Gennem de sidste 20-30 år er en stribe af højreradikale og højrepopulistiske partier vokset frem i en række europæiske lande. Der kan her identificeres en række fællestræk, såsom fjendtligheden mod etniske minoriteter, den radikale nationalisme og den populistiske politiske stil. Partierne er dog også indbyrdes noget forskellige. Dansk Folkeparti (DF) henregnes normalt i forskningen til denne gruppe af partier, selv om der også her kan konstateres et nationalt særpræg.
DF har siden sin stiftelse for det første udfoldet en efter danske forhold ekstrem politisk retorik mod ‘de fremmede’. DF har her først og fremmest angrebet deres religion, men også hele deres civilisation og historie. I DF-politikernes optik har Alhambra aldrig eksisteret, araberne byggede aldrig vandingsanlæg, og de genopdagede aldrig Aristoteles. Hvor utroligt det end lyder, så har DF-politikerne i det moderne Danmark med held kunnet gennemføre en politisk mobilisering ved at appellere til fordomme, xenofobi og gamle religiøse klicheer. Den politiske retorik har været grov og hadefuld, men den har virket.
Dertil kommer, at DF’s demokratiforståelse er problematisk. DF er ganske vist ikke, som det fremtræder i dagens Danmark, et fascistisk parti, som vi kender dem fra mellemkrigsårenes Europa. Det bekender sig til ‘det danske demokrati’, og det har ikke noget SA, som det sender ud i gaderne. Det behøver det heller ikke med den magtposition og den medieforkælelse, som partiet allerede har opnået. DF opfatter tydeligvis demokrati som et majoritetsvælde styret af DF. Der er ingen respekt for afvigende meninger og kritiske holdninger. DF har krævet forskere afskediget fra deres stillinger og hele institutter nedlagt, fordi partiet ikke brød sig om de pågældende forskeres meninger, mens man omvendt har sikret bevillinger til personer og institutter, som man regner med kan levere forskningsresultater, der er skræddersyet til DF-politikernes ideologiske formål. Det har åbent antastet en tidligere højtstående PET-medarbejders ytringsfrihed og offentligt beklikket en forfatningseksperts kompetence, blot fordi de udtalte sig på tværs af partiets linje. Søren Esbersen har offentligt kritiseret tv-serier som Matador, Krøniken eller Livvagterne, fordi de ikke passer ind i DF’s verdensanskuelse, og Pia Kjærsgaard vil have en anden og politisk styret kunst.
Fatal demokratibrist
Tilbagevendende antaster partiet magtens tredeling, et grundprincip i den demokratiske retsstat. DF-politikerne antaster pluralisme, ytringsfrihed (med mindre denne skal bruges til at praktisere hate speech), mindretalsbeskyttelse, menneskerettigheder, magtens deling, retsstaten, samt fri og uafhængig forskning og kulturliv, elementer som er lige så vigtige i et fungerende demokrati som flertalsstyret. Den mest fatale demokratibrist er imidlertid forestillingen om den rene, rensede nation. Det er ikke mindst her, man kan få associationer til mellemkrigsårenes fascistiske og højreradikale bevægelser, hvor netop forestillingen om et nationalt Volksgemeinschaft (folkefællesskab), renset for påståede unationale og racefremmede elementer var det centrale element i bevægelsernes ideologi og praksis.
Det er dette parti, denne politiske ideologi, denne politiske retorik og den type politikere, som Anders Fogh Rasmussen i sit spil om magten trak ind i den politiske varme og gjorde til et grundlag for sin regering, og som fortsat er et grundlag for VK-regeringen og med en stadig voksende indflydelse, også ideologisk.
Mange fra Erik Meier Carlsen til Rune Lykkeberg, for slet ikke at tale om mainstream statskundskaben, fremstiller dette som et harmløst fænomen: DF artikulerer jo blot en kulturel underklasses protest mod kultureliten og de tidligere magthavere. Problemet her er for det første, at teorien og begrebet om en ‘kulturel overklasse’ foretager en vægtning af samfundsmæssige og politiske magtrelationer, der er helt grotesk. Samtidig blokerer tesen for en dyberegående erkendelse og passende analyse af de store problemer, der faktisk plager de udviklede lande i dag, f.eks. netop problemet med den sociale solidaritet, problemet med demokratiets fremadskridende forfald og truslen fra den nye højrepopulisme.
Værdier er undergravet
En anden akse i diskussionen er spørgsmålet om ‘værdikamp’. Men hvad er det egentlig for værdier, vi faktisk har, og som er dominerende? Det er egoisme, grådighed og forbrugerisme. Det traditionelle samfunds værdier er for længst blevet undergravet først af den moderne industrielle kapitalismes revolutionerende omvæltning af alle sociale forhold og værdier og i dag af den globale kapitalismes fremtrængen over hele kloden og kommercialisering af alle livsforhold.
Den begyndende opløsning af den sociale orden, den svækkede sammenholdskraft og den øgede ustabilitet skaber så endnu en gang i Europas udviklingshistorie en længsel efter orden, fællesskab og identitet, en identitet og en mening, der i en perverteret form tilbydes af den nye højrepopulisme som et ‘fællesskab’ og en ‘identitet’, der fremkommer gennem den negative afgrænsning over for ‘de andre’. Der er her sat en proces i gang, som er overlejret og forstærket af demokratiets krise. Vores politik er nemlig også blevet forvandlet. Som påvist af den norske magtudredning er demokratiet ved at ‘forvitre’. Selv i rodfæstede demokratier som de skandinaviske er denne proces vidt fremskreden. De store folkelige bevægelser for demokratisk deltagelse og den klassiske demokratiske politiske kultur er forsvundet. I stedet er trådt det, som Tim Knudsen kalder et ‘markedsdemokrati’, hvor atomiserede forbrugere kan vælge mellem de varer, som de konkurrerende politiske firmaer udbyder under overdådig udfoldelse af reklamer og spin. Den genuine demokratiske deltagelse og den demokratiske medborger er væk, og politikerne er blevet forvandlede til magtens professionelle teknokrater og kræmmere. Hele det politiske system er blevet mere labilt, og den nye højrepopulismes demagoger er her som fisk i vandet. Højrepopulismens livsbetingelse er den krakelerede sociale orden, det svækkede demokrati og den forsvundne demokratiske medborgerkultur.
