Danmark skal fremover leve af viden, men i går præsenterede regeringen en finanslov, der kun lover 100 millioner kroner mere om året til uddannelse af humanistiske og samfundsvidenskabelige kandidater. Det er alt for lidt, mener blandt andre Peter Pietras, der er universitetsdirektør på Copenhagen Business School (CBS):
»Det er paradoksalt, at regeringen vil bruge en milliard på universiteternes bygninger, men kun 100 millioner på studiernes indhold. Det synes jeg er en underlig prioritering, når vi står i en situation, hvor vi må afvise utroligt mange dygtige og velkvalificerede unge.«
Det lave taxameter betyder ifølge Peter Pietras, at CBS er nødt til at begrænse antallet af studiepladser på en række populære uddannelser, fordi de simpelthen ikke løber rundt. Derfor har universitetet i år afvist næsten 3.000 studerende, oplyser Peter Pietras.
En undersøgelse, som analysefirmaet McKinsey lavede for Finansministeriet i foråret, viser, at det giver op til 11.500 kroner i underskud for universiteterne at uddanne de studerende inden for humaniora og …
… samfundsvidenskab, fordi de såkaldte taxametertakster er for lave i forhold til udgifterne. Regeringens udspil på 100 millioner vil kun give cirka 2.100 per studerende om året. Administrerende direktør i Danmarks Erhvervsforskningsakademi, Stina Vrang Elias, er ligeledes skuffet over regeringens udspil:
»Det er svært at se, at 2.100 kroner skulle give universiteterne incitament til at oprette flere studiepladser, samtidig med at det kun vil give mulighed for en marginal kvalitetsforbedring.«
Også i Dansk Erhverv er forskningspolitisk chef Jannik Schack Linnemann kritisk:
»Ifølge Finansministeriets egen rapport er der brug for at hæve taxametrene med 11.500 kroner. Så med det her forslag er man kun nået en femtedel ad vejen,« siger han.
Ikke reguleret
Dekan på Humaniora på Aarhus Universitet Bodil Due påpeger, at taksterne til uddannelse i selve finanslovsforslaget vanen tro ikke er reguleret i forhold til pris- og lønudviklingen:
»Det, vi har oplevet de sidste mange år, er, at taxameteret per studerende er faldet med rigtig mange penge, fordi taxameteret ikke er steget i takt med løn- og prisstigninger, men i stedet er blevet skåret ned med to procent. I den sammenhæng er det ikke voldsomt med de 100 millioner,« siger Bodil Due. >
Den udhuling af taxameteret kan også få den konsekvens, at mange af de studerende får for lidt undervisning og vejledning.
Nils Wiese, uddannelsespolitisk ordfører for Danske Studerendes Fællesråd, mener ikke, at regeringen med det her udspil tager kritikken seriøst:
»Nogle steder har humanister kun fire timers undervisning om ugen. Det her svarer jo til en forøgelse på omkring ti minutter,« siger Niels Wiese, som mener, at regeringens mange udtalelser om, at vi i fremtiden skal leve af viden, kommer til at klinge hult, når der satses så lidt på uddannelse.
I Danmarks Jurist og Økonomforbund (DJØF) undrer formand Finn Borch Andersen sig over, at regeringen bruger 13 millioner på en rapport om universiteternes økonomi, mens de mange studerende på det laveste taxameter må nøjes med nogle få timers ekstra undervisning om ugen.
»Underfinansieringen af samfundsvidenskaben og humaniora er klart dokumenteret. Hvorfor bruger regeringen ikke denne viden i stedet for at forfølge et ensidigt fokus på særlige, politisk motiverede forskningsområder?« spørger Finn Borch Andersen i en pressemeddelelse fra DJØF.
Flere penge på vej?
Videnskabsminister Helge Sander er enig i, at 2.100 per studerende ikke er nok:
»Men det her er kun en start, hvor vi forsøger at bidrage til mere undervisning på de samfundsvidenskabelige og humanistiske uddannelser. Jeg mener, at 11.000-12.000 kroner per studerende er urealistisk, Men jeg håber på, at vi kan forhandle beløbet op til cirka 5.000 kroner per studerende i løbet af efteråret,« siger ministeren.
