Stadig flere kommunale opgaver bliver overtaget af private leverandører. Et år før tid er de danske kommuner allerede ved at nå regeringens mål om, at 26,5 procent af rengøringen, snerydningen og andre opgaver i det offentlige skal sendes i udbud.

Det viser en gennemgang, som FTF har foretaget af de kommunale nøgletal. Men udbuddene sker uden, at kommunerne kender tilstrækkeligt til konsekvenserne af den øgede konkurrence - især ikke når det drejer sig om de bløde velfærdsområder. Det siger professor Carsten Greve fra Copenhagen Business School (CBS).

»Problemet er, at langt de fleste videnskabelige undersøgelser på området beskæftiger sig med de tekniske områder - som rengøring, snerydning og affaldshåndtering. Men når det kommer til velfærdsydelser, er der meget begrænset viden,« siger han og tilføjer, at de få undersøgelser, der findes, faktisk viser, at der ikke er særlig stor forskel på effektiviteten blandt offentlige og private ydelser - f.eks. på tandplejeområdet.

Resultatet kan blive, at man let kommer til at konkludere fra det ene felt til det andet.

»F.eks. kan et argument for den private konkurrence være, at hvis man sparer 20 procent på rengøring, så må man også kunne spare 20 procent på alle andre velfærdsydelser. Det er dér, kæden nogle gange hopper af i den officielle argumentation,« siger Carsten Greve og efterlyser derfor et fælles grundlag for diskussionen om de offentlige og private serviceydelser.

Virkeligheden viser vej

Det samme efterlyste Socialdemokraterne, SF og Enhedslisten, da de i maj foreslog, at der skulle nedsættes et udvalg, som skulle se nærmere på konsekvenserne ved konkurrenceudsættelsen og udliciteringen af de kommunale opgaver.

»Vi ved slet ikke, om alle udbuddene fra kommunerne rent faktisk giver bedre service eller lavere pris. Vi har en tese om, at vi kan spare penge og forbedre servicen, men vi ved det reelt ikke,« siger Socialdemokraternes kommunalordfører Rasmus Prehn.

Det er Venstres kommunalordfører Erling Bonnesen ikke enig i.

»Der er ikke brug for yderligere bureaukratisk skrivearbejde på det her område, for virkelighedens resultater taler for sig selv,« siger han.

Erling Bonnesen mener, at kommunerne opnår store fordele ved at lade private aktører konkurrere om at levere de bedste ydelser.

»Når en kommune skal have løst en hvilken som helst opgave, så beskriver de hvilken ydelse, de skal have lavet, og så får de en pris på det. På den her måde sikrer kommunerne sig, at de får mest mulig velfærd for pengene,« siger Venstres kommunalordfører.

Han opfordrer kommunerne til fortsat at øge antallet af de kommunale ydelser, som bliver sendt i udbud. Men sådan kommer det ikke nødvendigvis til at gå. Det påpeger professor ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet Jens Blom-Hansen.

»Kommunerne har masser af erfaring med at udlicitere ydelser som rengøring, kantinedrift, pasning af grønne arealer og vedligeholdelse af veje. Men det begynder at blive knebent med erfaringer, når det kommer til udlicitering på de bløde områder - som f.eks. børnepasning og ældreomsorg. På de områder vil kommunerne fortsat være meget tilbageholdende med at udlicitere,« siger Jens Blom-Hansen.

Han mener, at kommunerne fortsat vil sende deres ydelser i udbud, når det drejer sig om opgaver, der er lette at specificere. Til gengæld vil de fortsat selv stå for de opgaver, som er vanskelige at definere på en kontrakt, mener Jens Blom-Hansen.

»Vi vil ikke se kommunerne eksperimentere ret meget med udlicitering på bløde områder. For det første har de få kommuner, der har eksperimenteret med det, ikke haft gode resultater. For det andet er de bløde områder langt mere politisk betændte«.