50 dagbøder a 50 svenske kroner. Sådan lød dommen over den svenske kunstner Anna Odell i går i Stockholms Tingsrätt. Den 35-årige kvindelige kunststuderende var sigtet for tre strafbare forhold, på baggrund af at hun havde simuleret et selvmordsforsøg og ladet sig indlægge på den psykiatriske afdeling S:t Göran i Stockholm.
Retten dømte hende for uredelig adfærd, fordi hun udgav sig for at være psykisk syg uden at være det samt for voldsom modstand mod politiet, da betjente forsøgte at hive hende væk fra den bro, hun foregav at ville springe ud fra. Hun blev frikendt for tiltale om falsk alarm. Anna Odell havde på forhånd erkendt sig skyldig i voldsom modstand, men hendes forsvarer, Claes Borgström, var ikke tilfreds med dommen for uredelig adfærd:
»Vi kommer til at diskutere en anke. Det er et principielt vigtigt spørgsmål,« siger han til Dagens Nyheter.
Hovedpersonen selv er også utilfreds med dommen for uredelig adfærd, men samtidig glad for den debat, kunstværket har skabt:
»Jeg er tilfreds. Der er kommet en masse væsentlige ting frem i forbindelse med projektet. Den diskussion, der er opstået inden for det psykiatriske system, er positiv,« siger Anna Odell.
Kontroversiel kunst
Sagen om kunstværket har været meget omdiskuteret i Sverige, og svensk tv sendte direkte fra domfældelsen. Også Konstfack, skolen hvor Anna Odell er indskrevet, har været under stort pres. I marts tog skolens rektor, Ivar Björkman, skarpt afstand fra sin elev, men efter dommen erklærer præfekt ved institution for kunst på Konstfack, Olof Glemme, sin fulde støtte til Anna Odell.
»Jeg synes, hun har været beundringsværdig i sin saglighed. Jeg er stolt af hende som student,« siger han til Svenska Dagbladet.
En anden ansat på skolen står bag en indsamling, der skal betale for Anna Odells 50 dagbøder.
»Det bakker vi op om. Bliver der et overskud, går det til Rigsforbundet for mental sundhed. Vi har støttet hendes projekt fra begyndelsen, og vi synes, det har været vigtigt. Det ændrer dommen ikke på,« siger Olof Glemme.
21. januar 2009
Anna Odell simulerer et selvmordsforsøg på en bro i Stockholm. Hun føres væk af politiet til den psykiatriske afdeling på sygehuset St Görans. Her fastspændes hun og tvangsmedicineres. Dagen efter afslører hun, at det er et kunstprojekt og udskrives.
8. maj 2009
Anna Odell fortæller, at hændelsen på broen var en rekonstruktion af en begivenhed 13 år tidligere, hvor hun forsøgte at begå selvmord og blev tvangsindlagt på St Görans.
12. maj 2009
Anna Odells værk tiltrækker rekordpublikum på Konstfacks forårsudstilling.
13. maj
Der rejses tiltale. Anna Odell anklages for voldsom modstand, falsk alarm og uredelig adfærd.
24. august 2009
Sagen mod Anna Odell kommer for retten i Stockholm.
Kommentarer
Jeg synes dommen er retfærdig.
Vi har ikke behov for plattenslagere på de psykiatriske hospitaler.
Der er i forvejen mangel på psykiatere, tid, omsorg, sengepladser.
Det havde været smartere at starte en frivillig besøgstjeneste.
Hendes optræden forekommer umiddelbart temmelig selvcentreret og i hvert fald hensynsløs for ikke at sige afstumpet over for politi og sundhedsvæsen.
Plattenslager på psykiatrisk hospital? Selvcentreret og hensynsløs?
Den svenske interesseorganisation for psykiatriske patienter Riksförbundet för mental hälsa (RFMH) støtter Anna Odell 100%
På hvis vegne er i indignerede? På psykiatriens (forstået som dette systems magtapparat) eller på patienternes? For hvis det er patienterne, I tror i støtter, tager I altså fejl.
“På hvis vegne er i indignerede? ”
På min mors. Hun er skizofren. Kommer du og trøster hende, når der er anden patient, der er filppet ud, eller har FOREGIVET at flippe ud?
