Opslag til denne artikel

Emneord:CO2-udledning, COP15
Personer:Dorthe Dahl-Jensen, Niels Bohr
Organisationer:FN, IPCC
Steder:Grønland, København, Nuuk

Beslutningsgrundlaget for det globale klimatopmøde i København til december ændrer sig hastigt. Parallelt med ny viden om de accelererede smeltningsprocesser i Grønland og Arktis melder norske klimaeksperter nu om markant ændrede vurderinger af havenes og landjordens evne til at optage CO2 fra atmosfæren.

Den ny indsigt får de norske forskere, der deltager centralt i arbejdet i FN’s klimapanel, IPCC, til at appellere til i-landene om at blive helt CO2-neutrale fra 2050.

Det er professorerne Eystein Jansen og Helge Drange fra det norske Bjerknes Center for Climate Research, der via nye avancerede computermodeller når frem til, at verden betydeligt hurtigere end hidtil antaget kan nå ‘smertegrænsen’ på to graders global opvarmning, hvis ikke udledningerne af CO2 bremses dramatisk.

»Vi er et af de centre i verden, der var i stand til at lave simuleringer med klimamodeller til den seneste IPCC-rapport fra 2007. Nu har vi udviklet den næste generation af modeller, som medtager forhold, der ikke kunne indregnes i den tidligere rapport. Vi kan nu regne på, hvad klimaændringer betyder for naturens evne til at optage CO2 fra atmosfæren,« siger professor Eystein Jansen.

Han fortæller, at ca. 46 pct. af de menneskeskabte CO2-udledninger i dag opsuges af naturen, men den procentdel falder, i takt med at CO2-belastningen af det globale system vokser, viser de nye modeller.

»Vi kan allerede se på målinger, at havenes og landjordens evne til CO2-optagelse synker, og nu fortæller modelberegningerne, at det kan føre til CO2-koncentrationer i atmosfæren, der i år 2100 er ca. 100 ppm (parts per million, CO2-molekyler per mio. luftmolekyler, red.) højere, end de tidligere modelberegninger kom frem til.«

Eksempel: Et modelscenarie, der i 2007-rapporten ville nå frem til en CO2-koncentration ved århundredets slutning på f.eks. 600 ppm, bliver med den ny model til et scenarie med en koncentration på 700 ppm.

»Det betyder altså, at man får en forstærket klimapåvirkning ved en given menneskeskabt CO2-udledning, fordi en mindre del af denne CO2 fjernes fra atmosfæren af havet eller landjorden. For regeringerne, der mødes til klimatopmødet i København til december, indebærer det, at det bliver sværere at holde sig under den tærskelværdi på to graders opvarmning, man opererer med. Sagt på en anden måde: Der skal både hurtigere og større reduktioner i udledningerne til, end hidtil antaget, hvis målsætningen om højst to grader skal sikres,« siger Jansen.

FN’s klimapanel bedømte i 2007, at de globale udledninger skal skæres med 50-85 pct. i 2050, hvis der skal være en rimelig chance for ikke at overskride de to grader.

»De ny resultater betyder, at det globale krav nu ligger nærmere de 85 end 50 pct. Og for i-landene betyder det, at de må gøre sig CO2-neutrale omkring 2050. Uden det og en global aftale som ramme for indsatsen bliver det umuligt at overholde to graders målet,« siger Eystein Jansen.

Opskræmte isforskere

Han understreger, at de nye avancerede modeller, der medtager naturens ændrede evne til CO2-optagelse, ikke inddrager et andet kompliceret forhold i klimaforskningen: De komplekse dynamiske processer omkring isen i Arktis. Det er til gengæld temaet for disse dages drøftelser i Nuuk i Grønland, hvor 160 af denne verdens mest fremtrædende polar- og klimaforskere drøfter den hastige afsmeltning af isen i Arktis.

»Budskabet til verdens politikere herfra er meget klart: Der sker mere med isen - både indlandsisen, havisen og de små gletschere - end selv pessimisterne havde forudsagt,« siger professor Dorthe Dahl-Jensen, leder af Center for Is og Klima på Niels Bohr Institutet og internationalt anerkendt for sin iskerneforskning i Grønland.

»Man kan ikke vende det blinde øje til mere. Det er så klart, at der sker meget og mere, end IPCC har forudsagt, og det er vi nødt til at basere vores beslutninger på,« siger iskerneforskeren, der netop er kommet til Nuuk fra sin forskningslejr på indlandsisen.

Dorthe Dahl-Jensen påpeger, at opvarmningen på Grønland allerede i dag er én-to grader - væsentligt mere end gennemsnittet for kloden på 0,6 grader.

»Fordi opvarmningen er så meget kraftigere i Arktis, sker der også så meget,« siger iskerneforskeren.

Hendes kollega, professor Konrad Steffen, University of Colorado, bekræfter:

»Jeg har fløjet op og ned langs den grønlandske kyst i 20 år, og det er tydeligt at se, hvordan gletschernes bevægelse mod havet virkelig accelererer. Processen med tab af is bevæger sig nu nordpå fra det sydlige Grønland og op langs vestkysten,« siger Konrad Steffen, der indtil i forgårs selv var på ekspedition på indlandsisen.

»Nord for Jakobshavn på vestkysten findes en mindre gletscher, som lokalbefolkningen kalder ‘den døde gletscher’, fordi den ikke bevæger sig, og det er den, vi plejer at bruge, når vi skal ind på indlandsisen. Men inden for de seneste to år har den trukket sig 2,5 kilometer tilbage, og nu er den så fyldt med sprækker og revner, at man end ikke kan lande en helikopter på den. Vi har tusinder af sådanne små gletschere,« fortæller Steffen.

Han mener ikke, det er holdbart at holde sig til to graders global opvarmning som grænse for, hvor meget vi kan tillade os at påvirke atmosfæren med drivhusgasser.

»En global opvarmning på to grader svarer til, at Arktis og Grønland bliver fire, måske fem grader varmere, og det kan blive stærkt ødelæggende i betragtning af den afsmeltning, der sker allerede i dag ved en meget lavere temperaturforøgelse,« siger han.

Stor usikkerhed

Sebastian Mernild, dansk polar- og klimaforsker ved University of Alaska, fortalte i gåsdagens avis om nye modelstudier, der peger på, at ‘the tipping point’, hvor uafvendelige smelteprocesser tager fart på indlandsisen, kan blive nået kort efter 2040 ved globale temperaturstigninger helt nede omkring én grad i forhold til nu. Både Konrad Steffen og Dorthe Dahl-Jensen betvivler, at det vil ske ved så begrænsede temperaturstigninger.

»For 120.000 år siden i den forrige mellemistid var det fem grader varmere end nu, og der var stadig is tilbage på Grønland. Så jeg mener, der er et stykke vej til the tipping point. Politikerne må bare være opmærksomme på, at der er stor usikkerhed i prognoserne. Resultaterne kan variere med tre-fire grader i de samme simuleringer, fordi det drejer sig om så komplekse dynamikker. Men det er ikke noget argument for at undlade handling. Tværtimod,« siger Dorthe Dahl-Jensen.