Men højrepopulismen har også kunnet mobilisere en social protest i kraft af den socialdemokratiske arbejderbevægelses svækkelse. Dennes mobiliseringskraft blev svækket af kapitalismens destruktion af bevægelsens klassiske værdier og kultur, af hele den demokratiske infrastruktur, samt udviklingen af Den Kolde Krig. Men herved gik også en hovedkraft for demokrati til grunde. Dette gælder ikke mindst i Skandinavien.
Farlig udvikling
Den sociale frustration søger i stedet i vid udstrækning over i den nye højrepopulisme. Lige så stille, lidt efter lidt, er højreradikalismen nemlig igen blevet legitim. Højreautoritære, fascistiske og nazistiske holdninger, opfattelser og bevægelser havde været utroligt stærke i mellemkrigsårenes Europa og videre frem til vendepunktet i Anden Verdenskrig, men led midlertidigt en tilbagegang efter krigen. I dag er det anderledes. Generelt er det i dagens Europa ikke så slemt at være højreradikal, som det var i 1945.
Højrepopulismens magtlystne politikere fik (endelig) også forærende et nyt mobiliseringsgrundlag frembragt af globaliseringen. Den globale økonomiske ulighed, krige rundt omkring og nye flygtningestrømme skabte problemer: De så her et nyt hadeobjekt. En politisk agitation og hate speech, der rettede sig mod ‘de fremmede’ og som mobiliserede på et sådant grundlag, samtidig med at man oprullede billedet af en dødelig trussel mod de vestlige lande, kunne for dem åbne et politisk rum og måske endda vejen til magten.
Hele denne udvikling er så farlig, fordi civilisationens fernis er så tynd. Urgamle instinkter for vold, aggression og tilintetgørelse vækkes let til live. Som den tidligere KZ-fange Primo Levi har udtrykt det: »Den opfattelse, at enhver fremmed er en fjende, ligger dybt begravet i alle som en latent infektion, og dens yderste konsekvens er koncentrationslejren.«
Den sociale orden er ved at gå i opløsning, demokratiet er i en proces af forvitring, og den nye højrepopulisme er måske slet ikke noget harmløst fænomen, men en blanding af noget gammelt og foruroligende bekendt og noget nyt og uheldssvangert, en mulig protofascisme, men model det 21. århundrede.
Curt Sørensen er professor emeritus
Kommentarer
DET DIKTATORISKE DEMOKRATI.
Drivkraften bag den liberale politik er trangen til af få endnu større frihed, og den ubetingede frihed er det rene anarki, som de liberale anklager andre for. I den nyliberale udgave er kapitalismen indordnet og leverer altså konkurs, kaos og katastrofe - præsenteret af det moderne samfunds utæmmede scenarium af globale kapitalbevægelser, uheldsvangre militærudgifter og kommende valutaopløsninger. Parlamentarismen er blevet figenbladet for markedskræfternes frie konkurrence, og grundloven synes kun at bestå af retten til uhæmmet ytringsfrihed over for alt fremmedagtigt, hvor demokratiet ikke mere er venlighed og tolerance over for andre, men et apparat, der i frihedens navn producerer mange fjender og få venner. Væksten er selve værdien, forbrugerne menigheden, og vi kvæles i frihed for at undgå følgerne.
Det var ikke det, som vi drømte om i 45, men det, som vi kom fra. Alle parter havde tabt, men vi troede dog på frihed og vandt også nogle fælles menneskerettigheder, som politikere fra Venstre og Dansk Folkeparti ønsker fjernet, vi kom fra krig og fik mere krig, vi byttede rollen som besatte ud med besætterens. I verden er megen uret blevet ret og loven et skalkeskjul for at udelukke de retsløse, og terrorloven er blevet, som PET antyder og POT afslører, retten til at terrorisere. Derfor væbner vi os, foreløbig med tålmodighed.
Vi er kastet ud i en ny religionskrig, hvor videnskab og oplysning har ringe kår, hvor en moderne ateismetro kæmper med konfessionerne om de guddommelige universalier, mens de mange højreradikales uforsonlige kamp mod muslimerne forstærker deres traditionsrige kamp mod venstrefløjen. De socialdemokratiske ideologer indlemmer de socialdemokratiserede folkesocialister i deres århundredlange kamp mod kommunister og socialister, under Besættelsen med Gestapos hjælp. Borgerligheden har i det glade frihedsvanvid fremmanet et demokrati og en humanisme uden den frihed og det fællesskab, som kendetegner socialismen. Derfor er vi rede til at fortsætte modstandskampen fra 30’ og 40’erne, om nødvendigt med mange midler.
Fremragende artikel af Curt Sørensen!
Må jeg ha’ lov at være helt enig med Per Thomsen
Kan slet ikke kende Danmark mere. Vi oplever fremmedhad fra folketingets talerstole og daglige ydmygelser af muslimer i medierne. nu er en præst der har vist barmhjertighed blevet stukket af BT og meldt til politiet af en konservativ politiker.
Giv os Danmark tilbage!
Sådan en flok gammel kommunister skal man da lede længe efter.
Det er jeres hovedløse pladder humanisme dikteret direkte fra Moskva, der har ødelagt vores land og den retfærdige samfunds model det hele byggede på.
Det er sgu jer der har savet den gren over vi alle sad på. Og nu tuder I og giver alle andre skylden føj
jo tak giv os DDR tilbage.
Denne kommentar er anbefalet af:
I Politiken kan man læse at Læger, socialrådgivere, jordemødre, advokater og masser af private borgere hjælper i et hemmeligt netværk afviste irakiske asylansøgere med husly, tøj, mad, juridisk assistance og lægetjek.
