Hvis Socialdemokraterne og SF skal danne regering efter næste valg, ligger både skatte og udlændingepolitikken fast. Vil de radikale være med i regeringen, må de acceptere den præmis. Så kontant lød meldingen fra Helle Thorning-Schmidt (S), da hun sammen med SF’s formand, Villy Søvndal, i går lancerede deres fælles skatteudspil:

»Vi kan ikke diskutere det her hele vejen frem til et valg. Det, vi her lægger op, det er det, vi gennemfører. Og så er det jo op til de radikale, om de vil med. Det håber jeg, de vil,« sagde den røde bloks statsministerkandidat på pressemødet.

Selvom adskillige punkter i de to partiers skatteudspil stemmer overens, så møder de radikales forslag om at hæve topskatten hovedrysten hos S og SF, mens de to partiers forslag om en millionærskat til gengæld er uspiseligt i den radikale lejr.

Men selvom Helle Thorning-Schmidt nu har sat en tyk streg under, at der er lukket for forhandlingerne, opgiver Det Radikale Venstres politiske leder, Margrethe Vestager ikke at få indflydelse i en kommende regering:

»Jeg har den erfaring, at ultimative krav ikke fører nogen steder hen. Det gælder jo for os alle sammen, at der skal 90 mandater til at forandre ting. Så uanset om det er i dag eller efter et valg, så skal vi blive enige.«

Hun bakkes op af partiets næstformand, Zenia Stampe, der stiller sig meget kritisk over for de ultimative krav:

»Den type udmeldinger er ligeså firkantede, som når den nuværende regering vælger at gå i krig med et snævert flertal. Derfor er det meget usmageligt, at S og SF nu fører sig frem med den samme magtarrogance som regeringen. Derfor skal vi nu stå fast på, at vi vil have lov til at forhandle et regeringsgrundlag efter et valg.«

Forsat opbakning

Socialdemokraterne bryder med gårsdagens udmeldinger årtiers samarbejde med de radikale, hvor SF udelukkende har været støtteparti. Selv om SF nu er kommet helt ind i regeringsvarmen, ser Helle Thorning-Schmidt forsat gerne, at de radikale sidder med i en ny regering. Trods de ultimative krav og ønsket om indflydelse, støtter Margrethe Vestager forsat op om en socialdemokratisk ledet regering:

»Vi har sagt meget klart og meget længe, at Danmark har brug for en ny regering, og vi peger på Helle Thorning-Schmidt til at lede den. Det næste er så, hvilken politik der skal føres. Der vil vi selvfølgelig meget gerne have indflydelse.«

Selv om S og SF nu har afvist, at de radikale kan få indflydelse på skatte- og udlændingepolitikken, er Villy Søvndal heller ikke i tvivl om, at det ikke rokker ved opbakningen:

»Hvis man kender de radikale og deres placering, synes jeg, det er umuligt, at de efter otte, måske ni meget lange år skulle være årsag til, at vi fik en forlænget periode med VKO. Jeg har ikke fantasi til at forestille mig, at de radikale skulle bære den byrde på deres skulder,« lyder det fra SF’s formand.

Ifølge politisk kommentator Henrik Qvortrup har Magrethe Vestager og de radikale heller ikke andet valg end at fortsætte med at bakke op om Helle Thorning-Schmidt:

»I teorien kunne hun efter alle de ultimative krav sige stop og trække sin støtte. Men det vil være nyere danmarkshistories største vælgerbedrag.«

Skakmat

Den vurdering er politisk kommentator Hans Engell enig i.

»Margrethe Vestager har lagt alle æggene i Helle Thornings kurv, så hun kan ikke lige pludselig pege på Løkke Rasmussen eller sig selv. Hun er nødt til at pege på Thorning, og hun vil heller ikke kunne vælte en sådan regering,« siger han.

S og SF har handlet klogt ved at trænge de radikale op i et hjørne, vurderer Hans Engell:

»Taktisk og strategisk har de gjort det fuldstændige rigtige, og de radikale er sat fuldstændigt skakmat. Det er også en dristig og risikabel operation, men man må også se i øjnene, at gallupmålinger viser, at S og SF langt hen ad vejen har vælgeropbakning til det, de har lagt frem.«

Selvom meningsmålingerne indtil videre ikke tyder på, at S og SF kan hente et flertal hjem alene ved et Folketingsvalg, så mener Henrik Qvortrup ikke, at de to partier er dybt afhængige af de radikale:

»Det bliver sværere og sværere at se de radikale i en regering. I stedet tyder meget på, at S og SF danner en mindretalsregering. Der er det jo ikke sikkert, at alle flertal skal indgås med de radikale. Man kan sagtens forestille sig at nogle borgerlige partier eller Dansk Folkeparti sikrer flertal i nogle sammenhænge.«

Margrethe Vestager mener derimod, at det vil gavne hendes parti, at fronterne er trukket op i oppositionen:

»Det gør det meget tydeligt, at der er forskel på, hvad S og SF vil, og hvad de radikale vil. Det er måske meget godt, for så ved vælgerne, at der er noget at tage stilling til. Det tror jeg, er sundt, « siger den radikale leder.