Regeringens nye indsigt: Socialt udsatte børn er samfundets ansvar

Børns rettigheder skal styrkes, forebyggelse skal prioriteres højere, og flere børn skal placeres i familiepleje. Sådan lyder budskabet i regeringens udspil til Barnets Reform, der netop er blevet offentliggjort. Og det er nye toner på det socialpolitiske område, lyder det fra Inge Bryderup, lektor ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole:

»Det, der ligger i det her udspil, er en erkendelse af det samfundsmæssige ansvar. Man skriver direkte i reformen, at når nogle børn og unge har dårligere vilkår end ‘normale børn’, så er det et samfundsmæssigt ansvar, og at det er en central samfundsopgave, der skal løftes. Det adskiller sig markant fra de sidste års socialpolitik, hvor det ofte ikke har handlet om egentlige socialpolitiske løsninger, men derimod mest om sanktioner og straf,« forklarer hun.

Inge Bryderup har forsket i udsatte børn i en årrække, og hun har blandt andet kortlagt udviklingen af børnelove og socialpædagogik gennem de sidste 100 år. Hun påpeger, at der fra politisk side har været en tendens til at afvise ansvaret for den haltende indsats over for de udsatte unge:

»Holdningen har gennem de sidste ti år været, at de mennesker, der har sociale problemer, selv har ansvar for at løse dem. Slagordene har været konsekvens, sanktion og straftænkning. Det har udmøntet sig i familiepålæg, muligheden for fradrag i børnefamilieydelsen og straf i stedet for behandling af unge med omfattende sociale problemer«, fortæller hun.

Staten har i løbet af de seneste år taget flere skidt i retning af at blande sig i opdragelse af børn, som har adfærdsproblemer eller laver alvorlig kriminalitet. I 2006 fik kommunerne bemyndigelse til pålægge forældre bestemte opgaver som for eksempel at sikre, at barnet eller den unge er hjemme på et nærmere fastsat tidspunkt eller at møde op til samtaler med de sociale myndigheder. Lever familierne ikke op til kravene, bliver der skåret i børnechecken.

Ikke samfundets skyld

Samtidig har regeringen efterlyst hårdere sanktionsmuligheder over for kriminelle unge, og forhenværende velfærdsminister Karen Jespersen (V) meldte sidste år ud i en kronik i Politiken, at utilpassede unge ikke var ‘samfundets skyld’.

Selvom Inge Bryderup mener, at det nye udspil afviger fra den socialpolitiske linje, regeringen har ført gennem de sidste år, tør hun ikke konkludere, at der er sket et afgørende brud:

»Jeg vil være forsigtig med at udråbe et helt generelt holdningsskifte i dansk socialpolitik, fordi de andre tendenser har været langt mere massive. Men det virker som om, at der nu er åbnet op for en anden tænkning.«

Tomt udspil

Barnets Reform skal forbedre forholdene for udsatte børn og unge. Ifølge adskillige undersøgelser, er der masser at tage fat på. Blandt andet viser en undersøgelse udført af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) for Ugebrevet A4, at hver anden af de indsatte i landets fængsler er blevet forsømt så meget af sine forældre, at de sociale myndigheder har været nødt til at gribe ind.

Men Inge Bryderup sætter spørgsmålstegn ved, om regeringens udspil overhovedet vil få nogen effekt:

»Der er ingen af de forslag, man stiller, der ikke kan lade sig gøre med den nuværende lovgivning. Med anbringelsesreformen fra 2006 havde man også et stort fokus på efterværn, hvor den sociale indsats forlænges, efter at den unge er blevet myndig. Alligevel er det stadig meget få, der får efterværn, men det kan sagtens lade sig gøre inden for den nuværende lovgivning. Det samme gælder for udspillets fokus på at forbedre børnenes skolegang og styrke familieplejen. Helt konkret er det ikke noget, der ikke allerede kan lade sig gøre ude i kommunerne,« siger hun.

Reformen skal nu forhandles på plads mellem de partier, der er med i satspuljeaftalen. Det vil sige alle Folketingets partier undtagen Enhedslisten. Dele af reformen kan træde i kraft fra næste år.