Hun vil helst bare have fred.
I kan læse RFMHs pressemeddelelse i anledning af dommen på deres hjemmeside. Overskriften er Domen mot Anna Odell en rättsskandal!
Nu copypaster jeg altså fra den i hele dens ordlyd og håber at Inf (den store stygge debatvært) accepterer det:
RSMH anser att det är en skandal att Anna Odell döms för oredligt förfarande av Stockholms
Tingsrätt. Som Odell själv påpekade i sitt slutord vid rättegångsförhandlingarna: ”Hade jag varit
journalist hade jag knappast suttit här idag, och den risken hade varit ännu mindre om jag varit
man och journalist.”
Var är likheten inför lagen? De DN-journalister som spelade sjuka tidigare i år och uppsökte ett
antal vårdcentraler för att granska hur de skulle bemötas av vården åtalades aldrig för oredligt
förfarande, en av de punkter som Odell nu alltså dömts för.
I ett demokratiskt, öppet samhälle måste aktioner av detta slag accepteras, vare sig de utförs av
journalister, konstnärer eller någon annan. Domen mot Anna Odell innebär att många personer
med psykisk ohälsa kommer att oroa sig ännu mer för vad som kommer att hända om de blir
föremål för sluten tvångsvård än de redan gör. Det kan vi aldrig acceptera.
RSMH vill därför uppmana advokat Claes Borgström och Anna Odell själv att överklaga
tingsrättens dom till hovrätten. Den här domen får inte bli prejudicerande.
RSMH anser också att domen för våldsamt motstånd måste prövas i hovrätten eftersom vi
befarar att polisen kommer att börja förbereda att anmäla de personer som de hämtar och tar in
för psykiatrisk vård. Det kan ju visa sig att personen bedöms vara frisk av psykiatrin och skickas
hem samma dag. En utveckling åt det hållet måste vi givetvis bekämpa på alla sätt.
Hvad har Anna Odells handling at gøre med samfundets svigt overfor din mor, Henderson? Har hun nogen medskyld i det? Ved du noget om, hvad Odells projekt går ud på?
Jeg finder ”projektet” meget prisværdigt. Det har i den grad skabt debat om psykiatrien i Sverige. Også her kunne der trænges til lidt opmærksomhed om bl.a. de nedskæringer på området som finder sted.
Hvori ”kunsten” kommer ind i billedet kan jeg dog ikke helt få øje på, med mindre det skal vise at kunstnere bliver psykisk syge, når der også her i landet skæres ned på dette område.
Men jeg er bange for at ”stuntet” skader, i hvert fald kunsten. Men jeg har selvfølgelig heller ikke forstand på kunst.
“Ved du noget om, hvad Odells projekt går ud på?”
Ja, jeg kan læse Information, og det er dén beskrivelse jeg forholder mig til.
Samfundet har nu ikke svigtet min mor helt, hun bor nu på et udmærket psykiatrisk plejehjem for kun 10 personer.
Men før hun nåede dertil var hun adskillige gange på lukkede afdelinger. Hun beskrev det som et helvede, ISÆR pga den tumult andre patienter kunne forårsage.
Odell har skabt unødig tumult. Som jeg har påpeget kunne hun have fået sine pointer igennem på mere intelligent og hensynsfuld måde.
Kunstværket er en videoinstallation, hvor tre videoer, blandt andet optagelserne af hende, da hun forsøger selvmordet og tages til fange, er med. Det skriftlige materiale såsom journalen og en lydoptagelse af psykiateren, der ikke bare indlagde hende, men også fra da og lige siden mildt sagt har svinet hende til offentligt, er også en del af udstillingsmaterialet.
Der er tale om en form for aktionskunst, en blanding af videokunst og performance.
Jeg mener absolut ikke, at hun kunne have fået sine pointer igennem på en mere intelligent måde, da hendes projekt ikke handler om at blive hjemmehjælper, men om at afsløre magstrukturer og magtmisbrug i samfundet - her især psykiatrien, men eftersom sagen jo har fået langt videre konsekvenser end hun nogensinde kunne have forestillet sig, nu også i det svenske retsvæsen, i kunstverdenen og ikke mindst i de svenske medier.
