Søren Espersen (MF DF) har været med de aller-allernærmeste på en natur-tur (jvf. sin kronik i Information 21. august).
Idet han med en let rumlen i maven skal til at pakke leverpostejen og den atamon-syltede rødbede ud af sølvpapiret for at indtage en herlig, uforstyrret frokost i det grønne, opdager han, at træstammen, han har lænet termokanden op ad, er ved at gå i forrådnelse, og hvad endnu værre er: Adskillige blodtørstige myg og visse krybende eksistenser er i levende aktivitet omkring bemeldte råd og selskabets madkurv.
Da Espersen kommer hjem, er frustrationen over turen dog veget for en inderlig og uimodståelig glæde ved at have fundet endnu en ‘os-og-dem’-figur til den imponerende samling, han dyrker for sit parti. Denne forhærdede propagandamaskine af en mandsperson er i sin blodrus over Brorsonnat og burkaforbud - begge tiltag kan han stolt tage æren for - tydeligvis mere end almindeligt veloplagt, og han sætter sig straks i den klassiske stol ved skrivebordet og opfinder en ny betegnelse til hån og nedgørelse: ‘urskovsfolket’.
Dem må vi hurtigst muligt have dømt ude for off-side - de vil bare have de naturelskende danskere ud og de butsnudede frøer ind i en fuldstændig meningsløs og latterlig higen efter det oprindelige!
Som enhver halvstuderet røver ved, kan Espersen sin Machiavelli på fingerspidserne, men han bør nok læse lidt op på gode, gamle og geniale Rousseau, som han også vover at kaste i kværnen.
Når Rousseau slog til lyd for noget, der kunne lyde som ‘tilbage til Naturen’, tænkte han vist på en bevægelse væk fra de fremmedgørende og skævvridende levemåder, mennesker som Espersen i deres evige selviscenesættelse står for. Folk som lever og ånder det, vi i mangel af bedre må kalde ‘spin’ og vel at mærke er stolte af det.
(Ande)damspil
Hvis Espersen turde og gad vikle sig ud af sit edderkoppeshow, ville han måske opdage, at de mennesker, som arbejder for at ‘genoprette naturen’ rundt om i vort visse steder udpinte land, sikkert har argumenteret for deres ideer og planer. Måske findes der en drøm om (med Rousseau), at søge til det oprindelige for at (gen)finde nogle naturgivne værdier, som meget nemt går tabt i Espersens højt besungne moderne konkurrencesamfund. Måske er der nogle, der håber, at der også må og kan eksistere steder og områder, der ikke kynisk er indrettet og beregnet til konforme velfærdsdanskeres bedste. I øvrigt ser jeg i Højskolesangbogen ingen lovprisninger af eksempelvis lineal-lige åer, og jeg tror ærligt talt, hverken hr. Andersen, hr. Grundtvig eller ret mange af de andre digtere, hr. Espersen kan remse op, ville bryde sig om at være brikker i DF’s uendelige (ande-)damspil.
Kommentarer
Lars Svane:glimrende iagttagelser om Danmarks ‘førende kriger’. Denne yperlige ‘hærfører’, som kan matche nogle af de mest rabiate ‘kristne krigere’ fra konfrontationstiden med Bush/Cheney og Anders Fogh Rasmussen, mangler kun at iføre sig det rigtige ‘krigsdress’ og derefter camuflere sig med passende farver, så han falder i et med naturen; så kunne han gå foran de danske ‘boys’ i Afghanistan - eller måske rejse til Iraq sammen med Birthe Rønn og de ulykkelige udviste. Hvis han ifører sig burka, opdager modstanderne ikke hvem han er - (han optræder jo i virkeligheden som en elev i skolegården, der dagligt ophidser til ‘krig’ og når det så bryder løs, gemmer han sig bag ved ‘de store’) Så kunne ‘arbejdet’ gøres færdigt; det lader til at AFR ikke havde helt ret, da han sagde at opgaven i Iraq var løst!
