Jeg er dybt chokeret, siger bestyrelsesformanden i Københavns Teater, Jan Maagaard. En sort dag i dansk teater, siger Steen Pade, direktør for Københavns Teater. Ostehøvlsbarbering, siger professor Jørn Langsted. Det kommer til at ramme os med stormstyrke, siger formanden for Dansk Skuespillerforbund, Katja Holm. I brancheforeningen spillesteder.dk er man ifølge Politiken målløse. De taler om den nye finanslov, som vil fastfryse bevillingerne til Københavns teatre, egnsteatrene og de regionale spillesteder for rytmisk musik på samme niveau som i dag frem til 2015.

Den politiske opposition stemmer i: Det er pulsen, man skærer i, siger de radikales ordfører, Johs. Poulsen. Kulturministeren skaber sorte pletter på Danmarkskortet, siger Mogens Jensen fra Socialdemokraterne. Pernille Frahm fra SF siger, at regeringen har aftalt besparelsen som en tyv om natten.

Store dele af kultursektoren er således gået i chok og sort, og kulturlivets raske enzym, Mads Øvlisen, den tidligere Novo-direktør, som blev formand for Statens Kunstråd, er heller ikke tilfreds, men beklager det skammelige i, at midler afsat til kunst og kultur til børn og unge er skåret væk. Om det så er arbejdsgiver- og brancheorganisationen Dansk Erhverv, påpeger den det forkerte i at spare på kunst og kultur.

Selvfølgelig er det surt. Kulturminister Carina Christensen (K) beder dem alle slå koldt vand i blodet, da ingen kan vide, hvordan livet ser ud så langt fremme som i 2015. Næh, det kan man selvfølgelig ikke. Det kan f.eks. være, at forholdene er blevet meget bedre eller værre. Al sandsynlighed taler imidlertid for, at omkostninger og lønninger vil være steget, som de plejer at gøre.

Kulturfolkene taler allerede nu om lukning af teatre, færre forestillinger og færre koncerter. Under alle omstændigheder vil det betyde, at de relativt få ansatte i administrationen på de mindre scener skal rubbe neglene endnu mere og supplere sig med helt eller delvis frivillig arbejdskraft. Det så ellers så lovende ud, da de mange nye storkommuner sprang ud med ønsker om eget egnsteater. Men da alle bejlede til samme pulje, så det skidt ud. Og nu dette.

Carina Christensen mener vist selv, at det er en sejr for hende at nulstille budgettet for området midt i en finanskrise. At kulturfolkene er chokerede og målløse, tager hun sig sikkert let, og sandt er det, at dette fortvivlede råb ofte lyder ud i natten fra den kant: Send flere penge. Så ofte, at hr. og fru menigmand trætte vender det døve øre til. Denne gang er det dog en variant: Tag ikke så mange penge!

Eneste trøst er, at det kunne være gået meget værre, hvis f.eks. vores kommende kulturminister in spe, Pia Kjærsgaard, havde fået lov til at få indflydelse. Nu blev munden lukket på hende med 150 millioner kroner til at sikre kulturarven, specielt Jellingstenene, og det ville da også være uendelig trist, hvis de skulle gå hen og forvitre.