Hvis der er en tendens i journalistikken i disse år, så er det, at sundhed sælger. Læg mærke til avisernes forsider og de redaktionelle satsninger fra Jyllands-Posten til B.T, fra Danmarks Radio til Urban: »Sådan undgår du at få kræft,« »Gode råd til at komme i gang med løbetræning,« »Nedbring dit kolesteroltal,« »Spis sundt…« og så videre. Sygdomme, sundhed, velvære er godt stof og sælger aviser i et samfund, der har overgivet sig til drømmen om at leve længe og symptomfrit. Samtidig og af samme årsag er sundhedsindustrien - både den etablerede medicinalindustri og den alternative - i eksplosiv vækst. Der er tale om en galopperende milliardbranche, som kæmper hårdt om markedsandele og nye produkter. Spritnye præparater lanceres dagligt, og benhård markedsføring, PR-virksomhed og højeffektive kommunikationsafdelinger er en væsentlig del af konkurrencen om millionerne. Næppe nogen branche har i dag så mange mennesker beskæftiget med at kommunikere, lancere og manipulere offentligheden, som denne industri.

Og netop kombinationen af de to tendenser er usædvanligt giftig. En sulten og ofte lidt for ukritisk presse og en industri, som er helt afhængig af god omtale og redaktionel produktlancering, betyder, at der desværre er stor risiko for misinformation eller direkte vildledning - og det bliver ikke bedre af, at der er tale om kompliceret stof og analyser af årsag og virkning, som ikke altid er entydige. Lørdag kunne Information fortælle historien om, hvordan en ny kolesteroldæmpende medicin blev lanceret som en forbedring, men i virkeligheden var der tale om et forsøg på at få patienter flyttet over på et nyt præparat, som er dyrere, men ikke væsentligt bedre. Det begyndte med en historie i Politiken, som på sin forside skrev, at kolesterolpatienter får forkert medicin. 100.000 danskere med høj risiko for blodpropper, får ikke den bedste behandling. En god historie, fordi mange danskere anvender præparatet Simvastatin, som er blandt de mest populære lægemidler i Danmark. I virkeligheden var der tale om en PR-historie, der skulle flytte markedsandele.

Simvastatin har i en årrække været en af Merck & Co.’s ‘blockbusters’, hvilket er kælenavnet for præparater, der indtjener mere end fem milliarder kroner årligt. Da Simvastatin for nogle år siden gik ud af patent, var festen forbi. Prisen på Simvastatin styrtdykkede, da kopiproducenterne tog konkurrencen op. I dag koster Simvastatin 28 øre pr. enhed. Merck og Co. havde et nyt præparat kørt i stilling, og 1. juni 2009 kom Tredaptive på markedet. Tredaptive er ikke et alternativ til Simvastatin, men et tillægspræparat, der økonomisk set forhåbentligt kan udfylde rollen som Merck og Co.’s nye blockbuster. Men da prisen er 53 gange højere på Tredaptive end på Simvastatin, så skal lægerne have gode argumenter, hvis de skal overtales til at udskrive kraftigere præparater. En undersøgelse af Simvastatins effekt over for andre kolesterolpræparater blev sat i gang, og i sidste uge begyndte PR-arbejdet. ‘Fire ud af seks kolesterolpatienter spiser den forkerte kolesterolmedicin’, lød overskrifterne om den nye endnu ikke offentliggjorte undersøgelse. Folk skulle tage en kraftigere kolesterolmedicin eller et tilskudspræparat, ellers ville vi se flere dødsfald, ildevarslede en af forskningslederne. Ingen steder fremgik der navne på de præparater, som patienterne i stedet skulle tage. Men så kom forskningslederen i Tyskland til at udtale, at ‘Ezetimib er en løsning’. Ligesom Tredaptive lanceres Ezetimib af Merck & Co, og det er ikke alt, hvad medicinalvirksomheden står bag. Både forskningslederne og den banebrydende undersøgelse var sponseret af Merck & Co., og problemerne viste sig med resultaterne. Der er nemlig ingen forskning, som viser, at der er flere dødsfald blandt patienter med den mindre kraftige kolesterolmedicin Simvastatin, siger statens uafhængige forskningsinstitut, Institut for Rationel Farmakoterapi.

Nyheden om de mange danskere, der tager den forkerte kolesterolmedicin, røg ud som citathistorie på Ritzau og dukkede samme morgen op på 25 avisers hjemmesider. Radioavisen på både P1 og P4 prioriterede sagen højt i nyhedsudsendelserne kl. 6.00. 7.00 og 8.00. Og TV2 Nyhederne havde sagen på i fem udsendelser i løbet af dagen, skriver Jacob Mollerup, som er lytternes og seernes redaktør på DR. Han har undersøgt nyhedsflowet omkring netop denne historie og lagt resultatet ud på DR’s hjemmeside. »Og hvad er så konklusionen på denne lange historie,« spørger Mollerup og svarer: »Mediemæssigt er problemet, at en enkelt udtalelse fra en læge, hvis forskning er finansieret af et medicinalfirma med store interesser på området, ender med at blive præsenteret for befolkningen som en veldokumenteret konklusion … tilbage står tusinder af bekymrede patienter, der nu antageligt er på vej til lægen for at få den anbefalede løsning: Flere og dyrere piller.«