Af: Julie Hjerl Hansen
24. august 2009
Lagt på information.dk 24. august 2009 kl. 20:30. Bragt i den trykte udgave 25. august 2009 på side 6 i 1. sektion. Senest opdateret 25. august 2009 kl. 14:23.

Opslag til denne artikel

Emneord:ytringsfrihed
Personer:Avigdor Lieberman, Benjamin Netanyahu, Carl Bildt, Fredrik Reinfeldt
Organisationer:Aftonbladet, SVT, Syddansk Universitet
Steder:Danmark, Israel, Stockholm, Sverige, USA

Den israelske regering raser, efter det svenske Aftonbladet har publiceret en artikel, hvor det israelske militær anklages for at have skudt palæstinensere, sprættet dem op og solgt deres organer videre. Den israelske udenrigsminister, Avigdor Lieberman, har kaldt artiklen for ikke blot usand, men racistisk og antisemitisk, og den israelske premierminister, Benjamin Netanyahu, har krævet en formel fordømmelse fra den svenske regering. Sådan en fordømmelse har den svenske statsminister imidlertid gjort det klart, at han kommer til at skyde en hvid pind efter.

»Ingen kan kræve af os, at vi skal bryde Sveriges forfatning. Ytringsfriheden er uerstattelig,« siger den svenske statsminister til den svenske tv-station SVT.

»Vi gennemgår og vurderer ikke, hvad der bliver offentliggjort. Regeringen bestemmer ikke, hvad der publiceres,« siger Fredrik Reinfeldt, og han understreger samtidig over for tv-stationen, at hans holdning var den samme i 2006, da danske medier offentliggjorde Muhammed-tegningerne.

Cecilie Felicia Stokholm Banke fra Dansk Institut for Internationale Studier forsker i Israel og antisemitisme. Hun mener, at den her sag minder om »en omvendt tegningesag«.

»Det er samme type spørgsmål omkring, hvad man kan tillade sig at ytre, der er på spil,« siger hun, men understreger samtidig, at den diplomatiske krise mellem Sverige og Israel næppe får samme omfang, som Muhammedkrisen.

Ifølge Jakob Feldt, ph.d. ved Center for Mellemøststudier på Syddansk Universitet, handler uoverensstemmelserne om en forskellig tradition for, hvordan politikere agerer i Israel og Sverige.

»I Israel er der ytringsfrihed på samme måde som i Danmark og Sverige, og det benytter folk sig lystigt af, men politikere siger også, hvad de mener om alt muligt, så hvis nogen havde skrevet det her i Israel, havde Benjamin Netanyahu sagt, at de var nogle idioter, og det kan han ikke forstå, hvorfor de ikke gør i Sverige,« siger han.

»Israelerne siger jo ikke, at svenskerne skal forbyde pressefrihed. De siger bare, at de svenske politikere skal fordømme artiklen,« siger Jakob Feldt.

Ingen undskyldning

Kontroversen mellem Sverige og Israel har været omtalt i aviser verden over, og selvom svenskerne ikke vil undskylde, er de klar over dens potentielle skadevirkninger, ikke mindst set i lyset af, at Sverige har overtaget EU-formandskabet.

Både den svenske statsminister og den svenske udenrigsminister har derfor gjort, hvad de kunne for at mane beskyldningerne om antisemitisme til jorden. På sin blog skriver den svenske undenrigsminister, Carl Bildt, således:

»Jeg føler også personligt en stærk vrede, når jeg konfronteres med den slags i debatten. Men den svenske regering har lige så lidt ret som enhver anden regering til at tale imod redaktionelle beslutninger - hvad end jeg selv måtte mene om det, der er blevet publiceret.«

Carl Bildt slår desuden fast, at det ikke er en sag for politikerne, men for domstolene at afgøre, om der er tale om antisemitisme.

En tynd kop te

Ifølge Jakob Feldt kan den israelske regering til tider være lige lovligt hurtige til at råbe antisemitisme, men når det gælder artiklen i Aftonbladet, kan han godt forstå vreden.

»Ud fra en nøgtern betragtning er det en ret ekstrem anklage, at israelske soldater stjæler organer fra palæstinensiske ofre, og hele bevismaterialet bag den her artikel er jo meget tyndt,« siger Jakob Feldt, som mener, at redaktøren burde have vejet artiklen og fundet den for let.

