Ved hjælp af optimistiske regnestykker fik politikerne på Københavns Rådhus for to år siden forklaret, at en mindre regning til det ubetalte metroprojektet på 800 millioner kroner, eller hvad der svarer til mellem fire til seks procent, kunne køres i en stor bue udenom skatteborgerne. Men embedsmændenes beregninger holdt kun kort.
Nu er det afgørende regnestykke brast, og københavnerne har i sommer været i kommunekassen og fundet hele 858 millioner til det økonomisk hårdt prøvede offentlige selskab By&Havn, hvor metrogælden bor.
En transaktion, der sender kommunen direkte ud på lånemarkedet, og som alene i renter formentlig vil koste kommunen mellem 20 og 30 millioner om året.
Socialborgmester og medlem af Økonomiudvalget, Mikkel Warming, (EL) var med til at træffe beslutningen om at oversende de mange millioner. Han fortæller, at han inden af kommunens direktion blev præsenteret for et regnestykke, hvor kommunen ville kunne spare 100 millioner på at indfri nu og her.
Besparelse eller ej, ændrer det ikke ved, at han er ganske forundret over det tidligere så skråsikre regnestykke. Warming oplyser, at kommunen skulle betale 800 mio. kr. til den kommende metrocityring. Det kunne klares næsten »gratis« ved, at By&Havn solgte grunde i Nordhavnen, og når de nye ejere så havde bygget boliger og kontorer, ville der blive betalt grundskyld til kommunen, som kunne oversende millioner til By&Havn. I 2057 ville de 800 millioner kroner plus tilløbende renter på mere end 30 millioner om året være betalt.
Information har fået aktindsigt i beregningerne bag grundskylden fra Nordhavn-en, der skulle kunne servicere den store trecifrede milliongæld. Det var revisionsfirmaet Deloitte, som trak i arbejdstøjet for kommunen. Af deres beregninger fremgår, at så godt som evig vækst på boligmarkedet i de kommende fire årtier var en afgørende forudsætning for at få regnestykket til at gå op.
»Ved en realstigning på 1,5 procent og en grundværdi på 5.290 kr. per etagemeter vil nutidsværdien af grundbeskatningen i Nordhavnen og Århusgadeområdet under de øvrige forudsætninger udgøre 800 mio. kr.,« fremgår det af et centralt memo fra Deloitte.
Svært at spå
Lektor i boligøkonomi, Jens Lunde, Institut for Finansiering på CBS, har gennemgået papirerne for Information. Han gør klart, at det er ganske svært at forudsige bolig- og grundpriser fra nu og til 2057. Det er sket store udsving gennem tiderne, hvad mange er blevet bekendt med - ikke mindst på det seneste. Men ifølge ham viser det sig, at stigningerne over en lang årrække sker nogenlunde i takt med inflationen - og altså ikke over, som Deloitte forudsætter i sine beregninger:
»Bolig- og grundpriser kan ikke over en meget lang årrække stige mere end stigningen i forbrugerpriserne. Vores økonomi er sat sådan sammen, at vi ikke kan bruge overdrevent på vores bolig. Ligeledes kan vi ikke betale for andre varer, hvis deres produktionsomkostninger belastes af fortsat relativt stærkt stigende udgifter til at anvende ejendomme og deres grunde. Så bliver der jo stadig mindre til eksempelvis mad og andre fornødenheder. Selvom der sker store fluktuationer i bolig-, ejendoms- og grundpriser, er billedet, at boligpriserne over en lang årrække stiger i takt med inflationen.«
En vigtig forudsætning i regnestykket bag gælden på 800 millioner kroner er ikke blot en stigning i grundværdien pr. etagemeter som årene går, men en reel stigning år efter år indtil 2057. Det svarer til, at grundværdien af etagemeter på papiret hele tiden højere. Det samme forventes grundskyldbetalingen så at blive.
»Det er simpelthen ikke en holdbar forudsætning,« siger Jens Lunde og tilføjer:
»Yderligere tager beregningerne udgangspunkt i grundværdierne i 2005, hvor ejendoms- og grundpriserne var på deres højeste. Nu falder grundpriserne ligesom ejendomspriserne, og der er ikke for alvor tegn på, at den udvikling er stoppet. Det vil derfor gå en lang årrække, før grundpriserne overhovedet er tilbage på det niveau, de havde i 2005.«
»Regnestykket giver associationer til den bobleøkonomi på ejendomsmarkedet, der i mange tilfælde er under afvikling på ubehagelig vis,« siger Jens Lunde.
Mikkel Warming har netop stillet spørgsmål til forvaltningen for at høre mere om forudsætningerne bag regnestykket, og om de seneste års faldende boligpriser burde have givet anledning til flere overvejelser.
Anne Vang (S) er medlem af Økonomiudvalget, medlem af By&Havns bestyrelse og varm fortaler for mere metro på regning. Information har forgæves forsøgt at få en kommentar til, om hun finder det fornuftigt at københavnerne betaler de 858 millioner nu i stedet for at vente på, at grundskylden på et tidspunkt tikker ind i kommunekassen.
En henvendelse til overborgmester Ritt Bjerregaard (S) blev besvaret af direktør Henrik Plougmann Olsen i Københavns Kommune per mail. For hans vedkommende er det på vej ud af døren, da han skifter til ny direktør i Metroselskabet, hvor han starter den 1. november. Her skal han være med til at anlægge metrocityringen.
Henrik Plougmann Olsen oplyser, at hans embedsværk tidligere vurderede, at de 800 millioner kunne betales af grundskyld fra Nordhavnen som et alternativ til en direkte skattefinansiering, hvor det så nu alligevel er endt.
By&Havn oplyser, at de knap 900 mio. kr. ikke får den store indflydelse på selskabets overordnede økonomi. Nok er der flere likvider i kassen for nærværende, men det udligner det tidligere tilgodehavende hos kommunen.
Var de 858 millioner ikke blevet betalt nu, ville beløbet ifølge forvaltningens beregninger være vokset 1.2 milliard om ti år. Til trods for betalingen er kommunen ikke gældfri i forhold til metroprojektet og Ørestaden. Der skyldes fortsat 2,4 mia. kr. Et beløb der på grund af renter er mindst en milliard større i løbet af et årti.
Kommentarer