Det er jo præcis sådan som forholdene var under besættelsen, hvor man hjalp jøderne. Og det er jo desværre ikke det eneste lighedspunkt til dengang, hvor det også var fascisterne der bestemte farten i Danmark.
Tja, så herligt vidt har vi drevet det, at man uden blusel kan kalde folk, der opfører sig anstændigt, for “gammelkommunister og hovedløse pladderhumanister” - en smuk bekræftelse af alt, hvad Curt Sørensen skriver i sin artikel.
For resten interessant, at min stavekontrol ikke kender ordet “pladderhumanister” …
Denne udvikling startede vist først i Frankrig en gang?, siden kom den til Danmark. En af grundene (eller grunden?) til at den slå rod i netop Danmark skal sikkert findes i det forhold, at siden 1920 (ca.) er Danmark blevet det sted, hvor danskerne bor. Og hvor der var fra statens side i alle årene op til omkring 1970/1980 eller måske ligefrem 1990? var en ideologi som tilsagde at alle skulle tale et pænt rigsdansk, også i skolen, ja endog i skolegården i frikvartererne skulle der tales dette rigsdanske (som dog vist er en sjællandsk dialekt?). En af mine tidligere kolleger kunne fortælle mig, at hun talte dialekt derhjemme og dansk i skolen.
For at sætte der her i perspektiv kan man på SVT1 se en glimrende udsendelse om dialekter og accenter mm. som fortæller en fascinerende historie om at der faktisk går en linje midt inde i de smålandske skove tror jeg, hvor folk på den ene sider taler skånsk og på den anden side taler svensk. Diftonger skulle vist være forklaringen herpå…
Pointen er at svenskerne er vant til at høre svensk på skånsk, på norbottensk, og på finlands-svensk; danskerne vil ikke høre på folk som har den mindste accent eller dialekt. Man skal tale dansk, hvad det så end er. Hvis man bosætter sig i Nordjylland kommer man til at nordjysk, på Fyn kommer man til at tale fynsk og ude vestpå taler man vestjysk. Eller i hvert fald regionalsprog.
Dansk Folkepartis insisteren på at folk fra udlandet taler dansk tyder på at de ønsker en tilbagevenden til et samfund med traditionelle værdier, også kaldet den enkle vareproduktion (for nu at bruge en term låndt fra den historiske materialisme); Dansk Folkeparti ønsker sig sikker tilbage til tiden omkring 1960, vil jeg tro eller måske 1965, i hvert fald et år før det de betegner som syndefaldet sket, nemlig året 1968, hvor alle de traditionelle værdier stod for fald, ifølge DF.
Tragisk er det blot at konstatere at hippierne mm. faktisk forsøgte at redde nogen af bonde-samfundets værdier omkring fællesskab mm. ved at flytte sammen i stor-familier i kollektiver mv. Også de protesterede mod materialismen, og forbrugerismen mm. Lige lidt hjalp det; egoismen, konsumismen og grådigheden kender ingen grænser. Især kapitalfondene, og korporationerne, de store selskaber, opkøber og lukker firmaet på stribe - for at få profit til aktionærerne.
I alt dette opstår så et tomrum, hvor f.eks. mennesker uden uddannelse eller med lavt-uddannede bliver presset ud af deres arbejde af f.eks. polakker, tyrkere eller andre udlændinge. DF tilbyder en nem løsning for dem; udlændingene skal ud. Det […..] skyld det hele, indsæt selv passende ord i i [….]. Kort sagt: frygt virker. Goebbels, Himmler, Heydrich mv. vidste dette, pol Pot vidste det også, vestlige samfund ved det også.
Jeg aner ikke om demokratiet er ved at forvitre. Hvis det er ved at forvitre i de skandinaviske lande er det vel fordi vi ikke har nogen Forfatningsdomstol som f.eks. Tyskland og Frankrig har til at sørge for, at politikerne ikke går over stregen; hvis de gør, så give dem et gok i nøden, så de holder sig indenfor stregen. I Tyskland f.eks. opretholder Forfatnings-domstolen demokratiet ret striks og hårdt. Og tolker Forfatningen ret stramt og striks, med klar fordel til den enkelte tyske borger, ikke til staten.
Mere principielt kan man vel sige, at vi har love og regler i en rets-stat, netop fordi de skal beskytte os mod vor egen skygge, dvs. det vi gerne vil naturligt (f.eks. hævn mm) og sørge for at vi hæver os op over vore basale instinktive natur. Det er vel det som hedder vestlig civilisation, om hvilket Gandhi engang udtalte, at det syntes han da så sandelig var en god idé. Jeg er ikke så sikker på, at han ville have syntes det, havde han vidst hvad denne vestlige civilisation ville føre til her i Danmark og andre steder i Europa.
Smukt, velskrevet og til kærnen i et politisk problem som i tiltagende grad gennemsyrer vores samfund.
http://politiken.dk/videnskab/article782452.ece
Ja og hvis vi bare kunne blive af med DF, så ville alt jio blive godt.
Hvis man som Curt Sørensen ser højrepopulismen som en reaktion på kapitalismens fremmarch, så indeholder noget højrepopulisme vel også en form for kapitalismekritik.
Her er det vel nødvendigt, at skelne mellen forskeliige former for højrepopulisme.
DF er nok ikke et ekstremt højrepopulistisk parti. De virker mere bekymrede for den erosion af værdier, som følger af kapitalismens fremmarch med eroderingen af grænser o.s.v, nøjagtig som nogle vestreorienterede som Curt Sørensen er, Forskellen er vel at DF foreslår nogle andre løsninger .
Mere ekstreme højrepopulister som nazisterne ligger faktisk tættere på liberalisternes socialdarwinistiske syn på verden, hvor den stærke skal herske over den svage, hvilket så også udmønter sig i en ideologi om en overlegen race og racerenhed o.s.v .
