Som en skøn sky for sønderskudte ministre kom søndagens spillefilm fra politiet. Endelig passede verden til fjendebillerne. Der havde godt nok været en optimal episode: En muslimsk politiker var kommet med et totalitært forslag om forbud mod en specifik beklædningsgenstand. Dette forslag var ifølge den ansvarlige minister i strid med Grundloven. Med andre ord: En muslim udviser manglende respekt for demokratiets institutioner og Grundloven. Det er samfundsundergravende virksomhed.
Det kunne næsten ikke være bedre for alle fra SF til DF. Men desværre for regeringen var det en ordfører for Det Konservative Folkeparti, som var kommet med forslaget. Denne blomst var altså vokset i regeringens egen have. Så blomsten kunne ikke fældes med regeringens økser.
Der var også et forslag, som anfægtede grundlaget for alle rettigheder: Nemlig statsborgerskabet. Statsborgerskabet er den rettighed, som sikrer de andre rettigheder for borgeren. Det er altså hverken de danske værdier eller kristendommen, som grundlægger det demokratiske fællesskab. Det er, at alle borgere gennem statsborgerskabet er knyttet sammen i et skæbnefællesskab. En krænkelse af en borger er derfor en krænkelse af alle borgere, fordi loven bliver overtrådt. Nu kom en politiker anstigende med forslag om ophævelse af statsborgerskabets ukrænkelighed. Her kan man virkelig tale om antidemokratisk virksomhed. Det blev foreslået, at danske statsborgere, som begik groft socialt bedrageri, skulle miste statsborgerskabet. Igen skulle man tro, at her var en spurv, som kunne rammes af regeringens kanoner. Her var et problem, som passede til de dominerende skældsord. Men endnu en gang var blomsten kultiveret i regeringens egen have. Det kom fra Det Konservative Folkepartis plan for ‘demokratisk integration’. Det kom fra justitsministerens parti, som bliver ledet af den selvudnævnte Lady Lov & Orden i Danmark: Lene Espersen. Det var dem, der skulle forsvare demokratiet, retsstaten og sammenhæng i samfundet, som underminerede det. De kunne enten vende kanonerne mod sig selv eller tie stille. Den siddende statsminister valgte i beklædningssagen desværre for ham selv noget endnu værre: Han gør, som administratorer gør, når de skal kvæle en konflikt. Han nedsatte et udvalg. Det svarer til at smide en statistik i hovedet på en protestpolitiker i kamp mod statistiske sandheder. Det er lige så håbløst som at forsøge at slukke et bål med en lommeregner: Man brænder fingrene, og det stinker.
Folkets vilje
Det, som regeringen Fogh har vundet på, bliver til tabersager. Regeringens tavshed i forbindelse med udvisningen af de irakiske asylansøgere er symptomatisk: Udlændingepolitikken fremhæves altid som et produkt af folkets vilje. Det er folkestyrets kronjuvel. Hvis man er imod den, er man imod almenvellet og folkestemmen. Men når det kommer til tvangshjemsendelserne, vil hverken integrationsministeren, justitsministeren eller statsministeren stille sig frem og forsvare beslutningerne. De gemmer sig bag Flygtningenævnet. Deres eneste begrundelse er, at de ikke behøver begrunde noget. Her tier ministre i en regering, som har hævdet sin ret til at kritisere dommere, domstole og alle andre autoriteter. Det er en regering, som har elimineret Dansk Flygtningehjælp og Udenrigsministeriet fra Flygtningenævnet, og som har gjort det sværere at opnå humanitær opholdstilladelse. Men det er også en regering, hvor den ansvarlige minister i 2004 gav humanitær opholdstilladelse til afghanske flygtninge. Nu afviser ministeren at retfærdiggøre noget overhovedet. Regeringen har tidligere politiseret jura. Nu juridiserer man i stedet politikken. Man vil gerne være barsk og konsekvent, når der handler om holdninger. Men når det bliver konkret, sejler man under juraens bekvemmelighedsflag. Det er overordentlig præcist, som Helle Ib skrev i en leder i B.T. i denne uge: »Hvis VKO føler sig så sikre på, at den folkelige opbakning til den stramme udlændingepolitik er intakt, bør forvaltningen også kunne tåle et kritisk syn. Og den befolkning, som siges at bakke politikken op, skal kunne tåle synet af de konkrete afgørelser«.
