Rigspolitiet kan nu blive nødt til at udtale sig om, hvorvidt en række afviste irakiske asylansøgere er blevet truet af den irakiske delegation, der i sidste uge gennemførte forhør i Ellebæk Fængsel.

»Hvis irakerne i forbindelse med en eventuel genoptagelse af deres sager hævder over for Flygtningenævnet, at de er blevet truet, bør nævnet forespørge hos Rigspolitiet, om det er korrekt. Og så må man naturligvis forvente, at Rigspolitiet giver eventuelle informationer videre til nævnet,« siger Niels Fenger, der er professor i forvaltningsret ved Københavns Universitet.

Og den situation er netop blevet aktuel. Flygtningeadvokaten Kåre Traberg Smidt har nemlig indsendt anmodninger til Flygtningenævnet om genoptagelse af tre af sine klienters asylsager. De hævder at være blevet udsat for trusler fra delegationen, der blandt andet skulle have stillet dem fængslinger og »genopdragelse« i udsigt tilbage i Irak.

»Det er klart, at hvis det kan sandsynliggøres, at truslerne er blevet fremsat, så må man overveje, om der kan være opstået et nyt asylmotiv for mine klienter,« siger Kåre Traberg Smidt. Han understreger, at Rigspolitiets medvirken i opklaringen af, hvorvidt den irakiske delegation har truet de afviste asylansøgere, er afgørende vigtig, da en repræsentant for Rigspolitiet samt en tolk var til stede ved afhøringerne og således kan fungere som vidner. Det var Kåre Traberg Smidt til gengæld ikke, da Rigspolitiet nægtede advokater adgang til afhøringerne. En beslutning der ifølge en lang række eksperter er i strid med dansk lov.

Spørger man i Flygtningenævnet, kunne det lyde som om, man vil gøre, som Niels Fenger forudser.

»Jeg vil ikke kommentere på enkeltsager, men det lyder ikke helt skævt,« siger sekretariatschef i Flygtningenævnet, Stig Torp Henriksen, da Information forelægger ham forvaltningsretsekspertens vurdering.

Hidtil har Rigspolitiet ikke ønsket at forholde sig til sagen, selv om de altså selv er de eneste vidner.

Information ville gerne have spurgt chefen for Rigspolitiets Udlændingeafdeling, Hans-Viggo Jensen, om Rigspolitiet fortsat vil nægte at udtale sig om irakernes påstande, eller om man vil imødekomme en eventuel henvendelse fra Flygtningenævnet.

Men Hans-Viggo Jensen har ikke ønsket at udtale sig til Information.

Kåre Traberg Smidt har dog tillid til, at Rigspolitiet nok skal give klar besked om, hvad deres repræsentant har overværet under møderne med den irakiske delegation. Skulle det imidlertid imod hans forventning ikke være tilfældet, vil advokaten kræve, at både betjenten og Rigspolitiets tolk bliver afhørt af en uafhængig instans.

»Men jeg går ikke ud fra, det bliver relevant. For jeg antager selvfølgelig, at politiet er interesseret i, at sandheden kommer frem,« siger Kåre Traberg Smidt.

I forbindelse med anmodningerne om genoptagelse af sine klienters asylsager har Kåre Traberg Smidt også bedt om, at udrejsefristen bliver udsat for de tre asylansøgere, så de ikke bliver tvangsudvist, før man har taget stilling til de eventuelle trusler, der kan udgøre et nyt asylmotiv for dem.

»Det ville jo være en slem skandale, hvis de her mennesker ved tilbagekomsten til Irak ryger direkte i et af Bagdads berygtede fængsler, og Flygtningenævnet først bagefter finde ud af, at de faktisk blev truet tilbage i Danmark,« siger advokaten, der understreger, at han har 12 klienter blandt de frihedsberøvede irakere, men at det kun er tre af dem, der hævder, at de er blevet truet.

Fra Flygtningenævnet lyder beskeden, at man vil vurdere hver enkelt sag med henblik på, om behandlingen bør have udsættende virkning på udsendelsen af de tre irakere.

Denne artikel er anbefalet af: