Seks ud af ti eller flere end 100.000 kolesterolpatienter får den forkerte kolesterolmedicin, nemlig den meget udbredte og meget billige Simvastatin. Sådan lød budskabet fra lederen af den danske del af den såkaldte DYSIS-undersøgelse, overlæge Kristian Korsgård Thomsen i snart sagt alle danske medier i den forgangne uge. Til Politiken sagde han blandt andet de voldsomme ord: »Der er flere, der dør, når man gør det på den her måde.«
I stedet burde kolesterol-patienterne få et kraftigere kolesterolnedsættende præparat eller et andet stof, Ezetimib, udtalte den tyske forskningsleder af undersøgelsen, dr. Anselm Gitt. Imidlertid er undersøgelsen finansieret af medicinalvirksomheden Merck & Co., som samtidig har patent på det 53 gange så dyre Ezetimib og derfor har en klar økonomisk interesse i at få så mange danskere som muligt til at tage denne medicin. Den fremgangsmåde er helt klassisk, fortæller lektor Claus Møldrup fra Det Farmaceutiske Fakultet ved Københavns Universitet:
»Det er en klassisk pr-manøvre, at man får lavet en undersøgelse og bruger den til at skabe en nyhed, som man kan føde jer journalister med,« siger Claus Møldrup, som understreger, at han ikke kender til den konkrete undersøgelse.
Men tendensen har han set mange gange før:
»Der er ingen tvivl om, at man laver sådan nogle undersøgelser, fordi man vil promovere sit produkt i forhold til konkurrenterne. Ellers var der ikke nogen idé i at gøre det. Det er de kommercielle vilkår. Og når virksomhederne har forskere og videnskabelige artikler til at støtte op om deres budskaber, så er det deres raison d’être for at kunne gøre det,« siger Claus Møldrup.
Hos Merck & Co. afviser medicinsk direktør Christina Molt Wengel, at der skulle ligge økonomiske motiver bag:
»Vi oplever, at der er en problemstilling. Vi er ikke imod, at man som udgangspunkt får det billigste alternativ. Problemet er, at man får det billigste alternativ, og så sker der ikke så meget mere. Og for nogle patienter er det fint, men desværre er der mange, der aldrig når i mål. Det er den interesse, vi har,« siger hun.
Tidligt ude
Når Claus Møldrup ikke kender til DYSIS-undersøgelsen, er det ingen tilfældighed. Merck & Co. valgte nemlig at fremlægge dens resultater for pressen, inden at undersøgelsen er offentliggjort i et videnskabeligt tidsskrift.
Det er kritisabelt, mener institutleder Peter Gøtszche fra det uafhængige forskningscenter Nordic Cochrane:
»Man begynder ikke at skrive om noget, der ikke er publiceret. Kolleger skal have en chance for at se, hvad det handler om og forholde sig kritisk til det på et ordentligt niveau. Ikke noget, der er i dagspressen eller TV-avisen. Man plejer at sikre en fair mulighed for at lade andre forholde sig kritisk til substansen og modvirke, at medierne løber med en halv vind,« siger han.
Også den kritik afviser Christina Molt Wengel:
»Andre har haft mulighed for at kommentere det. Jeg er ikke enig i, at der skal ligge en videnskabelig artikel om det, før man kan offentliggøre det,« siger hun.
Ingen forskning
Dertil kommer, at der ifølge flere eksperter ikke findes nogen sammenlignende forskning, som beviser, at kraftigere kolesterolnedsættende medicin, eller Ezetimib medfører færre dødsfald, sådan som Kristian Korsgård Thomsen har sagt i Politiken. Det påpeger Niels C. Heebøll-Nielsen fra Institut for Rationel Farmakoterapi (IRF):
»Vi ved, at hvis vi nedsætter kolesterolet, så nedsætter vi risikoen for blodpropper. Derfor er logikken bag DYSIS-undersøgelsen, at hvis vi sætter kolesterolet kraftigt ned, så nedsætter vi risici for blodpropper i hjertet endnu mere. Men det er kun efterprøvet i ganske få undersøgelser, som har vist helt marginal ekstra effekt på forekomsten af blodprop i hjertet,« siger Niels C. Heebøll-Nielsen og tilføjer:
»Simvastatin er det hyppigst anvendte kolesterolnedsættende stof, fordi det har dokumenteret effekt,« siger han.
Ikke signifikant
Formand for Dansk Cardiologisk Selskab og overlæge på Skejby Sygehus, Hans Erik Bøtker, kan se en ‘lille gevinst’ ved at bruge de dyrere kolesterolnedsættende stoffer, men:
»Af hensyn til patienternes og samfundets økonomi er det ikke den behandling, som Dansk Cardiologisk Selskab anbefaler at starte med,« siger Hans Erik Bøtker og tilføjer:
»Mig bekendt er der ingen undersøgelser, der viser, at Ezetimibe reducerer dødeligheden. Undersøgelsesresultaterne er undervejs, men de findes ikke endnu,« siger Hans Erik Bøtker, som mener, at undersøgelsen udgør »en interessekonflikt, som man skal være opmærksom på.«
På Sydvestjysk Sygehus giver forskningsleder af den danske del af DYSIS-undersøgelsen sin tyske kollega ret i konklusionen om, at Merck & Co.’s produkt, Ezetimib, er løsningen:
- Er du enig i, at en løsning for en gruppe af kolesterolpatienter, er at anvende kraftigere kolesterolnedsættende medicin eller tilføre bl.a. Ezetimib?
»Ja.«
- Er der lavet sammenlignende undersøgelser, der viser, at der er færre, der dør, hvis de bruger de kraftigere lægemidler?
»Jeg kender ikke tallene for dødelighed, men hvis der er, så er det sikkert lavt. Men der er i hvert fald færre, der får blodpropper.«
- Hvad er dit grundlag for at sige til Politiken, at ‘der er flere, der dør, når man gør det på den her måde’?
»Det har noget med journalistens vinkling at gøre. Jeg har lavet en længere udredning om, at hvis man sænker kolesterolet fra tre til to, og så spørger journalisten, om der er flere, der dør. Så ender jeg til sidst med at sige, at der er flere, der dør, men ikke ret mange.«
- IRF kritiserer jer for, at der ikke findes sammenlignende undersøgelser, der viser, at der er flere, der dør. Hvad siger du til det?
»Jeg vil give IRF ret i, at nej, der findes ikke en sammenlignende undersøgelse, der viser forskelle i dødeligheden. Jeg kan ikke sige, at det ikke er rigtigt, men omvendt, så findes der en stor sammenlignende undersøgelse blandt lignende præparater, der viser bedre overlevelse og færre blodpropper.«
- DYSIS er sponsoreret af Merck & Co., som også har haft forskere med i forskergruppen. Samtidig har de præparater på markedet af en type, som du er ude og anbefale. Kan du se en interessekonflikt?
»Det er derfor, at det ligger mig på sinde at sige, at man sagtens kan få behandlet patienterne ned til de rette kolesterolværdier via eksisterende behandlingsprincipper. Jeg har ingen interesse i at anbefale hverken det ene eller det andet…«, siger Kristian Korsgaard Thomsen, der oplyser, at han har modtaget 12.000 kroner fra MSD, mens de praktiserende læger har fået 350 kroner per patient, de har registreret til DYSIS-undersøgelsen.
- Men du medgav lige, at en del af løsningen er at tilføre bl.a. Ezetimib?
»Det er et udsagn fra den tyske forskningsleder, og jeg kan kun udtale mig om den danske …«
- Men du gav ham ret?
»Ezetimib er ét af de præparater, man kan anvende … jeg vil ikke udtale mig om et specifikt præparat. Jeg holder mig til det evidensbaserede, nemlig de kraftigere kolesterolsænkende midler. Det er først nu, at både Ezetimib og Tredaptiver skal undersøges for effekt på dødelighed og blodpropper. Derfor vil jeg ikke udtale mig om dem endnu,« siger Kristian Krogsgård Thomsen.
Kommentarer
Tak Information.
Kan I ikke lave en sådan afslørende artikel jævnligt.
De ‘nyhed’ som Merck plantede bl.a. i Politikken, Berlingske osv. er typisk for en stor del af den medicinske nyhedsdækning.
Jeg skrev til Politikkens web journalist og spurgte om man ikke skulle nævne hvem der stod bag undersøgelsen (Det tog 2 minutter at finde ud af det), da jeg mente det var relevant for forståelsen af artiklen.
Men fik ikke noget svar.
Det som Politikken lavede var luder journalistik, og fuldstændig bevidst skaber man usikkerhed hos en mængde patienter. Gad vide om man fik penge for det.
Hvad er det der “afsløres” ?
At der endnu ikke findes nogen endegyldigt bevis for det ene eller det andet produkts reelle virkninger i forhold til konkurrentens.
På den måde mener jeg at denne artikel også er noget “luder journalistik”. ( føj et grimt ord! )
Ydermere udtaler Claus Møldrup sig, selv om han endnu ikke har læst rapporten. ?
Artiklen burde blot stille sig kritisk overfor rapporten, og ikke blot være negativ overfor medicinalfirmaet.
Men ok, det er nu heller ikke første gang jeg hører om medicinalfirmaers “hardcore” reklamestunts.
Tirsdag kørte Politiken historien på forsiden. .Det gav mig anledning til et læserbrev afsendt samme dag. I gode gamle dage fik man svar, om det ville blive bragt eller ej. Da jeg har bemærket, at dette ofte svigter, og jeg her lørdag endnu ikke har set det bragt, formoder jeg, det ike bliver trykt.
Information afslører, at min mistanke fra læserbrevet er korrekt. Det kan jeg ikke se er ‘luderjournalistik’. Det er et medicinalfirma med interesse i sagen, som står bag den undersøgelse, Politiken byggede sagen på. Interessant at se, hvordan Politiken vil håndtere denne vinkel!
Her er mit utrykte læserbrev fra tirsdag:
Jeg blev så vred
Overskriftlobbyen slår til igen: ”Kolesterolpatienter får forkert medicin”. (Pol. 25.9.). Hvorfor er der ikke nogen, der kan fortælle de noksagter, at der er forskel på, om nogle ikke får optimal medicin, eller om alle ikke får det? Og at der er forskel på, om en medicin ikke er optimal, eller om den er forkert? Er den forkert, har den modsat effekt af hensigten.
Det hedder nok blikfang. Pyt så med, at blikfanget er tæt på lodret løgn.
Men vi der bruger Simvastatin med godt resultat, skal absolut lige jages en kniv i maven før morgenmaden.
Eller er der igen tale om en velgennemført kampagne for en medicinalvirksomhed?
Jeg ser, at Politiken faktisk onsdag i ‘Fejl og fakta’ boksen på side 2 i 1. sektion beklager, at det ikke blev nævnt i artiklen, at det firma der står bag den omtalte undersøgelse, selv sælger et kolesterolsænkende middel. De siger dog ikke, at det netop er det middel, som undersøgelsen anbefaler! Hele vinklingen falder jo til jorden i og med den oplysning - det beklager man ikke. Ved denne ‘rettelse’ mener man sikkert også at have en begrundelse for ikke at bringe læsernes indvendinger og dermed min. Men min indvending mod avisens vinkling gik jo ikke kun på det ene punkt - et punkt, som iøvrigt enhver førsteårsstuderende på journalisthøjskolen ville have grebet fat i. Politiken bruger ‘Læsernes redaktør’ til at afværge angreb på redaktionen. Det fremgår netop af ugens klumme fra ‘Læsernes redaktør’ at kritk af avisen sparkes videre til ham. Så kan han samle i bunke og ved en opsummering lade nuancerne i indlæggene fare.
Vi høre næppe mere fra Politiken i den sag.