Hvis jeg forsøgte, dybt bekymret, dybt koncentreret, dybt engageret, at redde en person fra at begå selvmord, tror jeg nok, at jeg ville få en temmelig flad fornemmelse, for at sige det mildt, hvis jeg bagefter fik at vide, at det var rent skuespil.
Som Kant så udmærket formulerede det:
Man bør ikke behandle andre mennesker udelukkende som midler.
Det var, hvad Odell gjorde med sit stunt.
Den slags er umoralsk.
Hans Jørgen Lassen
Men når du så får at vide, at projektet handler om ”at afsløre magtstrukturer og magtmisbrug i samfundet - her især psykiatrien” - på en lidt anderledes måde end hvis det havde været refereret i en journalistisk artikel - kan du så ikke se, at du ikke behøver at føle dig snydt?
Mig bekendt har hun ikke afsløret noget magtmisbrug. Hvad ligner det også at mistænkeliggøre psykiatere, der forsøger at redde dybt forpinte mennesker?
Man skal under ingen omstændigheder misbruge andre mennesker, heller ikke politi og sundhedspersonale.
Odell udnyttede groft disse mennesker til sit eget formål. Det er uanstændigt.
Hvad hendes formål er, kan for de mennesker, som ufrivilligt er blevet misbrugt, være underordnet. De er ikke blevet spurgt, men ført bag lyset, snydt og bedraget - og tilmed i en så alvorlig sag som et selvmordsforsøg, der kræver deres fulde engagement.
Puh, ha, dette misbrug af andre mennesker, denne træden på dem, denne ringeagt for dem, for at forfølge egne planer, er direkte ulækkert.
Målet helliger ikke midlet.
Hvis man hylder et sådant princip, så er enhver moral kastet over bord.
Midlerne har det med at fordærve målet.
Jeg må jo bryde sammen og tilstå: - Af og til synes jeg at målet helliger midlet.
Jeg har slet ikke forstand på det dér kunst, og skal som regel have det stavet, på tydelig og letforståelig vis. Og når nogen påtager sig opgaven, siger jeg tak til (her til Vibeke Nielsen).
Helt af mig selv kan endda se en mening med lort på dåse, hvis jeg tænker på hvad vi forbrugere bliver tilbudt af fødemidler.
Hans Jørgen Lassen
Ord er enormt vigtige, for de skaber tit det de udtrykker. Men jeg kan da meget bedre lide din ”oversættelse”.
Og så er selve artiklens emne blevet reduceret til en strid om ord og betydning, og har helt bevæget sig væk fra spørgsmålet om kunst/ magtstrukturer og magtmisbrug.
Det lykkedes ganske vist ikke at dreje debatten til hverken Kant, Lenin, Stalin, diktatur, statskapitalisme eller nazisme – men man mærker hensigten og bliver forstemt.
Kants moralfilosofi er særdeles relevant i denne sammenhæng.
Som nævnt er et hovedpunkt, at man ikke må behandle andre mennesker udelukkende som midler.
Hvad Odell gør f.eks. i forhold til disse politibetjente, som forsøger at redde hendes liv.
Så, jo, Kant er afgjort relevant.
Al opmærksomhed henledt på psyk-systemet er kærkommen, de systemer kan ikke diskuteres og revideres nok. Der er altid problemer af forskellig art i den verden, så en lille rusketur for at fange nogens opmærksomhed er helt fint med mig.
Når man vil gøre opmærksom på, at nogle mennesker behandles uden respekt for deres person, at der trædes på dem inden for systemet, så er det måske knap så heldigt, at man gør det ved selv at behandle andre mennesker (politiet og sundhedspersonalet) uden respekt og træde på dem.
Det er på denne måde, at midlerne fordærver målet.
I øvrigt er det påfaldende, at ovenstående artikel ikke med ét ord beretter, hvad det er lykkedes Odell at afsløre med sin aktion. Ikke med ét ord.
Hr. lassen.. hvis hun havde stillet sig op tå torvet og råbt op, havde hun næppe fået den opmærksomhed hun fik. Hvad hun fik afsløret ved jeg heller ikke, men startet en diskussion fik hun og det har helt sikkert gavnet et eller andet…
Nielsen,
du mener altså, at alle midler må tages i brug, blot man opnår, hvad man vil?