Det er så sandt, som det er sagt: Hvis det er den absolutte ‘virkelighed’, og hvis det er ‘folkets vilje’, skulle det være til at forklare. Men ministeren på området, som altså forvalter folkets vilje, synes som begge sine forgængere i embedet slidt op og ydmyget: Hun svarer ikke for sig og forsvarer ikke regeringens politik. Men med politiets video, som søndag i pressen blev fremstillet som sandheden om rydningen, kunne de endelig igen rulle kanonerne ud og skyde efter gråspurve. Der var en præst, som man kunne svine til i offentligheden og debattører, som man kunne insinuere en række grimme ting om. Det viste sig selvfølgelig, at politiets spillefilm ikke var den definitive sandhed i sagen. Der var andre billeder og flere billeder, og det står i hvert fald klart, at politiet heller ikke i denne sag har sagt hele sandheden. Men dette svarer ikke til ministrenes fjendebilleder.
Konsekvens mod slaphed
Det påfaldende i denne sag er ikke kun, at det er for meget. Det påfaldende er også, at det er for lidt. Det er for store ord til små sager. Det er petitesser, som bliver til store dramaer, mens de store dramaer bliver til juridiske petitesser. Naser Khaders ord ved præsentationen af sit forbud mod burka er uforglemmelige: Det kan godt være, det ikke er et stort problem. Men det er kamphundene heller ikke. Regeringen Fogh har sat en scene, som regeringen Løkke ikke kan lave om. Det kan godt være, kulturkampens indslag er langt ude. Men langt ude er ingen vej ud - for alle fra SF til DF fører i dag en kamp for konsekvens mod slaphed. Nu fører de røde kontraktpolitik, og Socialdemokraterne vil også forbyde kvinder at iføre sig Burka. Det kan godt være, ministrene sidder sønderskudte på en lyserød sky med store våben, der kun træffer små modstandere. Men der er ingen til at skyde dem ned; det er blevet horisonten i dansk politik.
Kommentarer
Hele problemstillingen kommer jo af, at Danmark har en forældet Grundlov; 2/3 af paragrafferne i den er fra 1848, mener jeg. Bl.a. står der jo Kongen overalt i Grundloven, ligesom der intet står om at Danmark er et demokrati. Miseren skyldes også, at Danmark ikke har en Forfatningsdomstol, at Landsretten og Højesteret behandler ankesager indimellem de andre sager, de har. Andre lande har særlige appel og ankedomstole…og at domstolene åbenbart mener, at når man er politiker kan man tillade sig at sige hvad som helst i offentligheden - også grusomme, ukorrekte ting som f.eks. ‘muslimerne er kun ude på at blive mange nok indtil den dag er overtager os’ eller noget lignende som f.eks. ‘muslimerne skal bo i muslimland - og det er ikke her’.
I USA. England og Tyskland m.fl. lande ville medierne straks have kastet sig over de her udtalelser, flået dem fra hinanden, og vist, hvor tåbelige de er. Ikke i Danmark; derfor var udsendelsen HardCopy også hård kost for Per Stig Møller, da der blev gået anderledes hårdt til ham end man normalt gør i danske medier.
Regeringen Fogh har sat en scene, som handler om en eneste ting; at følge folkestemningen, hvor den end fører en hen. Nogen gange fører den altså to the dark side…
Sakset fra Wikipedia:
IIfølge PET-kommissionens beretning bd. 7, s. 138-139 havde Brian Mikkelsen kontakter til det sydafrikanske apartheid-styre, idet han modtog 30.000 kroner af den sydafrikanske vicekonsul Steyn, der var identificeret som agent for efterretningvsæsenet BOSS, til “oplysning” og sammen med to andre fra Konservativ Ungdom fik en rejse til en værdi af 84.000 kroner til Sydafrika med ophold på luksushoteller. Danmark havde på det tidspunkt vedtaget sanktioner mod Sydafrika. Brian Mikkelsen har erkendt sagsforløbet, men undskylder det som “ungdommeligt vovemod” (Ekstrabladet 25.6.09)…………………..
Lov og orden? Ha!
Fem stjerner til Rune Lykkeberg, for klart og tydeligt at udpensle vores styreforms og civilisations deroute…
ja, K’s forslag var gennemarbejdede somom de stammede fra brainstorm under morgenens toiletbesøg
Lene K’s mega bommert blev dog hurtigt overskygget af S+SF’s finanslovs bluf. S+SF fortalte vælgerne den var overfinancieret selvom de da godt vidste den er underfinancieret.
Og af S’ere, SF’eres udmeldinger om de forsætligt vil bryde netop den udlændingepolitik som deres respektive partiledere dage i forvejen erklærde at “stå fast ved”.
Tror Lene E sender venstrefløjen en venlig tanke i disse dage.
Sikke en masse ord ..
Synes I ikke de sidste 8 år har vist at snak ikke ændre en skid ? Når uret bliver til ret bliver oprør en pligt .