Svend Hylleberg, dekan på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet på Aarhus Universitet, er glad for, at regeringen har opdaget, at det lave taxameter er helt utilstrækkeligt:
»Vi kan altid bruge 2.000 kroner per studerende til noget, men det kommer nok ikke til at gøre den helt store forskel. Taxameteret for en lærerstuderende er stadig 25.000 kroner større om året, så der er lang vej igen,« siger han.
Kommentarer
Claus Hjort Frederiksen vil personligt skyde videnssamfundet igang.
Det forlyder andet steds her på sitet:
“Nu vil finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) lære af de seneste års dramatiske økonomiske omvæltning.
- Jeg vil også gætte på, at der vil blive skrevet mange afhandlinger i de kommende år om, hvad det var, der egentligt skete i de her år, og det må vi så tage ved lære af.”
Sitk piben ind og gå ud og køb et hus !
“Nu er det jo altså bondestammen vi har med at gøre, der passer deres egne.”
Købmandsskab er det nærmeste man kommer noget der minder om tanken.
Diplom i salg er hvad der tæller.
Nu er alle os på de humanistiske/samfundsvidenskabelige uddannelser jo bare en flok “socialistiske ballademagere”, så vores uddannelse kommer sig ikke så nøje. Vi kan vel undværes?
At der ikke er råd til at ansætte kompetente undervisere nok eller at der skal kopieres meget mere materiale som selvkopiering = ekstra egenbetaling = resursespild = hul i hovedet, fordi ens studie ikke har pengene til at lægge ud for kompendier med videre, det må vi jo så leve med. Imens sidder folk bare på deres flade og gør intet ved den bevidste chikane, som den sorte regering udøver.
At de vil blive ved med at bygge deres uddannelsespolitik på en bevidst løgn siger vel alt om, hvor samfundet har bevæget sig hen. Man ønsker ikke kritik, så hvorfor uddanne kritikerne?
Jeg nævner det lige igen…
Vi er en pæn klat forsknings-kvalificerede, der indenfor humaiora/samfundsvidenskab valgte at forlade institutionen med overgangen til erhvervsledelse af universiteterne. Og vi tog i meget korte træk vores forskning med os. Altså ud af universiteterne. Jeg erindrer en samtale med Instituttets professor, som mente at: “det er nok bedst, at du beholder anliggendet”. I mit tilfælde magtfilosofien. Et gammelt anliggende i europæisk tænkning for øvrigt. Og så røg det arvegods ud af sammenhængen til fordel for mainstream- og ratinguniversitetet…
I en klar bevidsthed om at denne del af forskningsindsatsen nu mangler i universitets-regis, kan man jo så undre sig over Videnskabs-ministerens skråsikre udtalelser? Om hvor godt det det går under hans ledelse…
Rent ud sagt: “goddaw do?”
Og hvorfor nu det? Fordi den liberale tænknings forsøg på at skille sig af med ‘rivalerne’, har ført til en vidensdeficit på især den kritiske filosofi’s område. Og tænkning rengjort fra kritik, omend bekvem, forfalder. Men hvor liberal tænkning er besat af tanken om positive ytringer om nye landvindinger a la “1984” (Orwell), ja så betyder dét forhold, at man skiller sig af med kritik, at man godt kan rende med opmærksomheden, alt imens at skarphedens forfald indfinder sig. Og såfremt man fra politisk liberal side forventede, at netop dén situation ikke var forudset, ja så foregnede man sig eklatant…
Og nu skal man så ikke forudskikke, at det er en gang sure og bitre gamle “venstreorienterede”, der i denne kommentar giver genlyd. For det er det ikke! Der ér en ganske bred vifte af kompetencer, som fordeler sig såvel her som dær (i Forsvaret, på Humaiora, Samfundsvidenskab, Antropologer, Sociologer og jæ’ ska’ gi dig Skaja! (formentligt en østeuropæisk dæmon…) med andel i anliggendet.