Som dokumentation bag påstandene i artiklen i Aftonbladet henviser journalist Donald Broström til en igangværende sag i USA, hvor en mand ved navn Levy Ishak Rosenbaum har indrømmet, at han har handlet illegalt med organer fra Israel, som han har købt for 10.000 dollar og videresolgt i USA for 160.000 dollar. Det er imidlertid stadig uklart, hvordan Levy Rosenbaum fik fat på organerne, og der er ingen beviser for, at det israelske militær har været involveret. Desuden beskriver Broström, hvordan han tilbage i 1992 - altså for 17 år siden - var vidne til, at en ung palæstinenser blev skudt. Da liget efterfølgende blev leveret tilbage af det israelske militær, var det sprættet op, og det samme var efter sigende sket med mange andre unge palæstinensiske mænd. Hvilket fik forældrene til at konkludere, at det israelske militær stjal deres organer.

I en leder i Aftonbladet har chefredaktør Jan Helin da også måttet indrømme, at beviserne for, at det israelske militær er involveret i organtyveri, mangler. »Ingen af disse ubestridelige faktaoplysninger beviser organtyveri,« skriver han i lederen, hvor han undskylder sig med, at det var vigtigt for ham at publicere en kulturartikel, som rejste en række spørgsmål omkring emnet.

»Jeg er ikke nazist. Jeg er ikke antisemit. Jeg er en ansvarlig udgiver, som har tilladt publiceringen af en kulturartikel, som stiller en række relevante spørgsmål«, skriver han i lederen.

Ifølge Jakob Feldt ligger artiklens indhold imidlertid op ad en klassisk antisemitisk myte, som stammer helt tilbage fra middelalderen om, at jøder slår folk ihjel for at bruge deres blod og indvolde i hemmelige ritualer.

»Det er en moderne omskrivning af blodanklagen mod jøderne, som har ført til pogromer helt op i det 20. århundrede, og det er en forestilling, som stadig er vidt udbredt i den arabiske verden og Østeuropa,« siger Jakob Feldt, og tilføjer:

»Lige så troværdigt eller utroværdigt det er, at det israelske militær skulle have stjålet organerne, lige så troværdigt eller utroværdigt er det, at palæstinenserne kunne finde på det som propaganda.«

Aftonbladet har krævet en undersøgelse af, hvorvidt organtyveriet finder sted, hvilket har fået Israels ambassadør i Stockholm, Benny Dagan, op af stolen.

»Hvorfor undersøger vi ikke, om jøderne står bag angrebene mod World Trade Center? Hvorfor undersøger vi ikke, om jøderne spreder aids i den arabiske verden? Hvorfor undersøger vi ikke, om jøder slår kristne børn ihjel for at få deres blod og organer? Det ville blive rigtigt gode artikler,« siger han med henvisning til nogle af de klassiske antisemitiske myter, som er udbredt i den arabiske verden.

Den israelske regerings pressekontor har meddelt, at Aftonbladets korrespondenter i Israel ikke bliver akkrediteret lige foreløbig. Ifølge nyhedsbureaet AFP sagde direktøren for den israelske regerings presseafdeling, Daniel Seaman:

»Det kommer til at tage tid. Vi skal have verificeret dem. Måske skal vi undersøge deres blodtype for at finde ud af, om de kan blive organdonorer.«

Lieberman anklager også Norge for antisemitisme

Mens den diplomatiske krise mellem Sverige og Israel buldrer, anklager den israelske udenrigsminister, Avigdor Lieberman, nu også Norge for antisemitisme. Anledningen er festligholdelsen af Knut Hamsuns 150-års dag.

’Jeg blev overrasket over at Norge valgte at fejre Knut Hamsun, en mand som beundrede nazisterne. Litteraturprisen, som han modtog i 1943, forærede han til Josef Goebbels, og i en nekrolog lovpriste han Hitler som en kriger for menneskeheden,’ sagde Lieberman i en tale til studerende ved Ariel University Center.

Og Lieberman stoppede ikke der. Han henviste til episoden under konferencen Durban II i Geneve i april, hvor Irans præsident, Mahmoud Ahmadinejad, betegnede Israel som et racistisk og grumt regime: ’Norges delegation var blandt de få, som ikke protesterede. I dag indser jeg, at det ikke var et tilfælde. Hvor lavt kan man synke,’ spurgte Lieberman.