BEIJING - Premierminister Taro Aso er kendt for sin kærlighed til japanske manga-tegneserier. Måske var det derfor, angrebet på hans politiske modstander skulle tegnes.
På internettet portrætteres oppositionslederen Yukio Hatoyama i et par tegnefilm som en utroværdig politiker med hang til urealistiske løfter. I den seneste film fremstilles han som en behagesyg kok, der i et forsøg på at tilfredsstille alles smagsløg ender med at blande så mange uforenelige ingredienser i en skål nudler, at det hele bliver et uspiseligt sammenkog. Pointen bliver ikke kun tegnet for de japanske vælgere men også fortalt, da en mandlig stemme afslutter angrebet med at slå fast: »Hvis du forsøger at gøre alle glade, så vil du ende med slet ikke at tilfredsstille nogen.«
De politiske tegnefilmsattentater springer i øjnene i et land, hvor partierne normalt holder sig fra negative kampagner til fordel for en mere høflig valgtaktik.
Men de tegnede indslag virker som Taro Asos regerende Liberaldemokratiske Partis (LDP) sidste desperate forsøg på at begrænse det svidende nederlag, som det står til at lide ved parlamentsvalget på søndag - en konsekvens af, at den kogekunst, det selv står for, længe ikke har vakt japanernes appetit.
Det vil blive et historisk valg, der viser, at japanske vælgere endelig tør bevæge sig ud i politisk ukendt territorium. I årtier har Japan praktisk talt fremstået som en etpartistat, da LDP har været ved magten uafbrudt de sidste 53 år bortset fra 11 måneder i starten af 1990’erne.
Regeringens fiasko
En vigtig grund til skiftet er, at oppositionen, anført af Japans Demokratiske Parti (DPJ), som Yukio Hatoyama leder, nu fremstår som et mere troværdigt alternativ end tidligere.
Oppositionens forestående succes vil dog i større grad skyldes regeringens fiasko. Inden for de sidste år under LDP har Japan været politisk lammet. Verdens næststørste økonomi har kæmpet med stagnation i næsten to årtier og er samtidig blevet ramt hårdt af den globale finanskrise. Samtidig har regeringen - der har haft fire premierministre inden for de sidste fire år - ikke været i stand til at løse Japans alvorlige problemer med bl.a. pensions- og sundhedssystemet.
Det har overbevist japanerne om, at det er på tide at prøve noget nyt. Og der er mange, der er overbevist. Ifølge de seneste meningsmålinger står Hatoyamas DPJ til at sikre sig flere end 300 af de 480 pladser i parlamentets underhus.
»Det vil blive et revolutionerende valg, der vil sætte en stopper for bureaukraternes styre og i stedet sætte fokus på folket,« sagde Hatoyama i går.
Han har længe talt om behovet for change, på samme vis som USA’s Barack Obama gjorde i sin præsidentkampagne. Det har dog ikke ført til, at Hatoyama har oplevet samme overstrømmende popularitet som Obama. Selv om flere vælgere foretrækker den 62-årige Hatoyama frem for premierminister Taro Aso, sagde hele 57 procent af de adspurgte vælgere i denne uge, at hverken den ene eller den anden er egnet til at lede landet.
Mange japanerne har dog givet udtryk for, at et magtskifte i sig selv er positivt. For efter at landet så længe har været domineret af et enkelt parti, vil det få politikerne til at indse, at de faktisk kan blive straffet på valgdagen, hvis de har regeret ringe.
Mere lighed
Uanset om vælgerne på søndag vil sætte deres kryds ud for Hatoyamas navn, fordi han er den bedste kandidat eller den mindst ringe, vil hans centrum-venstre parti komme til magten båret frem af befolkningens utilfredshed over stigende social ulighed og stagnerende lønninger. Hatoyama har lovet at udvide det sociale sikkerhedsnet og at give flere penge til unge familier. Og han har lovet at tøjle det magtfulde japanske statsbureaukrati, der beskyldes for at tjene eliten.
Udsigten til forandring ventes at betyde en rekordhøj valgdeltagelse. Også unge japanere er kommet på banen. Ved valgene de seneste 15 år har mellem halvdelen og totredjedele af vælgerne mellem 20 og 29 år slet ikke gidet at stemme. Undersøgelser viser, at langt flere unge vil stemme på søndag i forventning om, at valget vil kunne gøre det af med deres desillusion over et system, der ikke tilbyder dem den samme jobsikkerhed, som deres forældre kunne nyde, og samtidig efterlader dem med den byrde at skulle tage sig af et stadigt stigende antal ældre.
Nyt syn på verden
Det er ikke kun i Japan, at interessen for valget er større end ved de fleste foregående. Også i Washington og Beijing holder man øje med udviklingen.
I de to hovedstæder er der en blanding af optimisme og ængstelse ved udsigten til regeringsskiftet og dets betydning for Japans udenrigspolitik, ikke mindst hvad angår den eventuelle påvirkning af magtbalancen mellem USA og Kina.
Japan har længe været en af USA’s mest trofaste allierede, og Tokyo har ofte fulgt Washingtons anvisninger. Men Kina fylder stadig mere i Japans relationer med omverdenen pga. Beijings stigende økonomiske og militære indflydelse.
De regerende liberaldemokraters partiprogram peger som altid på alliancen mellem Tokyo og Washington som hovedsøjlen i japansk udenrigspolitik. Men Hatoyamas demokrater advokerer for et anderledes forhold - et »mere lige« forhold, hvor Japan ikke automatisk vil sige ‘ja’ til Washington.
»Æraen med amerikansk-ledet globalisering er ved at ende, og vi bevæger os væk fra en unipolær verden mod en æra med multipolaritet,« siger Yukio Hatoyama til japanske medier.
Hatoyama ser for sig, at det at give afkald på det tætte forhold til USA vil blive opvejet af etableringen af et »østasiatisk fællesskab« med tættere økonomiske og diplomatiske bånd til nabolandene.
Samtidig har han erklæret, at han ikke vil besøge det kontroversielle Yasukuni-tempel. Tidligere japanske premierministres besøg ved krigsmindemærket, som både kinesere og koreanere mener ærer krigsforbrydere fra Japans brutale angrebskrig i Asien i 1930’erne og 40’erne, har ofte belastet forholdet mellem Kina og Japan. Med udmeldingen om, at han vil holde sig væk, vil Hatoyama være yderst velkommen i Beijing.
Ny klimapolitik
Også klimaaktivister har udvist begejstring for Hatoyamas udmeldinger forud for valget.
Japan blev hånet i juni, da den nuværende premierminister, Taro Aso, annoncerede, at Japan satte som mål at reducere udledningen af drivhusgasser med otte procent inden år 2020 - et langt lavere mål end EU’s 20 procent.
Hatoyama er langt mere ambitiøs på Japans vegne. Han lover 25 procents CO2-reduktion inden 2020. Japanske miljøaktivister betegner det som et stort positivt skridt frem mod de internationale klimaforhandlinger, der finder sted i København til december.
Verdensnaturfonden WWF oplyser på baggrund af en nylig opinionsundersøgelse, at 50 procent af japanerne støtter Hatoyamas mål, mens 29 procent går ind for Taro Asos mere beskedne mål.
Lige nu ser det ud til, japanerne bedst kan lide Yukio Hatoyamas opskrift på nudler.
Kommentarer