Som er: den politiske øvelse med at beslaglægge vilkårerne for udvikling af en balanceret viden, som tager højde for en kritik, som er medtænkt fremfor at være afviklet som uforenlig medtænker, har så ført til, at man står med utilfredse forskere, for hvem forskningsfriheden er blevet båndlagt af Ledelsen på erhvervsmæssige vilkår. Som den tidligere LO-formand Thomas Jensen ganske klart udtrykte det; “Fagbevægelsen har sejret sig selv ihjel”. Denne gang ledelsen af universiteterne.
Og hvor har det så ført hen? Til tænketanke med stærk politisk tilknytning, til journalistisk opbevaring af mediemonopolet og til opinionsundersøgelser. Hvor gammel synes man selv, man bor?
Men herudefra pensions-synspunkterne kan man jo roligt fornøije sig med perspektiverne imellem kaos og nonsens. Råberiet tager jo næsten ingen ende. Men hvad? Jo, ser De. Nogen står for udviklingen, basta. Den kommer ikke bare af sig selv. Og spørger man en magtfilosof, er svaret såmænd ligetil: kig lige i retning af ideologerne…
Her er ansvaret og problematikken opbevaret. Så enkelt er det. Og lad dog endelig spindoktorerne bokse løs med dén erfaring. Det ser vi faktisk frem til med forventning om yderliger underholdning…
Som Inkasso-firmaerne plejer at sige det så kønt, når de truer på livsgrundlaget:
Med venlig hilsen
Denne kommentar er anbefalet af:
Det er klart, at regeringens finanslovsforslag sætter gang i hele debatten om vidensamfundet. Vi lever af viden, men hvorfor skal debatten tage den ensidige drejning i universiteternes favør? Universiteternes uddannelser og bygninger skal understøttes med en bæredygtig økonomi, det siger sig selv. Men det er mindst lige så nødvendigt, at resten af den videregående uddannelsessektor kommer med, både økonomisk og i den offentlige debat. Det nytter ikke noget at basere et vidensamfund udelukkende på akademiske kompetencer. Der er hårdt brug for højtuddannede praktikere til at sikre ny viden i små og mellemstore virksomheder og i vores skoler, daginstitutioner, borgerservice og hospitaler. Hvis vores virksomheder og velfærdssystem skal fungere også på gulvet under læge- og direktørniveau, så skal der også her leveres ydelser af høj kvalitet. Derfor skal der også investeres i uddannelserne til sygeplejerske, lærer, bygningskonstruktør, finansøkonom, socialrådgiver osv. Det er uddannelser, som professionshøjskoler og erhvervsakademier udbyder. De har hårdt brug for økonomi og politisk opmærksomhed i de forestående forhandlinger om finanslov og globaliseringsmidler.
- Laust Joen Jakobsen, rektor, formand for Professionshøjskolernes Rektorkollegium
Hvor skal den komme fra ? Altså den viden vi skal leve af ?
Hvis alt praktisk arbejde - ikke kun produktion men også udvikling af nye produkter - flytter til den anden side af jordkloden - hvordan skal vi så få transporteret al den viden, der opstår i forbindelse med dette arbejde tilbage til Danmark ?
Selv hvis dette praktiske problem kunne løses - hvad kunne vi så fra vores fjerne position tilføre denne viden af kvaliteter, som kunne gøre det relevant at re-eksportere den tilbage til den anden side af jordkloden ?
Hvis det havde været en god ide at placere tænketanke fjernt fra de steder, hvor viden produceres og anvendes, havde erhvervslivet forlængst udnyttet dette.
Tværtimod har man altid tilstræbt at skabe størst mulig nærhed mellem teori og praksis - nogen mener faktisk, at det var netop dette danskerne var gode til før i tiden.
Hvordan skal vore teoretikere kunne overleve, at praksis er flyttet til den anden side af jorden og taler kinesisk ?
Tro dem ikke, de gør altid det modsatte af det de siger.
Plere penge = besparelser
Øget satsning = nedprioritering
osv osv
Videnssamfund ?
Med Dansk National-Socialistisk Folkeparti som
parlamentarisk grundlag ? Jeg har min tvivl .