Problemet er vel at store dele af venstrefløjen ikke formår at skelne mellem de forskellige former for højrepopulisme og heller ikke kan finde ud af hvilket ben de skal stå på i forhold til liberalisme. Venstrefløjen hylder på den ene side begrebet om “frihed” ligesom liberalister gør det., men det har for nogle dele af vesntrefløjen udviklet sig til en form for lilleskole-logik, hvor frihed er bliver målt på antallet af regler. Jo færre regler, jo mere frihed, synes logikken at være. Som konsekvens er dele af venstrefløjen nærmest blevet liberalistiske og er parat til at acceptere næsten hvilken som helst udvikling, fordi det at gribe ind overfor det, fordi det ville være det samme som at opstille regler. Istedet for bare at affærdige DF som højrepopulistiske, ville det være smartere mere nøjagtigt at se på hvad det er for nogle problemer og hvilken protest, der ligger bag DF og så foreslå nogle andre løsninger end dem DF kommer op med.
Curt Sørensen:
“Mange fra Erik Meier Carlsen til Rune Lykkeberg, for slet ikke at tale om mainstream statskundskaben, fremstiller dette som et harmløst fænomen: DF artikulerer jo blot en kulturel underklasses protest mod kultureliten og de tidligere magthavere. Problemet her er for det første, at teorien og begrebet om en ‘kulturel overklasse’ foretager en vægtning af samfundsmæssige og politiske magtrelationer, der er helt grotesk.”
Tak til Curt Sørensen for at minde os om, at det ærværdige Dagbladet Information så sandelig også har sin del af ansvaret og skylden for misæren.
Det er helt rigtigt når Sørensen skriver at Eric Meier Carlsen og Rune Lykkeberg har anrettet mindst lige så stor skade som de værdipolitiske muskelhunde på Jyllands Posten og de øvrige borgerlige aviser.
@ Søren Rehhoff (of andre)
Dansk Folkeparti mener da bestemt at hvide mennesker er bedre og mere civiliserede end andre mennesker. De siger det bare ikke så direkte; retorikken er pakket ind i udtryk som ‘den vestlige civilisation er den bedste, der findes’ og i udtryk som ‘den vestlige civilisation er alle andre civilisationer overlegne’. Udtryk og holdninger der kan spores helt tilbage til 1600-1700-tallet, måske begyndende med Linné, fortsættende helt op til vore dage med Johannes V. Jensen, Kipling og såmænd også Churchhill hamselv.
Dansk Folkeparti anskuer kulturelt muslimerne som under-udviklede mennesker, der aldrig kan have demokrati, netop pga. de er muslimer, og må adlyde både Koranen og Allah, som ifølge Dansk Folkeparti forbyder dem at (muslimerne altså) at følge andre bud end dem, som kommer fra Allah og Koranen. Eller som Mogens Camre sagde dei i 2001 ‘muslimerne skal bo i Muslimland - og det er ikke her’, dvs. i et kristent (hvidt) Danmark.
Pia Kjærsgaard har gang på gang argumenteret for at muslimerne skal tilpasse sig og anpasse sig vor danske måde at tænke på, dvs. antage vor vestlige kulturs civiliserethed i modsætning til at at følge Islams bud som jo, ifølge Dansk Folkeparti, gør muslimer til ikke-demokrater.
Idealet for Dansk Folkeparti er et samfund som det så omkring 1960 eller måske 1965, og et Danmark, hvor alle muslimer var smidt ud af landet. Perfekt ville det samfund være –- mon dog?
“Det er vel det som hedder vestlig civilisation, om hvilket Gandhi engang udtalte, at det syntes han da så sandelig var en god idé. Jeg er ikke så sikker på, at han ville have syntes det, havde han vidst hvad denne vestlige civilisation ville føre til her i Danmark og andre steder i Europa.” Jeg tror, at han mente, at det ville være en god idé at indføre civilisation her i Vesten, han så jo præcis hvad Vestens fremfærd havde ført med sig, både i Afrika og indien. Jeg tror ikke, at han så os som særlig civiliserede…
Fremragende artikel, i øvrigt!
‘Den vestlige civilisation’ Er det den der ‘opfandt’ holocaust? Eller skal det ikke regnes med?
Ja, men også fra borgerlig synsvinkel er der mørke skyer i horisonten fo demokratiet. Danmark står sandsynligvis over for en økonomisk nedgangstid i og med olien slipper op. Alle prognoser siger vækstkrise specielt for Danmark. Ingen har lovet at Danmark skal være et af verdens rigeste samfund i al fremtid. Og når krybben er tom bides hestene. Populismes gør, at politikerne ikke tør følge velfærds-, skatte- og arbejdskommissionernes helt nødvendige forslag. Dermed forstærkes nedgangen. Oven i dette er der så kommet en ikke-integrerbar gruppe i en homogen befolkning. Det ved vi godt hvem er. Der er ikke noget speceielt dæmonisk over denne gruppe, den er blot svær at blande med majoritetsbefolkningen. det er en realitet, som man ikke kan fornægte. Jeg har absolut ingen sympati med denne religion, men det kunne lige så godt have været en anden gruppe - sigøjnerne, som skaber mindst lige så stort om ikke større had i andre europæiske lande - selv om de har været til stede i århundreder - det er lidt skræmmende! Den økonomiske nedtur i høj grad forårsaget af populisme vil føre til en endnu højere grad af højrepopulisme, hvis det er den korrekte betegnelse for modsætninger mellem folkegrupper.
Olav Nielsen:
“det kunne lige så godt have været en anden gruppe - sigøjnerne, som skaber mindst lige så stort om ikke større had i andre europæiske lande”
Hvad der offentligt siges og menes om romaer i flere central-europæiske lande, tilmed af højt uddannede, oplyste, priviligerede og ellers velafbalancerede mennesker, overgår hvad Mogens Camre kan finde på at sige når han giver den gas.
Potentialet til en markant forværring af den fremmedfjendske retorik er så afgjort til stede.
Jeg synes nu, at det er for mildt at bruge betegnelsen “højrepopulisme” om noget der reelt er fascistoide tendenser, og kan iagttages over næsten hele det politiske spektrum i Folketinget.
