Små og store politiske skandalesager er blevet hverdagskost. De har kastet lys helt ned i bunden af den politiske jungle og vist os et plumråddent miljø, hvor folkevalgte spidser og samfundsstøtter - ivrigt bistået af en endeløs stab af spindoktorer - har travlt med smart iscenesættelse, manipulation og virtuos kreativitet.
For ikke så mange år siden var det engagement, værdier og holdninger, der styrede de politiske budskaber - ikke medieeksperter, fokusgrupper og meningsundersøgelser.
Derfor gjalder jeg med nostalgiens blide patina: Giv os Anker tilbage …
Frygtløs
Hylekoret af spindoktorer vil himle op om ren stokroseromantik, hvor vi med drivende våde øjne til tonerne af savmusik hylder den dårligste statsmand siden Erik Af Pommern.
Politisk forkætret, ofte forhånet og nedgjort, et yndet hadeobjekt for folk med fine fornemmelser - alligevel har Anker Jørgensen altid været omgærdet med dybfølt sympati og beundret for sine standpunkters mod. Han har været kompromisløs i sin holdning til, hvad der var rigtigt og forkert og gik uden frygt i klammeri med magthavere som Saddam Hussein, USA’s præsident, de rige oliesheiker, Mærsk Mc-Kinney Møller og flere med dem.
Ingen fine fornemmelser
Anker Jørgensen har aldrig adskilt moral og politik og topper alle tiders politiske troværdighedsbarometer:
arbejdsmanden, der var på fornavn med nationen og aldrig holdt udsalg i meninger og standpunkter.
statsministeren, der stod i telefonbogen uden hemmeligt nummer og aldrig fik fine fornemmelser eller vaner.
mennesket, der aldrig glemte sin ungdoms idealer og blev dansk folkeeje.
Skældsordet solidaritet
Spindoktorer, lederskribenter og andet godtfolk får lys i øjnene og falder næsten over hinanden, når det gælder om at få skubbet ansvaret for 1970’ernes økonomiske uføre over på Anker Jørgensen.
Der var international lavkonjunktur og global oliekrise med massearbejdsløshed overalt - men Anker vaklede ikke. Han forblev trofast mod sine idealer om retten til velfærd for alle og afviste alle borgerlige krav om et almissesamfund, der forflygtiger al anstændighed og socialt ansvar. Overalt i verden blev der skåret drastisk ned på velfærden - men man hørte hjertet banke, når vores Anker indædt forsvarede de svage, de udstødte, de arbejdsløse, de syge, de gamle og fik minimeret skaderne på den danske velfærdsmodel.
Den almindelige dansker kom til at elske dette ærlige og prunkløse menneske, der i dén grad repræsenterer danskerens idealer, drømme og forhåbninger. Folkets mand med ægte følelser for de svageste i samfundet.
I et interview med Ninka sagde Anker om solidaritet:
»Meget enkelt kan man sige, at begrebet solidaritet ikke er så populært mere. Folk forbinder det næsten alene med sociale tabere og strid på arbejdsmarkedet. Vi må lægge noget andet og bredere i begrebet solidaritet. Vi må være eksponenter for menneskelighed på alle områder. Eller lad mig flippe helt ud og sige: kærlighed.«
Louis Bülow er freelanceforfatter
Kommentarer
Anker:
»Vi må lægge noget andet og bredere i begrebet solidaritet. Vi må være eksponenter for menneskelighed på alle områder. Eller lad mig flippe helt ud og sige: kærlighed.«
Jeg kan ligefrem se Anker for mig, med det humoristiske og varme glimt i øjet.
Det er sandelig forbi med hæderligheden og det altomfattende samfundssind.
Ind er kommet fuskere, der ikke engang kan kende forskel på egen og samfundets pengepung. ”Plumråddent” er ikke helt skudt ved siden af.
Tak til Louis Bülow for de fortjente hædersord om Anker Jørgensen. Håber han læser med.
Jeg synes, det er værd at understrege, at det ikke kun var i Ankers parti, politikere var mere hæderlige i gamle dage - og at det ikke kun er i de andre partier, de er mindre hæderlige i dag.
Jah … selv Schlüter var ”hæderlig” nok til at gå af – da han fik sat ”pistolen” for panden, og alle kunne se at han var fuld af løgn.
Siden har det ligget lidt tungt med det. Alle kan i dag se, at de borgerlige er anløbne, og altid har været det, men nu gør det ikke længere noget.
Og i øvrigt har det nu bredt sig til selv politiet.
Schlüter fyrede faktisk politikere, der var trådt ved siden af - fx Fogh for hans kreative bogføring.
I dag bliver de siddende - sammenlign Jimmy Stahrs ispind med Thor Pedersens bopælspligtfusk.
Per Vadmand og så var Jimmy Stars ”kun” et menigt folketingsmedlem i modsætning til Thor Pedersen, der var finansminister, da han fiflede med sin landbrugsstøtte.