Jøder er lige så forskellige som alle andre - og så alligevel ikke. Eksempelvis er de tilsyneladende klogere. I hvert fald er det en kendsgerning, at 15 procent af samtlige Nobelpriser er gået til jøder, skønt de kun udgør tre-fire promille af verdens befolkning. De har også en særlig humor. De er fælles om at kunne goutere nogle gode jødevittigheder, og netop sådan nogle har tidligere folketingsmedlem og minister Arne Melchior samlet en hel masse af og udgivet dem i bogform. Han forklarer i sit forord jøders individualitet ved at henvise til Storm P’s tvillinger: Den ene var ens, den anden forskellig.

Så går det ellers over stok og sten med vitser og anekdoter. Således var der en jøde, der satte sig ind på en restaurant og bestilte en hakkebøf med et spejlæg oven på.

»Samuel, plejer du ikke at overholde kosher-reglerne og ikke spise kød på restauranterne?« siger en god ven, som er med ham.

»Jo,« svarer Samuel, »det er netop derfor, jeg har bestilt et spejlæg oven på bøffen. Vorherre ser jo kun min tallerken oppefra!«

En anden restaurant- anekdote foregår i München, hvor en jøde i 1935 læser i Der Stürmer. En ven mener, han må være masochist, siden han læser i sådan en nazi- sprøjte. Manden forklarer, at han er blevet træt af at læse de jødiske aviser, fordi de handler så meget om forfølgelser, antisemitisme og den slags. Det er så deprimerende. Som om jøder ikke dur til noget som helst.

»Men,« siger han, »når jeg læser Der Stürmer, så handler det om helt andre ting: Vi jøder kontrollerer pressen, bankerne, kunsten, osv. Ja, vi er godt på vej til at overtage verdensherredømmet. Du kan da nok forstå, at så føler jeg mig langt bedre tilpas.«

Festdag for Hitler

Adolf Hitler er ved at tabe krigen og opsøger en spåkone for at få at vide, hvordan det vil ende. Hun kigger dybt i krystalkuglen og siger: »Det eneste, jeg med sikkerhed kan sige, er, at du vil dø på en jødisk festdag.«

Hvilken af dem, vil Hitler vide. Spåkonen svarer:

»Jeg kan kun oplyse, at på hvad for en dag, du end dør, så vil det være en jødisk festdag!«

En amerikansk turist ankommer til Tel Aviv. Han vil gerne se Grædemuren, men har glemt, hvad den hedder. Altså beder han en taxichauffør køre ham hen til det sted, »hvor jøderne står og græder«. Javel, siger chaufføren og kører ham hen til en bygning af beton og glas. Amerikaneren protesterer og siger, at det slet ikke ligner den mur, han har set på postkort fra Jerusalem. Hvorfor er han blevet kørt hen til en moderne bygning i stedet?

Taxichaufføren forklarer, at det er skattevæsenets domicil. Her står mange jøder og græder.

En mand kommer ind til en urmager. Tror han. Der hænger i al fald et stort ur på facaden udenfor. Manden vil have repareret sit ur, men da butiksindehaveren kommer frem fra bagbutikken, forklarer denne, at han ikke er urmager, men mohel, én, der omskærer børn. »Hvorfor hænger De så et ur uden for Deres butik,« siger den des- orienterede kunde og får dette svar:

»Sig mig engang - hvad skal man hænge?«

Arne Melchior gør opmærksom på, at anekdoter egentlig bør formidles mundtligt. På skrift mister de noget, og det kan han jo egentlig have ret i.

Bogen Direkte til himlen (208 sider, 149 kroner) er udkommet på Forlaget Underskoven.