Og såmænd ikke kun i politik, - jeg sidder og hører P2 på fjernsynet, og imens løber programmet for DR2 over skærmen, og gør mig opmærksom på, at der kommer et program der hedder “SS - Hitlers Elite” - så sandelig: nu er übermensch-chauvinismen blevet stueren … hvornår skal vi så se dokumentaren “My-Lai - da demokratiets grønne gartnere lugede ud i det røde ukrudt”?
Jeg vil gerne takke for de mange rosende indlæg,en del med vigtige pointer, som jeg vil tænke videre over. Ole Iversen’s kommentar skal jeg ikke spilde ord på. Som ganske rigtigt påpeget af Per Vadmand demonstrerer Iversen jo blot rigtigheden af min tese om forgiftningen af den offentlige debat. Søren Rehoffs’ indvendinger fortjener derimod en kommentar. Vist er der forskel på højrepopulismen i de forskellige europæiske lande, hvilket jeg faktisk indleder min kronik med at påpege. Men der er altså også nogle lighedspunkter og Dansk Folkeparti falder desværre på centrale punkter ind i gruppen af højreradikale partier i Europa., hvilket jeg giver belæg for. Det er selvfølgelig rigtigt, at tilstrømningen af flygtninge har rejst nogle problemer. Hvis DF’s politikere her blot stille og roligt havde påpeget, at dette rejser nogle problemer, så havde det i sig selv været ok. Men de gjorde noget mere og meget mere alvorligt: de udnyttede situationen til i årevis at hetze løs mod ‘de andre’ og som al erfaring fra Europas ulykkelige historie viser, kan dette være begyndelsen til en fatal udvikling, jfr den tidligere KZ fange Primod Levy’s tankevækkende advarsel.
Hvad kapitalismens udvikling angår, er min inspiration her ikke blot den unge Marx, der på et tidligt tidspunkt pegede på det fænomen han kaldte ‘fremmedgørelse’, men også den national liberalistiske Max Weber, der talte om ‘affortryllelsen’ af verden og Emile Durkheim, der talte om ‘anomi’ dv.s. en generel opløsning af alle normer og værdier. Durkheim ( der politisk var konservativ!)påpegede tillige, at intet samfund i det lange løb kan eksistere udelukkende på grundlag af individernes egoistiske egeninteresser. Denne proces af samfundsmæssig opløsning er i dag langt mere fremskreden end da sociologiens klasikere identificerede dens begyndende udvikling. Dertil kommer så oveni det som den norske magtudredning træffende analyserer som ‘demokratiets forvitring’. Vi er langt inde i en omfattende samfunds og politik krise og denne, samt den nye bølge af flygtninge og immigranter, er så igen politisk-taktisk blevet udnyttet af højrepopulismens magtsyge politikere. Dette er sygdommen i vores samfund og vores politik.
Tak til Curt Sørensen for det tankevækkende indlæg. Blot en lille kommentar vedr. de manglende stormtropper.
“Dertil kommer, at DF’s demokratiforståelse er problematisk. DF er ganske vist ikke, som det fremtræder i dagens Danmark, et fascistisk parti, som vi kender dem fra mellemkrigsårenes Europa. Det bekender sig til ‘det danske demokrati’, og det har ikke noget SA, som det sender ud i gaderne.”
Om ikke et SA, de sender ud i gaderne, så et SA de slipper løs i medierne, i læserbreve m.m. med hadske kommentarer, trusler og intimiderende udsagn. Det virker styret og er direkte skadelig for den fri debat og for et ønske om dialog og en fair
diskussion.
Hvem gider i længden skrive læserbreve, indlæg eller artikler, når de afføder et sandt bombardement af svinske hadefulde indlæg. De utilslørede trusler virker desværre også efter hensigten.
Dem som ikke vil lære af historien er tvunget til at genopleve den.
Nazisterne påpegede som de eneste effektivt problemer i Weimar-republikken og fredsslutningen efter WW1, og bakket op af slap modstand og brutal vilje fik de sat sig igennem.
Når jeg trasker baglæns i denne tråd ser jeg ingen konkrete forslag til hvordan DF skal bekæmpes.
Kun bedrevidende besværgelser, og klappen hinanden på skuldrerne i hvor meget klogere vi er en pøblen, eller var det den onde elite ???
Problemet er at DF har en pointe, når de påpeger de problemer som globalisering, EU og indvandring skaber i det danske samfund.
DF er en del af problemet, og ikke af løsningen, men så længe vi stikker hovedet i busken, er de alene på podiet med deres gift.
Danmark kan ikke frelse hele verden alene, men alligevel er der ingen som sætter spørgsmålstegn ved at nationen er afgrænsningen for velfærdssamfundet.
Dette faktum bærer kimen til chauvinismen.
Som allerede Bismarck sagde - flertallet har altid uret …
Såå - skal det forstås sådan at du er anti-demokrat Weis?
Nej da, jeg er naturligvis ikke enig med Otto von Bismarck, men derfor kan jeg vel godt tillade mig citere manden …
Jeg mener at Malmzon har en pointe - men jeg mener også at der i den danske virkelighed er andre der har set hans pointe og aktivt forfølger en realistisk politik.
I den politiske virkelighed kan og må man ikke ignorere at et stort flertal i en befolkning er dybt bekymrede over en udvikling - man er derfor nød til at finde en vej til at imødekomme denne bekymring uden at gå alt for meget på kompromis med sit humanistiske sindelag - det er for mig at se det Sf prøver på og synes at gøre med rimeligt held - socialdemokraterne forsøger sig også men indtil nu har de først og fremmest evnet at kvaje sig den ene gang efter den anden
Henning,
netop, der sidder alt for mange Otto von Bisser i det danske Folketing.
“Henning Ristinge”
Som jeg har skrevet før, så mener jeg at DF har klare fascistoide træk, specielt i deres forhold til retsstaten.
De vi jo nedsætte flere folkedomstole end Per Thomsen !
Nå spøg til side.