Det sprog Søren Espersen og DF bruger - bifaldet af Venstre, kunne nok give en og anden lyst til at sammenligne med sprogbruget i 1930’ernes Tyskland; men desværre taler jeg ikke tysk, så det må nok overlades til andre; måske en opgave for Langballe og Krarup
Godt skrevet!
Danmark har brug for flere kommentatorer som jævnligt udreder Dansk Folkepartis “Dem & Os”-spin.
Det er så usmageligt og det er ALT for sjældent belyst af medierne.
Hvorfor beskæftige sig med ham, manden er ikke farlig, for så meget magt har klovnen ikke, havde han det ville det virkelig være uhyggeligt.
Christian Olesen:
“manden er ikke farlig, for så meget magt har klovnen ikke”
Søren Espersen er en eminent demagog, og en fremragende strategisk begavelse. De samme meget sjældne evner har Søren Krarup i øvrigt også.
Der er al mulig grund til at være på mærkerne overfor hvad sådanne personer opfinder af mærkelig optik, de forsøger at forvrænge realiteterne med.
Tænk blot på agitatoren Viggo Hørup, hvis dybt foruroligende, manipulerende og magtfordrejdende udsagn om at “Folketinget er den højeste Myndighed, der har ingen over sig og ingen ved Siden af sig” stadig bliver anset for visdomsord, af en kaliber så de fleste sikker tror at de står i landets forfatning. Det er reelt et udsagn så debilt, at det fortjener samme spot som Naser Khaders ideer om et burkaforbud.
Vel kan han da ej en Machiavelli. Han er en dumpet procelyt i den sammenhæng.
Med venlig hilsen fra en magtfilosof…
Christian Olesen: “Hvorfor beskæftige sig med ham, manden er ikke farlig, for så meget magt har klovnen ikke, havde han det ville det virkelig være uhyggeligt.”
Hvor har du været siden 2001? Siden da har DF - og hermed også Søren Espersen - hft den afgørende stemme i alle væsentlige samfundsspørgsmål.
gu har han magt! Og gu er det uhyggeligt!
Hugo Barlach:
“Vel kan han da ej en Machiavelli.”
Den eneste politiker i nyere dansk politik, der kunne sin Machiavelli til fingerspidserne, var/er Anders Fogh Rasmussen.
Søren Espersen og ganske mange andre politikere hos V, C og O, er blot magtfuldkomne, kyniske, og mener at målet altid helliger midlet.
Unoder, der ofte tillægges Machiavelli - ganske fejlagtigt og ufortjent, i min optik.
Per Vadmand:
Gu er klovnen farlig ad h. til, der har du ganske ret, men de har jo ikke den totale magt, kun næsten.
Men han og DF er ikke problemet, men de sølle magtliderlige partier der er og var parat til at at samarbejde med dem for at få magten, det er nærmest forbryderisk.
Et aktuelt citat fra en sjæleven til SE.
Hermann Wilhelm Göring:
Når jeg høre ordet kultur, afsikre jeg min pistol.
Så fik vi præsenteret hele hylekoret af rygklappere.
Har du også nogle argumenter, Max Halder, eller vil du nøjes med ukvemsord?
Rygklapper er ikke et ukvemsord. Det er et ord som tilkendegiver, at folk har en ensidig opfattelse af den sociale virkelighed, og ikke er villig til at diskutere den opfattelse.
”(…) at bestemte mennesker (…)
Hvis ryg er det der bliver klappet?
Den hvis ryg klappes kan.
Rygklappere er et udtryk der gives ntil andre år afsenderen selv ikke kan formulere et rationelt modsvar.
Det hörer ingen steder hjemme i en saglig meningsudveksling.
især ikke når man selv er en rygklapper.
@ Kaarup
Ligesom mange herinde har stiftet bekendtskab med din særligt ‘saglige’ måde at debattere på?!