»Jeg har ikke den baggrund, som folk normalt har, når de laver den her slags arbejde,« siger 26-årige Yehuda Shaul. Hans hår er kortklippet under den sorte kalot, han kommer fra den israelske højrefløj, er ortodoks jøde og tidligere kompagnichef i den israelske hær, hvor han aftjente sin treårige værnepligt fra 2001-2004.
»Da jeg tog det første skridt ind i de besatte områder, tog jeg alle mine ideer om rigtigt og forkert og puttede dem i en blender. For hver dag der gik, overskred jeg en ny grænse og blev en smule mere følelsesløs. At sigte på et barn gennem sigtekornet på min riffel blev pludselig i orden, fordi drengen var palæstinenser,« siger Yehuda Shaul.
En dag i november 2003 - fire måneder inden hans militærtjeneste sluttede - sad han i en barak uden for Bethlehem og planlagde sin fremtid. Før han blev soldat, var manuskriptet til hans liv allerede skrevet. Han ville - som unge israelske mænd er flest - få sig en studentereksamen, gøre militærtjeneste, tage til Indien og ryge sig skæv og så tilbage til Jerusalem og læse jødisk filosofi på universitet.
»Da jeg sad der og forestillede mig, hvordan det ville blive igen at være et almindeligt menneske, gik det op for mig, at jeg umuligt kunne fortsætte mit liv efter planen.«
Se fotobloggen: Palæstinensere som trofæ
Alle havde det sådan
Han snakkede med de andre soldater i kompagniet, og de havde alle sammen den samme følelse af, at der var sket ting, som aldrig burde være foregået.
»Vi satte os ned og snakkede om, hvad der var sket, og hvad vi selv havde gjort i løbet af vores militærtjeneste, og det gik hurtigt op for os, at der ikke var nogen almindelige israelere, der havde nogen idé om, hvordan virkeligheden ser ud i de besatte områder. De fleste soldater vender tilbage til deres hverdag uden nogensinde at fortælle om de her ting. Det er den tavshed, vi vil bryde,« siger Yehuda Shaul.
Sammen begyndte de at kigge fotoalbum fra deres tre års tjeneste igennem, og blev enige om, at de snapshots, de havde taget for sjov og for at mindes, var den bedste måde at dokumentere virkeligheden i de besatte områder på. Og de 65 ekssoldater fik stablet en fotoudstilling på benene.
»Da udstillingen åbnede udbrød ragnarok. I to-tre dage talte alle i Israel om de her soldater-beretninger fra Hebron. Folk var rædselsslagne og chokerede,« fortæller Yehuda Shaul, Men samtidig strømmede det ind med henvendelser fra unge mænd, som havde oplevet præcis det samme under deres militærtjeneste, og Yehuda Shaul besluttede at starte en organisation, som dokumenterer virkeligheden i de besatte områder, sådan som de udstationerede israelske soldater oplever den
»For mig er den vigtigste mission med ‘Breaking the Silence’, at forstå, hvordan noget, der virker så frygteligt for dig, kunne blive til noget, der føltes så selvindlysende hverdagsagtigt for mig, da jeg var i militæret,« siger Yehuda Shaul.
Breaking The Silence er en organisation af veteraner fra den israelske hær, som samler vidnesbyrd og fotos fra soldater, der har gjort tjeneste på den besatte Vestbred og i Gaza-striben.
I dag åbnes en stor fotoudstilling i Øksnehallen, hvor man kan se fotografierne og høre fortællingerne. Man kan desuden møde både Yehuda Shaul og Avihai Stollar fra Breaking the Silence. Udstillingen kører frem til den 13. september.
I juli udgav’ Breaking The Silence’ en rapport med vidnesbyrd fra israelske soldater, som var med under Gazakrigen i januar. Her fortæller soldaterne, bl.a. hvordan civile palæstinensere blev brugt som menneskelige skjolde, hvordan hele boligkvarterer blev jævnet med jorden så kampvognene kunne komme frem og om brugen af hvid fosfor. Rapporten har vakt ramaskrig i Israel og resten af verden.
Kommentarer
Stakkels jøder kom dog hjem til Europas storbyer igen. Jeres børn er taget som gidsler af zionister og fanatisk religiøse mennesker.
I er savnet og vil være velkomne…