Men hvor nazismeni den forbindelse er en ligegyldig pervertering af standardfacismen, som den opstår i hele syd- og centraleuropa i starten af forrige århundrde, så er det vigtigt at holde fast i hvad fascismens grundkerne handler om.
Kinder, Küche, Kirche !!!
Og så er vi tilbage ved Søren Espersens muslimske bryster, og din fjendes fjende er din ven.
Der er ingen tvivl om at DF bruger nogle unaturlige alliancepartnere på deres vej.
Feminister og gaypride er vel ikke det man normalt forbinder med DF, but anything goes.
Men hvis man kunne blive fri for Per Thomsens skrigerei, kunne det blive en rigtig god debat, hvad DF egentlig forestiller sig på 5, 10 20 års sigt.
DF-STATEN ???
og et folkeflertal der fastholdes i uproduktiv fremmed angst
Tak til Curt Sørensen for at deltage i debatten. Sørensen har ret i at hvad enten man ser på den nuværende situation gennem Karl Marxs, Max Webers eller Emilié Dukrheims briller, er udviklingen foruroligende, og man kan egentlig kun komme frem til et bestemt resultat, nemlig at Dansk Folkeparti udgør en højreradikal fascistisk trussel.
Dette ikke mindst fordi der i andre dele af Europa er lignende partier der gør sig gældende. Fascisterne er jo for nyligt blevet repræsenteret i Europa Parlamentet osv.
I vrider jer og vrider jer, men I har selv skabt DF med jeres slatne indvandringspolitik, pladderhumanistiske bedrevidende professorer og et helt ulideligt mindretalsdiktatur, hvor de Radikales lille sekteriske vælgerskare har bestemt alt i værdipolitikken siden krigen.
Det nuværende flertalsdiktatur er i demokratisk sammenhæng en gigantisk forbedring.
Kim Vibe:
“I vrider jer og vrider jer, men I har selv skabt DF med jeres slatne indvandringspolitik, pladderhumanistiske bedrevidende professorer og et helt ulideligt mindretalsdiktatur, hvor de Radikales lille sekteriske vælgerskare har bestemt alt i værdipolitikken siden krigen.”
En hård og brutal dom, der givetvis skal synkes ad flere omgange, hvis den skal glide ned.
Det er desværre næppe løgn, at DF (og for den sags skyld Fremskriftspartiet) er blevet skabt som følge af, og har fået kontinuerlig næring fra, fordums selvgodhed.
Det nuværende flertalsdiktatur-koncept, udtænkt af despoten Fogh, er dog ikke en forbedring på nogen måde. Bortset fra at det tydeligt har vist, at riget har brug for gennemgribende demokratiske reformer.
Den norske magtudredning (tilsvarende den danske) pegede på alvorlige problemer med demokratiet i et Norge der på adskillige punkter minder om det danske. De norske socialforskere bag magtudredningen var også mere kritiske end de danske og ikke ‘købt’ af VK … Norge har haft en stærkere centrum-venstre udvikling og en bedre kritik af den neoliberale udvikling, samt knap så kraftig en højrepopulistisk udvikling som her.
Hvad skyldes det? Måske et bedre politisk benarbejde på venstrefløjen i Norge…. i DK ser vi en stigende fremvækst af en lang række demokratiske bevægelser omkring enkeltsager.
Måske er der håb her for en stærkere samlet modvægt til højrefløjens trods alt spinkle flertal? Og med stigende arbejdsløshed, med VKs satsen på stigende underskud på statsfinanserne og efterfølgende nedskæring på velfærdsstaten vil dele af højrefløjen (også den DFske, der bliver træt af at DF aldrig leverer varen på det sociale og økonomiske område) måske få nok og flytte sig mod venstre, så balancen tipper til den ‘gode side’? Man har da lov at håbe?
Og i øvrigt tak til Curt Sørensen for denne og flere tidligere inspirerende analyser af tendenserne i DK. Disse indlæg har fået drøje hug rundt om på nettet og det har ikke skorpet på tilsvininger fra højrefløjens netbaserede stormtropper!
Helt enig med Ole Thofte. de hysteriske reaktioner fra det Thofte betegner som “højrefløjens netbaserede stormtropper” viser at Curt Sørensen rammer plet hver gang.
Man kunne måske tro, at den politiske udvikling forholder sig som den menneskelige, at vi blot venter på, at den unge lemmedasker en dag opnår selverkendelse. Men det er nok naivt og naivt at tro, at vi kan ‘få norske tilstande’ (der i høj grad var et resultat af VS’s lokalkampagner om børn og skole, bl.a. af landssekretær Turid, der senere flyttede til dansk SF). Hvorfor er det så vigtigt at få magten, sålænge vi argumenterer med meninger og værdier?
Kim Vibe: ‘Det nuværende flertalsdiktatur er i demokratisk sammenhæng en gigantisk forbedring.’
Hvad mener du? Kan du ikke forklare det lidt nærmere. Mig bekendt er DF, som sikrer flertalsdiktaturet en organisations, som er topstyret og med meget lidt medlemsdemokrati. Desuden er DF et parti med kun een mærkesag og antydningen af en social profil + en række vage løfter om støtte til den ‘lile mand’, men reelt frafaldes denne støtte altid mhp at styre VK i forhold til mærkesagen. Dvs den lille mands interesser støttes overhovedet ikke af flertalsdiktaturet… hvordan kan det være et gigantisk spring i demokratisk forbedring?
For mig at se er det snarere en gang den kloge narrer de mindre kloge og eliten tar alle stikkene hjem. Konkret drejer det sig om at få afviklet velfærdsstaten og lade markedsøkonomien finde indpas overalt. Det er i snævre gruppers økonomiske interesse, men det løser ingen samfundsproblemer (undervisning til alle, boliger, transport sygdomsbehandling, løsning af social uro og kriminalitet osv).DFs vælgere får intet ud af dette, men mister en masse for at kunne fortsætte med en fiks ide om at indvandrerne og flygtningene er årsag til alt ondt her i landet.
