Dobbelt så mange studerende med anden etnisk baggrund falder fra på universitetsuddannelserne som danske studerende.
Integrationsministeriets tal for de etniske minoritetsstuderende var startskuddet til, at professor Jens Hoff og forskningsassistent Memed Demirtas fra statskundskab på Københavns Universitet gik i gang med at undersøge, hvad årsagerne til det høje frafald er.
Knap 1.000 studerende på seks forskellige universitetsuddannelser har deltaget i spørgeskemaundersøgelsen, og resultatet er langt fra så nedslående som ministeriets tal.
»Kun otte procent af de studerende, der har deltaget, er droppet ud af deres uddannelse, mens cirka 16 procent har skiftet studie,« fortæller Jens Hoff og understreger, at undersøgelserne ikke er sammenlignelige.
»Men vores tal er knap så bekymrende, måske fordi de i højere grad tager hensyn til studieskift, som universiteternes registre - og dermed også ministeriets tal - er ret dårlige til at opgøre,« forklarer Jens Hoff.
Halvdelen af dem, der er faldet fra, er oven i købet i gang med en kortere videregående uddannelse eller i arbejde.
»Så frygten for marginalisering er ikke blevet bekræftet via vores undersøgelse,« mener Jens Hoff.
Diskrimination
For Jens Hoff er det mest bekymrende ved undersøgelsen, at de etniske minoritetsstuderende tilsyneladende har sværere at få et godt job, når de er færdige som kandidater.
Diskrimination er imidlertid ikke kun et problem på arbejdsmarkedet. 16 procent af de studerende, der er droppet ud af studierne, angiver diskrimination som årsag.
»Universitetet kan ikke sige sig fri for, at de har et problem med hensyn til diskrimination. Det, der betyder meget for den her gruppe af studerende, som der vil komme mange flere af i fremtiden, er, at der er god kontakt mellem lærer og studerende, gruppearbejde og gode vejlederressourcer. Det skaber mindre frafald, og de studerende føler sig mindre diskrimineret,« siger Jens Hoff.
Overraskende nok har det sociale miljø på studiet ikke nogen direkte effekt på frafaldet, selv om det kan medvirke til at øge den studerendes motivation. Når der bliver snakket om alkoholfrie rusture eller lignende, så har det efter Jens Hoffs mening ingen effekt på de etniske minoriteters tilhørsforhold:
»De sociale events har ikke nogen betydning. Det betyder meget mere at lave læsegrupper og give ordentlig information og vejledning.«
At den studerende bor hjemme øger imidlertid risikoen for at falde fra.
»Mange af de studerende kommer fra hjem, hvor der er mange mennesker og mangel på plads, så det kan være svært at koncentrere sig, og det kan gøre dem mere tilbøjelig til at falde fra,« siger Jens Hoff. En anden forklaring kan være, at det er de mest selvstændige studerende, der er flyttet hjemmefra, og derfor også dem, der er bedst disponeret for at fuldføre et studie.
Mønsterbrydere
Familie og venner har stor betydning for studieaktiviteten. Ligesom forældrenes uddannelsesniveau er vigtigt for den studerende.
»De økonomiske og personlige forhold spiller en større rolle for minoritetsstuderende end for de fleste danske studerende, derfor er det en særdeles dårlig ide at skære ned på SU’en, som Arbejdsmarkedskommisionen forslår, hvis vi vil have uddannet den her gruppe. Mange af de studerende med anden etnisk baggrund er i samme situation som danske studerende, der er mønsterbrydere, « siger Jens Hoff.
Undersøgelsens resultater kan derfor også bruges, når det drejer sig om de etnisk danske studerende, der er børn af ufaglærte forældre eller enlige forsørgere.
»Bundlinjen er vel, at de etniske minoriteter i 2. og 3. generation kommer til at ligne de danske studerende mere og mere,« siger Jens Hoff.
Et af de mere kuriøse resultater af undersøgelsen er, at studerende med dansk statsborgerskab oftere falder fra. Og det er netop, fordi de er begyndt at zappe uddannelse på samme måde, som de danske studerende gør, mener Jens Hoff.
• Økonomiske og personlige forhold (især helbred og
bolig) spiller en større rolle for frafaldet blandt etniske minoritetsstuderende end for studerende i almindelighed.