Også groft at føre andre mennesker bag lyset, misbruge og udnytte dem, som tilfældet var her?
Lassen.. nej ikke alle midler og ikke alle mål, der er selvfølgelig grænser…. mht. til dem du mener der er ført groft bag lyset, mener jeg ikke du har ret… det er næppe første gang de har udført deres arbejde.
Nogen må rystes en gang i mellem ellers sker der aldrig noget, så lever vi videre i lykkelig uvidenhed i vores leverpostej-verden…
Nielsen,
du kan vel dårligt benægte, at politi og sundspersonale blev groft ført bag lyset, samt udnyttet og misbrugt?
Samtidig er det i øvrigt misbrug af offentlige ressourcer, men det værste synes jeg dog er den svinske behandling af andre mennesker.
Det er ikke en ligegyldig spøg at simulere selvmordsforsøg. Det er noget, som er dybt alvorligt og bliver taget dybt alvorligt. Politiet lagde åbenbart en stor indsats i at redde hende - og med sin simuleren håner og spytter hun på disse menneskers seriøsitet. Hvilken menneskeforagt! Nej, hende kan jeg ikke have noget tilovers for (altså i denne sammenhæng).
PS. Jeg har, og det er ikke engang løgn, netop været i SuperBest og købt leverpostej. Hvad folk egentlig i disse tider har imod leverpostej, er endnu ikke gået op for mig.
Der er ikke noget i vejen med leverpostej Lassen, jeg håber du nyder den :-), leverpostej illustrerer bare meget godt at alt er som det plejer… det er en ven der altid er der ikke Lassen ;-)
Jeg går så sandelig ud fra at damen har haft et meget alvorligt budskab med sit stunt, for nej det er absolut ikke en ligegyldig spøg at simulere selvmord.. det vil jeg give dig fuldstænding ret i… og havde nogen mistet livet i forsøget på at redde hende, havde det været katastrofalt og modsatvirkende.
Hvis de offentlige ressourcer der blev brugt på hendes happening gør nogle andre godt, er de efter min bedste overbevisning givet godt ud..
Mht. Anna Odells projekt, synes jeg det svarer til, når journalister bedriver fact-finding vha. skjult kamera.
Det er selvfølgeligt al ære værd, at nogen har intentioner om at afsløre ulovlighed, magtmisbrug, overgreb osv., men midlerne det sker på, er usmagelige, urimelige og - værst af alt - fornedrer os alle.
Udstoppede hundehvalpe, guldfisk i blendere, menneskelort på dåse og hesteslagtninger er helt fint med mig. Særligt når det provokerer andre ;-)
Men Anna Odells projekt som kunst, har jeg svært ved at se. Dårlig og underlødig journalistisk, med omfattende dokumentation, kunne man til gengæld godt kalde det.
Heinrich,
“fornedrer”, som du skriver, synes jeg er et rammende udtryk i denne sammenhæng. Det er i øvrigt helt i tråd med kantiansk etik; jeg tror faktisk, at han selv bruger ordet (altså naturligvis på tysk) visse steder.
Heller ikke jeg kan hidse mig op over f.eks. menneskelort på dåse - jeg finder det blot bedøvende ligegyldigt og uinteressant.
Hans Jørgen,
jeg tror “leverpostejsdanskere” og lignende udtryk sigter til, en særlig måde at være på. At være helt uden særpræg, og blot være være en anonym, uidentificerbar del af en ubestemmelig masse.
Heinrich,
problemet er er bare, at udtrykket benyttes med rund hånd og ganske uden skelnen, som en betegnelse for det store flertal af danskere.
I virkeligheden er det nedladende og udtryk for en form for racisme: Sådan er danskere.
Det er absolut ikke uskyldigt. Det er et klart signal om indædt (selv)had til alt det danske.
Hvis man formastede sig til at bruge tilsvarende betegnelser om f.eks. muslimer, så kan jeg forsikre dig for, at der ville falde brænde ned.
Hans Jørgen Lassen:
“Sådan er danskere.”
Jo, det er selvfølgelig fjollet, unuanceret og rendyrket demagogi.
Præcis som når nogen ytrer, at “sådan er muslimer” :-)
En fuldstændig uvurderlig pressedækning er opnået for 2500,- (svenske ) kroner fordelt på 50 afdrag .