Den nuværende borgerlige regering er på alle områder i langt bedre samklang med flertallet af vælgerne, end det er set under tidligere regeringer. Det er sjældent, at regeringen fortager sig nogetsomhelst, der ikke ville kunne vinde en folkeafstemning.
Styret har derfor en langt bredere folkelig forandring end set før 2001.
Det er et demokratisk fremskridt, og da vi lever i et demokrati, vil jeg gå ud fra, at vælgerne er kloge nok til at bedømme, om de får valuta for pengene. Jeg gør i hvert fald.
Kim Vibe:
.”Styret har derfor en langt bredere folkelig forandring end set før 2001.”
Regeringen har indtil videre profiteret af en helt ekstrem international økonomisk højkonjunktur. Og så skader det jo heller ikke at det borgerlige Damark har fået tilkæmpet sig et monopol på massemedier og at det største oppositionsparties ledelse er sammensat af rene umuliusser…
Kim Vibe…. hvor stort flertal af vælgerne mener du er i samklang med den borgerlige regering? Jeg mener det er et ret lille flertal, varierende fra sag til sag.
Desuden: man kan vurdere ud fra flertal og man kan foretage kvalitetsbedømmelser af beslutningerne (videnskabelig, etisk, konsekvensmæssigt indenlands og udenlands). Det ene udelukker ikke det andet. Hvad mener du om det? Personligt mener jeg at regeringen (og dermed flertallet i befolkningen) har foretaget en række fejldisponeringer og kvaliteten af megen problemløsning ikke er særlig høj.
Endvidere: kan man vurdere beslutninger blandt vælgerne på grad af informerethed og omtanke omkring beslutningerne? Jeg mener ja, og jeg mener bla den nuværende finanskrise er et resultat af neoliberale tiltag, hvis ansvar er regeringens (og dermed flertallet i befolkningen). Og ligeledes med den katastrofale situation i Irak og Afghanistan …. masser af fejlbeslutninger (i samarbejde med borgerlige regeringer andre steder, fx US og i EU). Det ville være rart hvis der kunne komme en ordentlig debat om dette, med ærlighed og selvkritik fra regeringens (og folkeflertallets side)!
Et lille flertal er stadig et flertal. Det er stadig et væsentligt fremskridt fra en tid, hvor fem procent af befolkningen havde patent på at dirigere værdipolitiken.
Du kan have alle dine meninger om regeringen fuldstændigt som du vil, men du kan ikke forvente, at hverken jeg eller resten af det borgerlige flertal giver dig ret. Vi kritiserer ikke beslutninger, vi mener, er rigtige. Og der ingen, der forhindrer dig i at debattere.
Kim,
Jeg læser altid dine indlæg med interesse, både fordi du altid skriver relativt civiliseret, og fordi du som regel her i bladet udtrykker en mindretalopinion, som du mener er en flertalsopinion i samfundet som helhed.
Det er generelt stimulerende, skønt somme tider lidt trættende.
Imidlertid må jeg heppe kor med Per Thomsen her:
>>Og så skader det jo heller ikke at det borgerlige Damark har fået tilkæmpet sig et monopol på massemedier <<
Denne skade er endnu ikke fuldbragt, men er godt på vej. Jeg er fuldstændig enig i at almindelige mennesker er i stand til at tage rimelige beslutninger hvad angår deres eget liv og landets politik. Dette forudsætter imidlertid, at de får korrekte oplysninger at basere deres beslutninger på. Hvis ikke, ja så tager de altså deres rationelle beslutninger på et fejlagtigt grundlag.
Nu er Danmarks Radio jo stadig delvist objektivt, skønt den siddende regering har arbejdet ihærdigt for at få rundkredspædagoger und andere kulturverbrechern skudt med deres kulturkanoner, men det er også den sidste større bastion af relativ hæderlighed, Hva er der ellers, den mindst ringe? Et par ubetydelige små sager på den yderligste venstrefløj som de kun selv gider læse. Det er småt med objektiviteten.
Det ser måske ikke så slemt ud endnu - det har ikke varet ret længe, I slumrer stadig sødt, men må jeg give lidt udenlandsk perspektiv?
I USA - ifald du har glemt det, et land ca. 50 gange større end Damnark - ejes mere end 90% af massemedierne af mindre end 20 af de rigeste familier, og det er på grund af disse, at den amerikanske befolkning lidt efter lidt bliver ført fuldstændigt bag lyset med hensyn til den sygesikringsordning Obama prøver at gennemføre. Der findes ingen objektivitet i de amerikanske medier. Det hjælper ikke at befolkningen er i stand til at forholde sig aldrig så rationelt til den information de får forelagt, hvis denne information er lodret løgn. Selvfølgelig ville jeg osse selv være imod noget hvor alle de ældre skulle slås ihjel.
Undskyld hvis jeg et øjeblik stiller mig op som bedrevidende, men jeg har nu boet i USA i 30 år og har en meget god føling med hvordan samfundet her fungerer. Jeg har ifølge sagens natur en lidt mindre god føling med det danske samfund fungerer, men dog tilstrækkeligt til at jeg klart kan se, hvilken retning samfundet bevæger sig i:
Alle de nyliberalitiske tiltag, som begyndte med Schlütter omkring 1980 (og han var vist ellers et ret anstændigt menneske i sammenligning med dem der nu regerer) begyndte osse her med Reagan. Her har de udviklet sig i meget mere groteske former end i Danmark, hvilket får dem til at fremtræde klarere, og det er tydeligt at se, at Danmark simpelthen følger den samme linie, især Under den siddende regering, men endda til en vis grad under Nyrup. Hvor meget af det er et resultat af faktiske aftaler mellem Fogh og Bush, får vi kun lov at gætte på. Mere sandsynligt er det imidlertid, at det simpelthen er et resultat af den neoliberalistiske samfundsøkonomiske model, og den inspiration det afstedkommer, plus pres fra diverse ikke-demokratiske verdensregeringer, såsom Gatt.
