Opslag til denne artikel

Emneord:Brorsons Kirke
Personer:Johan Reimann, Lars Borg
Organisationer:Aarhus Universitet, Københavns Politi, Københavns Universitet, Politiet

Politiets beslutning om at offentliggøre mere end en times videooptagelse fra rydningen af Brorsons Kirke i sidste måned er lodret ulovlig. Det mener lektor i mediejura og retsfilosofi ved Aarhus Universitet Sten Schaumburg-Müller, der har gennemgået videoen, som viser, hvordan politiet trænger ind i kirken for at tilbageholde en gruppe afviste irakiske asylansøgere.

»Politiets video er jo lavet til et helt andet, internt formål, og så må den ikke bare uden videre offentliggøres. Det er et direkte brud på persondataloven« siger han og henviser til lovens paragraf 5 stk. 2, der fastslår, at de oplysninger, myndighederne indsamler til ét formål, ikke senere må anvendes til noget helt andet.

»Når man behandler persondata, skal der være et legitimt formål, og det er der her. Politiet må gerne bruge videoen til efterforskning, evaluering og uddannelse, men de kan ikke bagefter bruge den til et fuldstændig andet formål. Og det mener jeg, de gør her,« siger han og peger på, at der til sammenligning er strenge regler for offentliggørelse af identiteten på mistænkte samt billeder fra overvågningskameraer.

Krænkende billeder

Sten Schaumburg-Müller finder også, at videooptagelserne krænker de irakiske asylansøgere, som opholdt sig i kirken, fordi deres identitet ikke er sløret på optagelserne. På videoen ser man bl.a. en irakisk mand, der kun iført underbukser truer med at begå selvmord ved at hoppe ud fra toppen af kirkeorgelet og en anden ung iraker, der truer med at skære i sig selv.

Og endelig mener Sten Schaumburg-Müller, at offentliggørelsen af videooptagelserne er problematisk, fordi den ikke er fuldstændig. Videoen viser f.eks. ikke, hvordan irakerne føres ud af kirken og transporteres væk - den del af aktionen, som har affødt flest klager over politiets opførsel.

Unødvendigt langt

Også juraprofessor Peter Blume fra Københavns Universitet peger på reglerne for brug af fotos i forbindelse med efterlysninger af mistænkte.

»Den generelle regel er, at man ikke må offentliggøre fotos af mistænkte af hensyn til den enkelte privatliv. Det er en praksis, som peger på, at man ikke bare kan offentliggøre optagelser fra politiaktioner - især ikke hvis der er tale om billeder, der er krænkende for enkeltpersoner, og det er givet tilfældet, når der er folk, som truer med selvmord,« siger han.

»Det er derfor min klare opfattelse at politiet ikke kan tillade sig, at offentliggøre videooptagelserne blot for at pleje deres image«.

Peter Blumes kollega, professor Jørn Vestergaard, er af samme mening, men henviser til Straffelovens § 264 d, der forbyder videregivelse af billeder vedrørende en andens private forhold eller i øvrigt billeder af den pågældende under omstændigheder, der åbenbart kan forlanges unddraget offentligheden.

»Forbuddet er ikke knivskarpt, men i dette tilfælde er politiet gået unødvendigt langt,« siger Vestergaard.

Offentlig adgang

Hos Københavns Politi bekræfter politikommissær Lars Borg, at videoen fra Brorsons Kirke er taget til intern brug, men afviser, at offentliggørelsen skulle være ulovlig.

»Der er jo mange meninger i denne sag. Men det er rigtigt, at formålet med videoen ikke var offentliggørelse. Alligevel har vi altså skønnet, at det ikke var nogen problemer i at offentliggøre den. Videoen er jo optaget på et sted med offentlig adgang,« siger han.

Det argument finder Sten Schaumburg-Müller vældig interessant, ikke mindst i lyset af, at chefen for Københavns Politi, Johan Reimann, har sagt, at offentliggørelse af videooptagelser vil blive mere almindeligt fremover.

»Hvis alt kan offentliggøres, blot fordi det er filmet på et sted med offentlig adgang, så må offentligheden jo også fremover kunne kræve at se politiets videoer,« siger han og mener, at det af samme grund kan blive svært fremover at forbyde pressen selv at filme fremtidige politiaktioner.

»Hvis formålet med politiets videooptagelser er offentliggørelse, så hører optagelserne under loven om offentlighed i forvaltningen med det resultat, at alle som udgangspunkt kan få adgang til dem,« siger han.