Det blev det egentlig den dag et flertal i Folketinget gjorde sig selv til krigsforbrydere .
I den sammenhæng er det helt irrelevant ar de har vundet et valg, det gjorde Hitler også .
Tak, Peter Jensen, for de tre enormt ignorerede og særdeles vægtige og vigtige sætninger:
“Når uret bliver til ret bliver oprør en pligt .
Det blev det egentlig den dag et flertal i Folketinget gjorde sig selv til krigsforbrydere .
I den sammenhæng er det helt irrelevant ar de har vundet et valg, det gjorde Hitler også.”
Vi har et reelt skindemokrati, hvor regeringen opfører sig som landets ledelse, hvor den i stedet burde opføre sig som folkets tjener og serviceorgan. For at slippe afsted med krigsforbrydelser og menneskerettighedskrænkelser, bruger den populisme som rettesnor for hvad der nu trænger til at reguleres. Det er simpelthen så råddent…
“Når uret bliver til ret bliver oprør en pligt”
Det vanskelige spørgsmål er sådan set kun ét - hvordan oprøret skal ske, og hvordan det kan gennemføres, når det gerne må ske på nogenlunde fredelig og velordnet vis.
I Danmark er der hedigvis tradition for at revolutioner eller oprør om du vil, foregår i stemmeboksen og mon ikke det også bliver sådan næste gang der dukker en karismatisk politiker op med noget middelklassen kan forholde sig til på hjerte go som ikke hedder Villy Søvndal? Med mindre selvfølgelig demokratiet er afviklet forinden, fordi de institutioner der skal underbygge demokratiet, d.v.s. først og fremmest folkeskolen er gået i opløsning, men så vidt er det trods alt ikke kommet endnu, er det?
Søren Kristensen:
“så vidt er det trods alt ikke kommet endnu, er det?”
Forhåbentligt ikke. Heldigvis er mange lærere gode humanister og småanarkististiske når de konfronteres med Undervisningsministeriets diktater, så alt håb hvad angår ungdommen kan næppe lades ude :-)
I øvrigt var Danmark meget tæt på revolution. Under Estrup-regimet i 1880’erne, gik bølgerne meget, meget højt. Befolkningen havde købt rifler, statsmagten havde tæskehold på gaden (de blå gendarmer). Men revolutionen blev afblæst, da en knækket knap viste sig at være mere end de reformivrige kunne tåle af voldsomhed.
Den anden Maastricht afstemning i 1993, burde retteligt have udløst en revolte. Danmark mistede sin suverænitet ved den lejlighed, og får den næppe tilbage.
@Heinrich
18. maj 1993 - “skyd efter benene!”
Afstemningen udløste skam en revolte, men desværre og sædvanligvis kun på Nørrebro, de revolutionære socialisters højborg, hvor nutidens gendarmer kærligt ‘svarede igen’ ved at knalde 113 geværskud af mod folkemængden - 11 demonstranter blev kvæstet under denne ‘demokratiske’ magtafgivelse.
Men det giver kun mening at snakke om suverænitet så længe der eksisterer påtvungne fællesskaber såsom staten. Med Projektet EU har man derimod forsøgt at rebrande nationalismen til at ‘ekspandere’ i sin dødskamp ud over de historiske landegrænser for at bevare sin legitimitet (skrevet i ægte marxistisk-retorisk ånd, hehe), i Danmarks tilfælde Nordslesvig. Dette har man sandsynligvis valgt, fordi handelsglobaliseringen langsomt og sikkert vil gøre landegrænserne overflødige.
Dog er den sociale globalisering endnu ikke slået igennem, og så længe den endnu ikke er det, har vi ingen reel mulighed for at bekæmpe det overstatslige, neoliberale parlament som systematisk fratager os vores rettigheder og nationale selvstændighed og udhuler lovene en for en via såkaldte direktiver, der anviser retningslinjerne som ethvert EU-land har pligt til at følge i kraft af sit medlemskab.
Så i tilfælde af at det parlamentariske demokrati afskaffes og magten omsider vil tilstrømme folket og manden på gaden, vil vi atter få vores ‘suverænitet’ igen - og endda af en mere omfattende størrelse end før! :-)
Det er jo uomtvisteligt, at det er tydeligt, at politikere, der vil bilve ved magten, har al mulig grund til at forringe uddannelserne mere og mere. Det er faktisk ren ‘1984’.
Peter Hansen:
“politikere, der vil bilve ved magten, har al mulig grund til at forringe uddannelserne mere og mere.”
Præcis. En oplyst og civiliseret befolkning ville finde en måde at detronisere uoplyste og uciviliserede politikere på, og arbejde for indførelse af et værdigt folkestyre.