Skide smart . Se - dét er kunst .
Det bliver først kunst, hvis Anna Odell designer og udgiver 50 nummerede dummebøde-sedler, af en nominel værdi af 50 svenske kroner, og officielt beder om at betale med dem. Hvilket naturligvis nægtes, hvorefter andre sikkert gerne vil “veksle” til hendes nye sedler.
Det ville da i det mindste være provokere folk til at tænke over pengesystemet m.v.
tilføjelse:
være formålstjenligt at provokere
Der findes ikke en mere korrekt måde at forstå et system, en at gennemleve dets rædsler.
*end
Efter selv at have raset over de umoralske aspekter i Odells aktion, sad jeg tilbage med en følelse af stor tristhed. En tristhed over, at man stadig bæltefikserer dybt ulykkelige og selvmordstruede mennesker. En metode der er totalt uacceptabel.
Anna Odell er en stærk og modig kvinde. Hun har formået at komme udover sin egen smerte bla. via kunsten. Hendes motiver til at ændre et psykiatrisystem til det bedre er eksemplarisk uegennyttige og velmenende.
Erik Højer skriver:
Hendes motiver til at ændre et psykiatrisystem til det bedre er eksemplarisk uegennyttige
Men det forhindrer hende åbenbart ikke i at føre andre mennesker bag lyset, groft misbruge og udnytte dem.
Amalie Skram skrev to romaner om forholdene på de psykiatriske afdelinger i København og Roskilde, jeg kan ikke se at Odells performance/aktion kunstnerisk står tilbage for Skrams romankunst. Begges udtryk er kraftfulde. Odells er blot formuleret i en form som brænder bedre igennem i vores billedmediedominerede tid.
Amalie Skram blev under sin indlæggelse kuet af en patriarkalsk overlæge (Professor Hieronimus) og skrev sine romaner i 1895 for at komme det undertrykkende behandlingssystem til livs .
Anna Odell viser i sit værk “UNKNOWN, WOMAN 2009-349701 “, hvorledes man i 2009 stadig bæltefikserer mennesker som har brug for kærlig omsorg. Overlægen David Eberhard som havde ansvaret for “behandlings”-metoden ved Odells indlæggelse, tog iøvrigt sin afsked 1 måned efter.
NB- Lassen fremturer med, at Odell har ført nogle mennesker bag lyset. Det er sandt, men hun er også retsligt blevet stillet til ansvar for dette forhold.
Hans Jørgen Lassen
Det er jo altid vanskeligere at gennembryde magtens mure, for at se hvad der foregår, end magtens mulighed for at kontrollere borgeren - systemet demonstrer jo sin magt efterfølgende, ved at straffe Odell, men resultatet af hendes kunst - diskussionen om det psykiatriske system, har magten ikke kunne stoppe. Det synes jeg er den vigtigste pointe her - hun brød igennem systemet, for at se om man blev behandlet ordentligt, hun underkastede sig selv bæltefiksering og underkastede sig systemet indtil dommen, og dokumenterede det hele som et værk, først om behandlingen af psykiatriske patienter “fra den anden side” og dernæst om systemets forfølgelse af hende, fordi hun afslørede det indefra -
så hendes værk rækker videre end “sig selv” fordi man også skyder budbringeren, jf. dommen. Og som Nils Brachki tørt konstaterer, international pressedækning for 2500 s.kr., det er jo et fund.
Det er da korrekt, at hun har ført nogle mennesker bag lyset, de har været statister, og den ydelse de har givet, har været at spille sig selv, men hvorledes vil du nogensinde kunne afdække magtmisbrug bag lukkede døre, der bliver man jo ikke sluppet ind.
Det er egentlig rystende her at opleve, hvor mange der mener, at man kan tillade sig hvad som helst over for andre mennesker. I den gode sags tjeneste.
Vi ser her eksemplarisk forskellen mellem kommunisme og anarkisme.
Kommunisterne mener, at alle midler må tages i brug for at nå det klasseløse samfund, inklusive grov undertrykkelse af anderledes tænkende, samt svig og bedrag.
Anarkisterne mener, at den slags metoder er selvødelæggende og fordærver målet.
