Dansk mælk tvinges ud i unfair konkurrence

Det er aldrig rart at få et spark, men det gør ekstra ondt, når man allerede er i knæ. Derfor holder de danske mælkeproducenter i dag skarpt øje med, hvad der sker i Bruxelles, hvor fødevare- og landbrugsministrene fra de 27 EU-lande er samlet til møde sammen med EU-Kommissionen for at diskutere markedssituationen for mælk og mejeriprodukter.

Som de danske forbrugere har kunnet konstatere over sommeren på supermarkedernes hylder, er prisen på mælk nemlig raslet ned. Det gør ondt på mælkebønder over hele Europa, der ikke kan hive deres produktionsomkostninger hjem, når prisen på mælken er så lav. I juli ramte priserne bunden, og mælken kostede kun det halve i forhold til 2007. Det skyldes dels finanskrisen, der har ændret forbrugernes indkøbsmønstre: Folk handler mindre og køber billigere. Og dels skruede store eksportlande som New Zealand, Australien og USA op for deres mælkeproduktion, da priserne var høje i 2007, og det presser også markedet på verdensplan.

Dødelig pris

»Den pris, vi får for mælken lige nu, er dødelig,« siger Kjartan Poulsen, landmand og bestyrelsesmedlem i Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter. Han sidder også med i bestyrelsen i European Milk Board, den europæiske paraplyorganisation for mælkebønder, som har været særdeles aktive hen over sommeren for at gøre opmærksomme på situationen. Blandt andet ved EU-topmødet i juni, hvor flere hundrede landmænd, fortrinsvis tyske, franske og belgiske, protesterede ved at forsinke trafikken og brænde halmballer af midt i Bruxelles for at fange de europæiske stats- og regeringslederes opmærksomhed.

Det lykkedes, og på den tyske kansler Angela Merkels foranledning blev EU-Kommissionen bedt om at udarbejde en rapport om mælkesituationen, som landbrugskommissær Mariann Fischer Boel havde klar sidst i juli.

Mælkebønderne kræver, at Kommissionen nedsætter mælkekvoterne, altså den mængde mælk de europæiske landmænd har lov til at producere.

»Det er det eneste værktøj, der er i øjeblikket til at begrænse udbuddet. Det er udbud og efterspørgsel, der afgør det her. Vi kan ikke gøre noget ved efterspørgslen, men vi kan gøre noget ved produktionen. Og er der mindre mælk på markedet, så vil prisen stige,« siger Kjartan Poulsen.

Nej til kvoter

Landmændenes krav viser, hvor svært det er at reformere EU’s landbrugspolitik, som er et virvar af støtteordninger og markedsregulerende mekanismer. De 27 medlemslande står over for et kæmpeopgør om den fælles landbrugspolitik, som skal moderniseres fra 2013 for at blive mere tidssvarende. Handelsbarrierer skal nedbrydes og produktioner geares i forhold til klimaforandringer og et globaliseret marked. Men når krisen rammer den enkelte, er det meget svært at tænke udover egne interesser, og så er mange stats- og regeringsledere hurtige til at gribe til protektionistiske tiltag.

Ifølge en undersøgelse fra den amerikanske tænketank Brookings Institution, er protektionismen, som tidligere omtalt i Information, steget med 18 procent på globalt plan, på grund af finanskrisen i første halvdel af 2009.

Derfor blev det også understreget, da stats- og regeringslederne bad Kommissionen om at kigge på løsninger til at stabilisere situationen, at det skulle gøres ved at »respektere resultaterne af sundhedstjekket.«

Sundhedstjekket er den evaluering Mariann Fischer Boel lavede af den europæiske landbrugspolitik i 2007, og i den forbindelse blev det blandt andet bestemt, at kvoteordningerne, som blev indført i 1984, da der var en overskudsproduktion af mælk i Europa, gradvist skal afvikles, så de er helt væk i 2015. Det betyder, at landmændene hvert år får lov til at producere mere og mere mælk, indtil markedet frigives fuldstændigt om fem et halvt år.

Landbrugskommissæren tør ikke risikere, at de små skridt, medlemslandene allerede har taget til at reformere landbrugspolitikken, bliver ødelagt. Hun holder fast i, at bønderne godt kan glemme alt om at beholde mælkekvoterne som markedsregulerende værktøj. Det understregede hun så sent som i tirsdags, hvor hun præsenterede sig for landbrugsudvalget i det nytiltrådte Europa-Parlament.

Men samtidig er Kommissionen presset for at agere, så den foreslår i stedet, at den eventuelt vil tillade, at landene må fordoble deres statsstøtte til landmændene, så de kan få udbetalt 15.000 euro, altså ca. 110.000 kroner, i stedet for det halve, som man kan nu.

Det er Kommissionen, der ene og alene kan bestemme det, men den vil i dag høre medlemslandenes holdning til spørgsmålet, og mange syd- og centraleuropæiske lande skubber hårdt på, for at det skal tillades.

Allerede i august modtog Mariann Fischer Boel et brev fra Frankrig, Tyskland, Østrig, Slovenien, Slovakiet, Grækenland, Letland og Litauen om, at man gerne ser det ført ud i livet.

Hårdt slag

Sker det, vil det imidlertid være et hårdt slag for danske mælkebønder

»Det er et problem for danske mælkebønder, for vi ved, at det danske politiske miljø står fast på, at den direkte statsstøtte ikke bliver genindført i Danmark. Så hvis vores europæiske konkurrenter får det i deres hjemlande, giver det os en ulige konkurrencesituation,« siger Kirsten Holm Svendsen, erhvervspolitisk chef i Mejeriforeningen i Bruxelles, der kalder det en deroute, og den helt forkerte vej at gå at begynde at tillade forskellige støttemuligheder til landbruget, hvis man vil have et indre marked med lige markedsvilkår.

Det samme mener Henning Otte Hansen, seniorrådgiver fra Fødevareøkonomisk Institut på Københavns Universitet, der påpeger, at der er tale om et klassisk eksempel på en protektionistisk holdning, hvor man forventer, at det offentlige griber ind, når krisen kradser.

»Den protektionistiske tilgang er meget almindelig i Sydeuropa, mens vi i Nordeuropa hellere lader markedskræfterne styre,« siger Henning Otte Hansen, der også mener det bør være sådan.

»Man skal ikke bruge penge på at støtte nogen, der ikke kan klare sig. Det giver en skævvridning af hele markedet. Globalt set skal man producere fødevarer, hvor det kan gøres billigst. Det andet er spild af skatteydernes penge, og giver forbrugerne for dyre fødevarer. Desuden strider støtteordninger imod ånden i WTO (Verdenshandelsorganisationen, red.), hvor man arbejder hen imod frihandel,« siger Henning Otte Hansen.

Men det ændrer ikke ved, at Kommissionen med al sandsynlighed tillader statsstøtten, når de i dag har hørt ministrenes holdning til situationen.

»Så kan vi jo kun sige tillykke til dem, der får det, for det gør jo, at de overlever. Men det er unfair konkurrence over for os, for vi får det ikke. Det vil vores politikere aldrig tillade,« siger Kjartan Poulsen.