•Der en udbredt skepsis mht. til, om det at tage en videregående uddannelse er vejen til et fast job og tilknytning
til arbejdsmarkedet i Danmark.
•Sociale aktiviteter på studiet og de fysiske muligheder for samvær synes ikke at have særlig betydning
•Gruppearbejde, god kontakt til lærere, vejledning og information er af langt større betydning
Kilde: Frafald blandt etniske minoritetsstuderende på universitetsuddannelse i Danmark, af Jens Hoff & Mehmed Demirtas, forlaget Politiske Studier.
Kommentarer
“Universitetet kan ikke sige sig fri for, at de har et problem med hensyn til diskrimination”.
Kan man få præciseret, hvordan denne diskrimination kommer til udtryk?
“»Universitetet kan ikke sige sig fri for, at de har et problem med hensyn til diskrimination”
Jeg vil meget gerne se noget dokumentation og hører mere om hvad denne diskrimination skulle være?
Har selv min gang på et Universitet og har ikke oplevet nogen som helst diskrimination over for “ikke-etniske” danskere, så venter med spænding på at høre mere omkring det.
Hvad skal du bruge fakta til, Jac? Er det ikke nok, at artiklen på dagligdag dansk bekræfter billedet af Danmark som et ondskabsfuldt, racistisk, totalitært og undertrykkende samfund?
Den videnskabelige metode er håbløst overvurderet. Hvis det lyder og føles rigtigt, at universiteterne diskriminerer, og hvis det passer ind i vores totalitarismemytologi, er det så ikke nok? Virkelighed, fakta, research, dokumentation… Det er vist noget for fysiknørder. Lad os i stedet drage på korstog mod alle autoriteter på baggrund af vores intuition og idealistiske ønsketænkning. Imod onde, onde Danmark. Fremad mod middelalderen!
Det er fuldkommen umuligt gennem artiklen at finde ud af hvad der er galt, hvis der overhovedet er noget galt.
At diskrimination ikke skulle være tilstede på universitetet er vel ikke en sensation. Hvem foretrækker du at sidde i gruppe med?? Nåh nej.
Jeg vil sætte en kasse squash på at en undersøgelse af studenter, hvis ophav er enlige mødre, hjemmehjælpere, lastbilchauffører eller bundgarnsfiskere ville vise mindst lige så slemme tal, hvad angår diskrimination og isolation.
Det er sjovt som alle har travlt med at råbe at der ikke er noget at komme efter, hver gang nogen sætter fokus på det danske samfunds mere utiltalende sider…
Det her er ikke bare begrænset til Danmark - enhver der har fulgt med i diskussioner i bl.a. UK ved, at en del af frafaldet - i hvert fald ifølge de unge indvandrere selv - skyldes, at forældrene har et meget stort ord at sige, når det gælder valg af studieretning.
Forældrene ønsker, at deres børn bliver læger, ingeniører og jurister - selv om deres evner og styrker måske ligger helt andre steder.
Det er at sidestille med at nogle etniske studerende råber: “racisme”, når de dumper til eksamen eller snuppes i eksamenssnyd. Det er jo så nemt at anklage andre, fordi man ikke selv kan indse sine egne fejl og mangler. Hvad nu, hvis en del af dem, der falder fra, ikke egner sig til at læse et videregående studium? Er det også “diskrimination”, professor?
Det er at sidestille med at nogle etniske studerende råber: “racisme”, når de dumper til eksamen eller snuppes i eksamenssnyd. Det er jo så nemt at anklage andre, fordi man ikke selv kan indse sine egne fejl og mangler. Hvad nu, hvis en del af dem, der falder fra, ikke egner sig til at læse et videregående studium? Er det også “diskrimination”, professor?
Det kunne nu være rart at vide hvordan denne diskrimination rent faktisk oplevet blandt de studerende.
Det ville ligesom gøre det muligt at forholde sig til den, og måske endda gøre noget ved det.
Se, det interessante her er jo netop det forhold, at
“Undersøgelsens resultater kan derfor også bruges, når det drejer sig om de etnisk danske studerende, der er børn af ufaglærte forældre eller enlige forsørgere.”
Det er jo sådan set det der er problemet, ikke at nogle studerende har en anden etnicitet end danskerne, men at de samme studerende kommer fra små kår, dvs. som børn af ufaglærte, enlige mødre mm.