Tillyke til Anna Odell … hendes kunstværk er vellykket … debatten er nået helt til Danmark hvor 10.000 unge forsøger selvmord hvert år…
Hans Jørgen Lassen:
“Anarkisterne mener, at den slags metoder er selvødelæggende og fordærver målet.”
Det er bestemt én af de centrale forskelle…
Ikke desto mindre er det ikke et dogme der forhindrer anarkister, højbårne humanister eller andet godtfolk i at lave et stunt som Anna Odells, hvis man af uransagelige grunde var kommet til den overbevisning, at andre muligheder for at afsløre systemets overgreb ikke kunne måle sig i effektivitet med denne, at vigtigheden af en afsløring var høj og at nytteværdien af en afsløring langt ville overstige ulemperne ved ens bedrag m.v.
Det var Anna Odell der valgte at handle som hun gjorde, og har taget konsekvenserne også. Det kan jeg ikke forarges synderligt over. Hellere at folk stikker til autoriter, myndigheder og systemer med lidt tvivlsomme og usammenhænge argumenter, end at de lader sig handlingslamme til passivitet.
Heinrich,
du opstiller et falsk alternativ. Valget står ikke nødvendigvis mellem svindel og bedrag, udnyttelse af andre mennesker på den ene side, og passivitet på den anden side.
Der findes andre metoder.
Hans Jørgen Lassen:
“Der findes andre metoder.”
Ja, for dig, og sikkert også for mig, hvis vi ville tage en brydekamp mod den institutionaliserede psykiatri…
Det var jo ikke sikkert, at Anna Odell mente hun kunne komme særligt langt med at give den gas som jurist, debattør, forfatter, journalist eller lignende. Jeg gider dog ikke fordømme hende eller hendes projekt, da hun formodentligt gjorde det snarere af indbildt nødvendighed end pga. en koldsindig kalkule over hvad der ville give hende maximal promovering.
Men kunst regner jeg det ikke for. Dårligt doku-journalistik med selviscenesættelse og skjult kamera er vurderingen herfra.
Der findes velformulerede tilsyneladende intelligente mennesker, der absolut ikke accepterer nogen form for provokation … det må være noget i brandommen…
“hvad der ville give hende maximal promovering”.
Jeg må gentage mig selv 10.000 unges selvmordsforsøg og så kalde det selvpromovering …det er sgu da en kategoriforvrængning der vil noget…
men selvpromovering er jo en særlig diciplin her på debatten…
Bill Atkins:
“selvpromovering er jo en særlig diciplin her på debatten…”
Selvpromovering i form af iscenesættelse af egne ideosynkrasier, er en naturlov for deltagelse her, men det lykkes vel langt de fleste meget godt at holde fokus på emnerne?
Hvis jeg vitterligt troede på., at den bedste hjælp til at afhjælpe nogle af de bagvedliggende problemer bag de mange selvmordsforsøg, var ved at moone på toppen af Frederikskirke og få 200 japanske fotodokumentarister til at forevige det, skulle jeg såmænd nok gøre det. Alternativt erkendte det tilsyneladende vanvittige i forehavendet, og søge hjælp ;-)
Som sagt fordømmer jeg ikke Anna Odell. Men forfattere, journalister, forskere og andre er vel ikke forhindret i at tage bladet fra munden, og levere en saftig kritik af tingenes tilstand?
Bestemt men jeg følte bare at informationen om de mange selvmordsforsøg satte et nyt kraftigt spot på Anna Odells kunstværk.
Bill,
du har ret i, at Anna Odells værk har øget opmærksomhed, men ret beset er det nok mediernes omtale af de etiske aspekter herved, end det har at gøre med kunstanmeldelser eller at folk har set selve værket.
Ergo er det relevante, at få medierne til at tage et emne om, der har tilknytning hvad man ønsker diskuteret. Som Hans Jørgen så rigtigt påpeger, er det - i fald det er en bevidst strategi - selvødelæggende, og fordærver målet.
Men præcis de samme argumenter, kunne man argumentere for terrorbombning, da det også skaber (omend indirekte) omtale om de emner man ønsker fremført. En atombombe over København, i protest mod overbefolkning. Det er da installationskunst, der vil noget…
* Med præcis