Det der sker i Danmark i disse år er gennemføringen af de værste aspekter af det amerikanske samfund. Når jeg siger at det er de værste aspekter er det fordi jeg gerne vil indrømme, at der også er visse gode aspekter ved det amerikanske samfund. Disse kan imidlertid ikke nødvendigvis overføres til det danske samfund. Lad mig blot sige at de modsvares i Danmark af noget man måske kunne kalde “småhed” - og som historisk har givet sig udtryk i to forskellige ting i Danmark, det ene er janteloven, det andet et ydmygt sammenhold, som på et tidspunkt gjorde damark til et af højst en håndful af de bedste lande i verden, nu er det blot et af de rigeste, og I har kun janteloven tilbage. Det ydmyge sammenhold er gået fløjten.
Bob,
Jeg er enig med dig i, at mediebilledet på mange måder er blevet tyndere, selvom medieforbruget generelt set er højere. Jeg er dog ikke enig i, at folk bliver præsenteret for løgn og latin. Og jeg kan ikke genkende, at mediebilledet er blevet borgerligt. Snarere mere professionaliseret i takt med at partiaviserne er forsvundet.
Problemet er jo, at alle undersøgelser viser, at forbrugerne efterspørger dybdeborende og “seriøs” journalistik, men i realiteten, er der ingen, der gider at betale for det eller har tid til at læse det, når det kommer. Så det er et af informationssamfundets paradokser.
En liberalisering af Danmark var i mit verdensbillede en nødvendighed. På et tidspunkt lige efter murens fald stod vi kun lige under Cuba og Nordkorea i økonomisk ufrihed, så det var på tide.
Jeg mener ikke, at det, du kalder det ydmyge sammenhold er forsvundet, men jeg er bange for at det langsomt uddør. Det, tror jeg ikke, har så meget med liberalisme at gøre, som at Danmark bliver mindre og mindre homogent med tiden.
Vi har lighedskultur her i landet, der er ret unik. Den kommer ikke til at overleve i et multikulturelt samfund.
Tak for de venlige ord iøvrigt.
Jeg kan se Bob at vi oplever mange ting på stort set samme måde, du fra USA og jeg her fra Australien. Som det ser ud for mig så synes danske politikere og ledende kredse generelt - især (men ikke kun) dem der orienterer til højre - i enestående grad at mangle evne til selvstændig tænkning og en ægte dansk eller i det mindste europæisk vision.
Det er sgu fuldkommen som med disse åndssvage sang- og danse konkurrencer på TY samt Lykkehjulet og hvad ved jeg. Alt bliver kritikløst oversat og hentet hjem fra udlandet (især USA) for så at blive præsenteret som nyt og genialt på den hjemlige scene.
Ikke mindst ‘kulturkampen’ er et enestående eksempel – rent fordummende plagiat.
De gamle borgerlige partier - konservative og venstre især – synes ikke at evne en eneste selvstændig tanke eller vision. Selvom der er flere begavede folk i deres rækker – så foretrækker lederne og flertallet i de partier at lytte til dårligt oversat mainstream. Desværre synes det også langt hen at være tilfældet med Socialdemokraterne også – det er når de tænker overhovedet og ikke ligger i konstant visionsløst vildrede med sig selv. EL er nærmest blevet indbegrebet af vildrede og manglende evne til at analysere, tænke nyt visionært og selvstændigt. De eneste partier som synes at evne noget i den retning er DF og SF på hver deres måde – så kan man li måden eller ej.
Ikke for noget Henning Ristinge men Lykkehjulet blev altså sendt sidste gang i 2001. Er du helt sikker på, at du har føling med de forhold, du udtaler dig om?
Det er ikke mindst beklageligt fordi det man importerer så kritikløst er - værdipolitik - og det ofte synes at ske uden smålig skelen til egne værdier
Henning Ristinge:
.”Det er ikke mindst beklageligt fordi det man importerer så kritikløst er - værdipolitik - og det ofte synes at ske uden smålig skelen til egne værdier.”
Vi kan kun være enige om at det er beklageligt at SF har overtaget Dansk Folkepartis værdipolitik, der er planket direkte fra George W. Bush og hans neokonservative venner…
“Søren Esbersen har offentligt kritiseret tv-serier som Matador, Krøniken eller Livvagterne, ”
Men sjovt nok ikke vores standup’er, som jo om nogen burde være bærende i en stolt tradition for politisk satire … men ak…
Til almindelig oplysninge, det er en ære for en kunstner at blive undsagt af Søren Espersen…
Uanset hvordan vi er havnet her, må vi se på de kolde facts. Punkter, der kan identificere en facistisk kultur er bl.a.:
- kraftfuld udtryk for nationalisme
- tendens til at negligere vigtigheden af menneskerettigheder
- identifikation af eksterne eller interne fjender / syndebukke som et overordnet formål (såsom jøder, arabere, islam, kommunisme, terrorisme, sorte, sydamerikanere, mv.)
- militarisme
- kontrol af massemedier
- besættelse af national sikkerhed
- selvudnævnelse af religion og den styrende elite
- beskyttelse af magt og interesseområder fra udvalgte virksomheder og den styrende elite
- arbejdsstyrken under kontrol, undertrykt eller elimineret
- respektløshed, kontrol og undertrykkelse af intellektuelle og kunsten
- besættelse af kriminalitet og straf
- udtrykkelig nepotisme og korruption
- valgfusk og stemmemanipulation
- kontrol og udnyttelse af det juridiske system
Hvor mange krydser kan *du* sætte her?
Denne kommentar er anbefalet af:
Tak til Hans Kristiansen, Ole Thofte og Per Thomsen for deres påvisning af den generelle tilsvining af den offentlige debat, en ‘debat’form vi også kan se et par eksempler på i nogle af indlæggene i diskussionen her. Udtrykket “højrefløjens netbaserede stormtropper” er særdeles rammende. Det vil jeg ved passende lejligheder anvende fremover. Der kommer sikkert desværre masse af sådanne lejligheder.