dog, at det er en skrøne, at de dårlige chefer bliver siddende i årevis:

»Faktisk er vi i den situation nu, at de ansatte ledere kan afskediges fra dag til dag. De valgte ledere kunne ikke afskediges. Hvis man som ansat er utilfreds med sin chef, må man gå til den, der har ansat ham, og jeg er sikker på, at der er forsvundet mellemledere en del steder på universitetet, fordi presset er blevet for stort eller fordi de har truffet beslutninger af en art, som et stort flertal synes var forkerte,« siger Jens Oddershede uden dog at nævne navne.

Leif Søndergaard mener til gengæld, at undersøgelsens konklusioner passer meget godt med den oplevelse, han har af dagligdagen på universiteterne.

»Der eksisterer en stor skepsis over for, hvordan tingene fungerer. I vores sidste arbejdspladsvurdering her på naturvidenskab troede 79 procent af de ansatte ikke på de udmeldinger, der kommer fra ledelsen. En af årsagerne er, at ledelsen tager beslutninger uden at forelægge nogle logiske argumenter,« forklarer Leif Søndergaard.

Uddannelsespolitisk ordfører i Danske Studerendes Fællesråd, Nils Wiese, er helt enig i beskrivelsen af en enevældig ledelse:

»Vi har set absolut monarki, når der bliver lagt studienævn sammen på dekanens ordre, så de studerendes indflydelse bliver minimeret, eller når en dekan har dikteret indholdet af en studieordning. Det er ikke, fordi vi tror, at alle ledere er onde, men problemet er, at der ikke er nogen sikring mod dårlige ledere i universitetsloven,« siger Nils Wiese.

Diskussionsklub

Nils Wiese mener, at rapportens opgørelse over, hvad de valgte repræsentanter i universitetets demokratiske organer bruger deres tid på, illustrerer, hvad der er problemet på universiteterne i dag.

»Langt det meste af tiden bliver brugt på at lytte til meddelelser fra ledelsen, men det er er ude af trit med, hvad medbestemmelse betyder og en degradering af medarbejdernes og de studerendes betydning for universitetet,« siger Nils Wiese.

Jens Oddershede mener ikke, at de studerende og ansatte er blevet ligegyldige, selvom de ikke har så meget at skulle have sagt i eksempelvis de akademiske råd, der kun er rådgivende.

»De akademiske råd og institutbestyrelserne er bestemt ikke ligegyldige forsamlinger. Som leder opsamler man vigtige impulser fra de ansatte her. De kan godt opfattes som diskussionsklubber, men det er utroligt nyttigt for en leder at have de her forsamlinger, fordi de er med til at forme ens mening om en sag,« siger Jens Oddershede, der gerne så maksimal medarbejderinddragelse- både i akademisk råd og på institutniveau.

»Der er ingen tvivl om, at dialogen med de ansatte og studerende kan forbedres i forhold til, hvordan det er idag. Men som ledere er vi også nødt til at træffe nogle upopulære beslutninger,« siger rektorformanden.

Anbefalinger

Kommentarer

Brugerbillede for Hugo Barlach

Taler man undersøgelsen væk med grundlag i de universitets-ansatte, som Oddershede klart forsøger, taler man samtidig viden væk. Og - den eneste form for viden, man hár at henvise til! Med mindre en opinionsundersøgelse skulle kunne opveje de universitets-ansatte forskere m.v. med hensyn til vægt. Og undersøgelsernes tal, som henviser til tab af forskningsfrihed er brat stigende.

Nu repræsenterer jeg selv forskning, som valgte at forlade universitetet med indførelsen af erhvervsfolk til styring af vidensindsatsen. Og mit standpunkt har ikke ændret sig. Oddershede er mainstream-universitetets, rating-universitetets, erhvervslivs-niversitetets og Regeringens mand. Vi herude undrer os såre over, hvor produktion af ny og afgørende viden udenom erhvervslivets interesser (grundforskningen med et gammeldags ord) efterhånden befinder sig i prioritets-rækkefølgen?

Vi undre os også stærkt over, hvor universiteternes rolle som udgangspunkt for kritisk overvejelse er blevet af? Hvor er den samfundsmæssige omgang med viden blevet af i den forstand, at universiteterne kunne tilbyde standpunkter, som betød at teknokrati, bureaukrati og jura ikke skulle tegne al nytænkning?

Er den gået til journalistikken? Tænketankene? Opinionsmålings-institutterne? Under alle omstændigheder udenom universiteterne. Der er blevet kedeligt, konformt og uinspireret i hallerne. Og de studerende er totalt sat af i sammenhængen. Om igen Oddershede. Vi tror simpelthen ikke på, hvad du siger. Der er anden erfaring tilstede på feltet, som tilsiger at tingenes tilstand snildt kunne være anerledes...

Med venlig hilsen

anbefalede denne kommentar